blog toft v2.0

en længere svada om det hele og lidt til

2009-05-27T23:52:00.001-02:00

Min far skrev for et par dage siden en sms til mig med teksten ”er der noget nyt? Hilsen far”. Ikke noget underligt i det som sådan, udover min far nu ikke plejer at sende mig sms i tide og utide. Så jeg tænkte lidt over om der var noget bestemt han tænkte på, indtil det slog mig at jeg ikke havde snakket med mine forældre i et stykke tid, og jeg havde heller ikke skrevet blog i endnu længere tid. Og det er jo den familie og venner (og hvem der nu ellers måtte ønske at følge lidt med i livet i det grønlandske) bruger for at holde sig ajour, med hvad der sker heroppe. Og der er jeg gået lidt i stå. Ja, okay, ”lidt” er måske en underdrivelse, men I ved hvad jeg mener. Og det er der flere grunde til.

For det første har jeg haft travlt. Travlt med undervisning, eksamen, opgaveretning, flytning, og alt det andet praktiske der hører med en flytning og det her tilfælde alt det ekstra der så også hører med når man skal fra grønland af alle steder. Men der er et eller andet sted blot undskyldninger. For jeg har da alligevel fundet tid til at spille WoW i tide og utide, drikke et par øl med gutterne i klubben, se film med fruen og alt det andet der også skal være plads til. Så selvfølgelig kunne jeg godt have fundet tid til at blogge, hvis jeg nu tog mig sammen.

Måske er det fordi at jeg allerede er flyttet. Mentalt altså. Lige siden vi tog beslutningen om at flytte hjem en gang efter jul, så har jeg allerede stået med den ene fod i flyveren og talt dagene til vi skulle vende snuden hjemad. Og jo tættere vi er kommet på datoen, jo mindre har jeg haft lyst til at skrive? Jeg ved det ikke. Men jeg har i hvert fald ikke haft samme behov for det som før. Måske også fordi at de fleste af mine private tanker handler om det at blive far, og jeg har lovet mig selv at min blog ikke skulle mutere om til en lallende babyblog, med lilla bleer og debat om hvilken bæresele der gør sig bedst til en bette myr vi ikke ved en skid om endnu. Den her blog startede jeg som et sted for mine tanker og oplevelser i Grønland, så det skal den have lov til at forblive. Om jeg så fortsætter med at skrive efter vi er kommet hjem, er jeg ikke helt færdig med at debattere med mig selv.

En anden dårlig undskyldning er at jo længere der går før man får skrevet, des mere er der at skrive om, og så orker man det bare ikke. Men undskyldninger er der nok af.
Men nu har jeg så brugt en hel side på at forklare hvorfor jeg ikke har skrevet.. tsk. Jeg må hellere får fortalt noget konkret. For der er jo masser af nyheder.

For det første – billetterne er købt og betalt! Vi ankommer (hvis alt går vel) i Kastrup lufthavn tirsdag den 16. juni klokken 19.45, og denne gang med intentionen om at blive der I DK, ikke lufthavnen). Vi skal rejse hjem på den særlige semi-buisness class kaldet økonomi plus afgang, der kun er på tirsdage og torsdage. Man får buisness class sæder og flere kilo til kufferten, men ikke den frie bar og maden der følger med pamper pladserne. Til gengæld har vi mere plads til bentøjet, hvilket er noget Camilla er begyndt at få brug for. Hun er ved at blive stor. Over maven altså. Og de ekstra kilo er ved at slide på hende. Og det hjalp jo ikke at hun igen faldt og slog sit knæ af led for et par uger siden. Og det var så den fredag samme weekend som ”vi” skulle pakke flyttekasser. Ja, timing har sgu aldrig været hendes stærke side. Lad os bare sige at vi gik hinanden på nerverne den weekend, hun i frustration over endnu engang at være hjælpeløs når vi nu havde så meget vi skulle nå og mig fordi jeg stod med dobbelt arbejde, og et sygepasserjob. Og så kunne Camilla selvfølgelig ikke holde sit knæ i ro, så hun rullede rundt på en kontorstol for at gøre alt muligt, og fik så mine pauser til at føles som uansvarlige overspringshandlinger… Kvinder. Hvorfor kan hun dog ikke bare lægge sig ned og være syg. Ingen tvivl om at benet trængte til det. Det var meget hævet. Alt for hævet. Heldigvis kan man så sige at det var godt at de kun var knæet det gik ud over. Tænk om hun var landet på maven. Jeg tør ikke engang tænke tanken. Heldigvis havde hendes moderinstinkt taget over og han havde taget faldet af med begge hendes hænder og arme der så til gengæld havde fine blå mærker.

Under alle omstændigheder fik vi pakket de indledende pakker, og over den næste uge kom flyttemændene og pakkede resten. Så nu står hele vores lejlighed i en container på havnen, klar til at tage af sted på søndag. Det vil sige, næsten hele lejligheden. Der røg en sofa, et sofabord og et par andre møbler ud inden nedpakning. De står så nu i Chiimatukhs lejlighed.

Hov, jeg tror vist ikke jeg har fortalt om Chiima endnu. Hun er en ældre lærer vi ansatte tidligere, som er noget af et spøjst bekendtskab. Hun er i tresserne, oprindeligt dansk, men har boet de sidste 40-50 år i Canada blandt indianere. Hun kan adskillige forskellige indianer sprog og har indtil flere akademiske grader i sprog, og alt muligt andet jeg ikke har styr på. Hun er nu hos os, oprindeligt ansat som underviser for procesteknikerne, men det skal hun så ikke længere alligevel. Hun skal nemlig være ATIs nye engelsk lærer. Et eller andet sted giver det så mening. Man kan da sige hun nok er kvalificeret. Men for at vende tilbage til det med det spøjse bekendtskab (for 50 år hos indianere er ikke spøjst nok), så er den eneste grund til at hun stadig kan dansk, at hun som 10 årig (da hun modvilligt flyttede med sine forældre til Canada) bestemte sig for at det sprog ville hun ikke glemme, for hun ville engang tilbage. Hun har ikke haft nogen at snakke sproget med, men husket gamle børnesange, som hun så har sunget for sig selv og skrevet et brev i ny og næ til en bror (tror jeg det var) i Danmark. Og så de der 50 år senere vender hun så tilbage og kan stadig sproget. Det er sgu da vildt. Hatten af for at man kan hvad man vil. Det der så er rigtig spøjst er hendes danske sprog. For det første kan man ikke høre nogen form for dialekt. Men hun forstår så ikke idiomer (ordsprog). Overhovedet. Og ironi og sarkasme er også to meget svære størrelser. Så hun spørge ofte og man nu også mener det man siger og andre gange hvad man dog mener med det man siger. For sproget er jo fyldt med billeder og vendinger der, medmindre man er bekendt med dem, absolut ikke giver nogen mening. Så det morer vi os meget over på arbejdet. Og så giver det os samtidig mulighed for at diskutere sproget. Sammen med Chiima selvfølgelig. Jo, verden ifølge Chiima er ret så enestående og interessant.

Og lige i øjeblikket har vi lånt hendes lejlighed. Hun er sammen med Dan på studietur med procesteknikerne i Canada i tre uger. Jo, der er nogen der kan. Men hun manglede lidt møbler og dem kom vi så med, så nu sidder vi i en fremmed lejlighed i vores egne møbler. Det er lidt som at være i sommerhus. Hyggeligt, ikke helt hjemme men tæt nok på.

Orv ja – Ruth er blevet solgt. ”Ruth hvem?” spørger du nok, men nu ligger landet jo sådan at min båd, Madicken, oprindeligt var vidt berømt i den lille by som Ruth. Per mente at en ny ejer sagtens kunne give en båd nyt navn, så det blev Madicken. Jeg har så siden fået at vide fra søfolk at det er et absolut no no. Det betyder uheld at skifte navn, og går båden ned står der folk på kajen der siger ”ja, det er også bare fordi han skiftede det navn, han ku bare have ladet være.. jeg advarede ham… men næh..” mit navneskifte faldt da heller aldrig i god jord heroppe. Uanset hvor mange gange jeg forsøgte at forklare folk at mi båd altså hed Madicken, nikkede de bare glade og sagde ”Ja, Ruth, nemlig ja”. Men nu er Ruth altså solgt. Den er nu i de (forhåbentlige) kyndige hænder på byens unge tandlæge par, Sune og Ann, og byens nyeste sherif, politibetjent Anders, og ægtefælle Tina. Så en mindre ting at bekymre sig om. Dejligt.

Så alt i alt går det sgu okay. Vi har noget det meste og får nok også ordnet det sidste. Så er der bar jobbet tilbage. Nå ja, det har jeg jo heller ikke fortalt. Vi ved jo allerede nu hvor vi skal bo. Vi har fundet et dejligt hus i Husum ved Utterslev mose med have og hele molevitten. Vi bliver totalt den lille småborgerlige ønskedrøm af en kernefamilie. Ved ikke helt hvordan jeg skal forholde mig til det endnu. På den anden side – hvis min storebror kan holde en have, hvorfor dælen skulle jeg så ikke kunne? Og her skal man så ikke komme med nogen frisk kommentar om hvordan jeg plejer at klare mig som handymand, tak!

Damn. Det blev en længere svada. Klokken er mange og du er taget til fange. Jeg må hellere i seng. Pas godt på jer selv.

øm i benene og semi akademisk i hovedet

2009-04-19T23:36:00.002-02:00

Min tand har det godt. Eller i hvert fald en hel del bedre. Den kan stadig godt lige gøre opmærksom på at den eksistere, på trods af den nu manglende nerve. Det er bakteriedræbende stads der kom i tanden arbejder på højtryk og det kan til tider mærkes. Men intet i forhold til før. Til gengæld er jeg øm i benene.

Jo, for vi havde endnu et mesterskab i indendørs firmafodbold i lørdags. Og jeg var med. Hvornår lærer jeg det? Jeg er en mand i den bedste alder og alligevel er jeg fuldstændig smadret og mere eller mindre ved at dø, efter 3½ minutters spæn frem og tilbage. Og en kamp tager altså 6 minutter. Jeg må have gjort noget ved den kondi. Den er i mangel af bedre ord – beskæmmende. ”Heldigvis” var jeg ikke på et super elite hold, men derimod på hold med en del ag gutterne fra Klubben, og det løse. Det var mikael, bedre kendt som Den Gule Hulk, der havde samlet holdet og eftersom han jo er bestyrer af tøjbutikken Høka, så var det (mente han) nærliggende at kalde holdet ’Høka og Modellerne’. Ikke ligefrem topmodels, men som Jon kommenterede så findes der også Plus Size models. Hmrph. Vi skulle fem kampe, og hvis vi klarede os godt gik vi videre til semifinalen og siden hen finalen. Det gjorde vi så ikke. Hverken den ene eller den anden. Ud af fem kampe spillede vi to uafgjorte og resten har vi glemt. Så dem taler vi ikke om. Hvis ret skal være ret så fik vi kun virkelig tæsk i en kamp, den sidste, hvor vi mødte Transportservice. De var dæleme lede. Altså gode. Men uanset vores manglende præstation på papiret så var der stadig flere på holdet (mit hold altså) der mente at jeg var holdets bedste spiller, eftersom jeg stod en mean centerforsvar, og jeg burde tage mit talent op i serie 6 fodbold når jeg vender næsen hjemad. Bare ærgerlig man har en kondi som en 90 årig astma patient. Men det kan jo måske ændre sig. Markus mente dog ikke at man behøvede kondi i serie 6. Her blev man vist mere bedømt på sin evne til at drikke øl i omklædningsrummet. Altså før kampen. Lyder som min slags folk.

Derudover er jeg så småt begyndt at tænke på jobs og fremtiden og alt det der. Og i den forbindelse har jeg så søgt en Ph.D. Jo, det er ikke engang løgn. Om jeg så får den er en helt anden sag. Men ansøgningen er sendt til IT Universitetet, og jeg håber på at de synes det kunne være spændende at få mig derned for at forske i emotionelt gameplay i computerspil. Det er i hvert fald det min projektbeskrivelse handlede om. Det er sådan at når man søger en ph.d., eller en doktor afhandling som det vist også hedder, så skal man ud over at udfylde nogle skemaer og vedsende CV, udgivne artikler (hvis man har udgivet noget) og almindelig dokumentation for de ting man har lavet, også skrive en beskrivelse af det fremtidige projekt, det akademiske værk, afhandlingen, man har tænkt sig at bruge de næste tre år af sit liv på at skrive. De bedste beskrivelser (den skal indeholde mål, teori, plan, henvisningerne, etc. og må maks. fylde fem sider) giver så adgang til et interview eller to og til sidst bliver så udvalgt en gut eller gutinde til at udfylde pladsen som ph.d forsker og underviser på universitetet. Og det håber jeg så lidt på at det kunne blive mig. Jeg fik da også skrevet en fem siders projekt beskrivelse, men gud hvor kan jeg godt mærke at jeg har været ude af den akademiske trædemølle i over 3 år. Og det er jeg så også ret bange for at man kan se. At den ikke er grundig nok, gennemarbejdet nok, for overfladisk. Og den blev heller ikke til under de bedste omstændigheder, eftersom den blev startet mens mine forældre var på besøg og afsluttet mens min tand var ved at tage livet af mig. Men færdig blev den.

Jeg kan dog ikke blot regne med at universitetet vil falde på knæ for mig, så jeg holder øjnene åbne og leder videre. Der er da også op til flere gode bud derude. Nu skal de bare ansøges. Kryds lige fingre for mig.

Hej hej.

P.S. Camillas mave er blevet stor. Det er dejligt.

påske, gæster og rodbehandling

2009-04-15T07:37:00.002-02:00

Av. For. Satan.

Min tand er uden tvivl ved at igen i en sidste desperat aktion at tage livet af mig. Og det er næsten ved at lykkedes, eftersom jeg allermest har lyst til at kaste mig ud af vinduet, hvis jeg var sikker på at det kunne få den her dunkende tand til at holde kæft. En indikator på hvor galt det er, så kan jeg fortælle at klokken nu er 6.21 og jeg har været oppe i snart en time. Og jeg skal ellers først møde klokken 10 i dag.

Så gå dog til tandlæge, vil den kvikke læser måske sige. Og det vil da sikkert også være en fornuftig løsning, hvis det ikke var fordi at jeg har været til tandlæge i går. Og det her er sådan man får det efter man har været under behandling.

Jo påsken har været lidt af en ujævn oplevelse for mit vedkommende. Mine forældre har været på besøg, hvilket var dejligt. Det var rart at se dem igen, høre dem og være i samme rum igen, også selvom jeg lige blev nødt til at have lidt ’personlig tid’ en gang i blandt. Jo, det er ikke altid nemt at bo 4 voksne mennesker på 70 m2. Men det gik. Og så fik vi faktisk oplevet en del. Museumsbesøg, gåture, restaurantsbesøg, middag hos venner, ture i klubben og ikke mindst Nintendo Wii (som de blev ret vild med). I modsætning til mange andre der er på ferie i grønland så havde mine forældre ikke noget behov for at lege turister. Vi har jo boet heroppe i fire år, da jeg var barn og de har siden hen været heroppe et par gange. Så de der turistting som bådture etc. har de prøvet. Så vi kunne slappe lidt mere af, og bare nyde selskabet, læse en bog, spiller et spil eller se en film. Og så må det også siges at det at vi har boet heroppe før har været godt for konversationsåbneren. Der gik ikke mange minutter efter min far havde mødt en heroppe før snakken gik heftigt om ham eller ham eller hende der boede derhenne, du ved nok, og arbejdede hos dem der. Ja, man kunne helt få indtrykket af at han havde kendt dem hele sit liv, og ligeså meget var taget op for at se dem igen. Rigtig hyggeligt, faktisk. Og så betød det jo at jeg kunne blive aflastet en smule (hehe).

Men idyllen skulle jo ødelægges, og det blev den så fredag hvor min nattesøvn kom under pres af en eskalerende tandpine. Det endte dog med at jeg faldt i søvn og næste morgen var det forsvundet. Sådan da. Latent lå der noget og dunkede let, og som bonus var der en irriterende hovedpine, der blev mere og mere prominent, som påsken gik på hæld. Og tirsdag morgen hvor forældre skulle i lufthavnen tidlig morgen, var jeg så oppe endnu tidligere. Min tandpine var brudt ud i fuld flor og det gjorde ondt. For at sige det mildt. Forestil jer den værste smerte i kan, placer den så i en af jeres kindtænder og gang den med to, så er vi ved at nærme os. Av. Og den forsvandt jo ikke. Den var der hele tiden. Heldigvis fandt jeg et trick. Koldt vand. Hver gang tanden fik lidt koldt vand, blev den midlertidig bedøvet. Midlertidig vil sige omkring et minuts tid. Så jeg fik drukket meget kold vand den morgen.

Men Camilla og jeg fik sagt farvel til forældrene i lufthavnen. Min mor var ved at få lidt blanke øjne ved tanken om at tage af sted igen, men min hovedpine og en viden om vi jo snart flytter til DK forhindrede mig i andet end at tænke ’vi ses’, give dem et kram og ønske dem god tur. De kom godt af sted og jeg fik ringet til tandklinikken, der heldigvis kunne afse en tid til mig klokken 9. Og så var det tid til en rodbehandling.

En rodbehandling er et frygtet indgreb af mange, og det er ikke uden grund at udtrykket ”det var lige så hyggeligt som en rodbehandling” har fundet indpas i diverse sprog rundt om i verden. Masser af bedøvelse, kæmpestore bor, døde nerver og bakteriedræbende creme i tanden, lukke sammen og så være lam i hele den ene side af kæften resten af dagen er ikke lige noget man ønsker for sin værste ven eller fjende. Men det fik jeg. Og det er den der bakteriedræber der nu er ved at lave frontalt angreb på de bakterier der sidder i min tandrod. Og det gør så også nas. Måske ikke helt så meget som tirsdags morgen. Men stadigvæk. Ikke sjovt. Langt fra. Av.

Og min hovedpine brillerer ikke med sit fraværd. Øv.

gæsteforberedelse, afslappende bryllupsdag og mental afrejse

2009-04-06T23:39:00.002-02:00

Tiden går og lejligheden lugter endnu en gang af nybagt rugbrød. Yrk. Jo, jeg har de sidste par dage været rimelig overskudsagtig eftersom mine forældre kommer på besøg. I morgen! Gisp. Og så skal det altså se ordentligt ud. Så jeg har støvsuget og gjort rent, møbleret om på kontoret, støvsuget lidt mere, vasket op, ryddet op, købt ind og bagt boller og nu rugbrød til den helt store guldmedalje. Camilla har også været i gang, men graviditeten forhindrede hende lidt i at gå all in. Hun blev lidt mat i går så hun holdte lidt lange pauser. Hvilket absolut er helt okay. Det er ret vigtigt at hun lytter til sin krop. Men hun nåede da en hel del (vasketøjskurven er tom, ovnen er ren og opvasken er væk), så der skal bestemt ikke peges fingre. Under alle omstændigheder ser lejligheden brand godt ud. Så hvis mine forældre beklager sig når de kommer, så får de bank. Eller i hvert fald en kindhest. Eller også skuler jeg bare meget ondt meget længe.

Men jeg glæder mig til at se dem igen. Rigtigt meget faktisk. Det var ikke rigtig gået op for mig før i dag hvor meget jeg egentlig glæder mig til at se mine forældre igen. Jeg har jo ikke set dem sidste sommer, så det er godt 10 måneder siden. Men det er ikke bare det. Jeg glæder mig også til at vise dem lejligheden. Ja, det lyder måske dumt, men det er første gang jeg har haft et hjem jeg faktisk er stolt af at vise frem. Det er vores hjem, mit og Camillas, og den er hyggelig, dejlig, og os. Og det må de gerne se. Og så skal der spilles 10.000 (en gammel familietradition) og mor skal lave grillkylling med pommes fritter (en endnu ældre familietradition). Nam. Det skal nok blive hyggeligt.

Lørdag var ellers lidt af en mærkedag. Det var nemlig 2 år siden Camilla og jeg blev gift. Hold da op. Som sagt så går tiden hurtig heroppe. Eller bare generelt. Det er allerede ved at være 3 år siden jeg tog flyveren til Grønland for at starte min karriere som engelsk lærer i det grønlandske. Og nu er kontrakten snart opfyldt, og jeg kan tage hjem igen. På en eller anden måde føler jeg nogle gange at jeg allerede er taget hjem. Mentalt om ikke andet. Beslutningen er jo taget, så jeg mangler kun at stige ombord på flyveren. Jeg er begyndt at længes efter biografture med kæmpestore popcorn portioner, tegneseriebutikker med et udvalg der altid får en til at føle man har for lidt penge med, butikker med et anstændigt udvalg i cd’er, en sommer øl i en park på en bænk med gutterne i Aalborg, at se familien i Norge og Sverige igen og alle mulige små og store ting. Så det er ikke altid nemt at koncentrere sig om det man faktisk stadig er her for. At undervise. Men det går.

Men lørdag blev fejret på behørig vis. Vi var nemlig på byens nye café, hvor vi desværre kom for sent til brunch, men til gengæld serverede de en udmærket burger med nogen pommes frites tingester. Camilla fik en sandwich med laks og avocado, som hvis var fin. Den var i hvert fald stor. Om aftnen slappede vi fuldstændig af og så film og mens vi lå på luftmadras i stuen med dyner og nattøj, sodavand og chips. Hvis ikke det er et hit så ved jeg ikke hvad er.

Nå, jeg må hellere i seng. Klokken er mange og jeg skal lige nå lidt på arbejde i morgen inden jeg skal i lufthavnen og hente mor og far. Hvis de altså lander. Vejret var lidt tricky i dag, så man kan jo aldrig vide. Men jeg krydser fingre og håber på det bedste. Ellers må de jo tage en dag i Nuuk. Det er da heller ikke det værste.

Ha det.

det lille hurtigt voksende intetkøn og resten af verden

2009-03-26T22:42:00.004-03:00

I dag var vi til Camillas scanning nummer to. Efter sigende skulle det ikke være helt normalt med to scanninger så hurtigt efter hinanden men vi var stadig i tvivl om undfangelsestidspunktet, så der blev bestemt at vi (Camilla) skulle scannes igen. Denne gang for at se om babyen havde vokset til den størrelse de havde regnet med, babyen skulle være, hvis den var i 17. uge. Som de altså regnede med. Og den bette havde lige præcis den størrelse de havde regnet med, hvilket vil sige sådan cirka dobbelt så stor som sidst vi så på ham (eller hende). Og det er jo altså ikke særlig lang tid siden. Damn, det går hurtigt. Og Camilla hun vokser stille og roligt. Ja, maven vokser. Ikke Camilla.

Jeg tror faktisk jeg er mere vild med bare at ligge ved siden af Camilla for tiden og have en hånd på hendes mave end at se en utydelig scanning med en eller anden underlig rummand der flyder rundt i et lille sort univers af fostervand. Maven kan jeg mærke. Den lille rummand må vente nogle måneder endnu. Fem måneder plus det løse for at være mere præcis. Men han var der stadig. Mere aktiv denne gang. Det var som om han var ved at finde ud af hvordan han kunne bruge armen. Den blev i hvert fald bevæget en del. Måske fordi det lille univers for et øjeblik blev mindre efter det blev presset på af et insisterende scanningsapparat. Tror ikke han var helt tilfreds med det.

Nu skal det lige siges at vi stadig ikke ved om det bliver en dreng eller en pige. Det er omkring nu at der begynder at være mulighed for at se hvilket køn det er, men man skal vist være lidt heldig med hvordan barnet ligger osv. Damen, tror hun hed Margrethe, forsøgte at finde ud af det, men desværre uden held. Så må vi jo bare tage den når den lille kommer til verden i stedet for. Det varer i hvert fald et godt stykke tid til at vi skal scannes igen (hvis i overhovedet skal), for det bliver først når vi ankommer til DK igen.

Uanset køn, eller mangel på samme, så glæder jeg mig umådeligt meget til at vise den lille størrelse frem for hele verden og vise den bette hele verden. Det kan godt ske han sætter mere pris på en frisk dosis modermælk end verden rundt på 80 dage den første tid, men alligevel. Jeg kan ikke helt lade være med at have en lyst til at rejse rundt for tiden. Til London en tur igen, se stedet og møde et par venner jeg har derovre. Til Norge og besøge familien jeg nærmest ikke har set de sidste 3-4 år. Og så er der selvfølgelig Nord- og Sydgrønland. Smukke steder der desværre hverken er tid eller økonomi til at se i denne omgang. Men så må det jo blive senere når den bette måske også vil sætte pris på lidt sne. Så må vi bare håbe at der er økonomi til det på det tidspunkt. Nå ja, selvfølgelig er der det. På det tidspunkt er Camilla en kendis designer. Det har jeg allerede informeret hende om for længe siden at det var det jeg regnede med. Er ikke sikker på hun var så overbevidst som jeg var, mnen sådan er der så meget.

Dejligt som det hele nok skal løse sig.

den liflige duft af nybagt rugbrød

2009-03-16T22:46:00.003-03:00

I dag har jeg bagt mit livs første rugbrød. Ja umiddelbart lyder det ikke som den store kæmpe bedrift der fortjener lovprisninger og alsang i den nærmeste fremtid. For nej, det er ikke særligt svært at lave rugbrød. Slet ikke nu om stunder hvor man kan bruge de dersens mel blandinger hvor man kun skal tilsætte gær og vand, ælte ælte ælte, hæve hæve, in i ovnen og så pling – nybagt rugbrød. Nej. Svært er det ikke. Der er bare den hage ved rugbrød. Varmt rugbrød stinker.

Jeg ved godt at der nok er mange derude der er voldsomt uenig med mig på det punkt, men min yderst fintfølende næse skærer altså tænder hver gang den kommer i nærheden af varmt rugbrød, det værende rugbrød der bager i ovnen eller rugbrød der bliver ristet på… ja brødristeren. Det lugter bare ikke særligt godt. Selvfølgelig ææælsker Camilla til min store irritation både duften og smagen af varmt rugbrød. ”Det er da det bedste!” proklamerede hun i dag mens jeg var ved at drukne i lugten af rugbrød i ovnen. Sådan er vi heldigvis så forskellige. Og det var også lidt for at vise mig fra min gode side at jeg bestemte mig for at bage rugbrød i dag. For jeg havde som sagt aldrig prøvet det før, kan ikke fordrage lugten og jeg ved Camilla vældigt godt kan lide nybagt rugbrød. Og siden jeg havde bestemt mig for at aftensmaden skulle være æggekage, kunne det være lækkert med frisk rugbrød. Og det ville gøre Camilla glad.

Jeg må hellere lige indskyde at det altså ikke var fordi Camilla i nogen særlig grad trængte til at blive opmuntret eller noget. Eller vi har været uvenner eller noget. Næh. Faktisk går det rigtigt godt og måske mere derfor vil jeg gerne forsøge at vise mig fra min bedste side (i hvert fald fra min mere opofrende side). hun gør mig glad, og så vil jeg også gerne gøre hende glad.

Det er selvfølgelig ikke nogen hemmelighed at jeg blot behøver at kaste et glimt på hendes mave og så er jeg saligheden selv. For det kan ses. Maven kan ikke længere gå for ”hovsa, du har da taget lidt på”, nu er det mere ”hold da op, hvor langt er du henne?”. Maven strutter og vokser mere og mere for hver dag der går. Jeg glæder mig til om et par uger, når den kan begynde at høre. Så skal der spilles musik. Tror ungen skal høre noget jazz. Ikke at jeg har den store samling, men det jeg har, er old school smooth jazz, ikke noget af det der moderne fusions noget. Nix. Det der, der gør godt for sjælen. Der hvor man drømmer sig til en lille tilrøget bar med et glas whisky, mens man tænker lidt over livets store spørgsmål eller blot nyder øjeblikket i de små blå timer. Den slags jazz skal den lille høre.

Men indtil da må rugbrød kunne gøre det.

Og det blev faktisk rigtig godt. På trods af lugten.

mit lille mirakel

2009-03-04T22:14:00.009-03:00

Som lovet - her er det første ”billede” af den lille ny så. Jeg ved godt det for det utrænede øje ikke helt er til at se hverken hoved eller hale på det her billede. Men den er god nok. Der er en bette. Han (jeg bliver ved lidt endnu med at kalde babyen ham, det virker mere personligt end at kalde det den eller babyen) ligger på ryggen i toppen af billedet. Man kan se antydningen af en rygsøjle der går ind til hovedet der er i midten kiggende op mod det mørke ingenting. Og som de så smukt pointerede på arbejdet da jeg viste dem billedet, så ligner han far (mig). Han har i hvert fald lige så meget hår.

Hår eller ingen hår så er det et lille mirakel. Mit mirakel.

den første scanning

2009-03-03T22:53:00.002-03:00

Han vinkede. Den lille vinkede til os.

Vi spoler lige tiden lidt tilbage. For cirka en måned siden fik Camilla en tid til scanning den 3. marts og dagen oprandt så i dag. Jeg havde fået flyttet lidt rundt på mit skema så jeg kunne komme med (tak Anna Marie), for det var noget jeg overhovedet ikke havde lyst til at gå glip af. Det første billede af den lille. Det første glimt af vores fælles fremtid. Jeg bliver helt blank i øjnene bare af at tænke på det.

Men som sagt så oprandt dagen og vi indfandt os på hospitalet klokken 10 som vi havde fået at vide. Vi kom ind til lidt samtale med en sygeplejerske og fødselshjælper, der spurgte Camilla hvordan det gik og forsøgte at regne lidt frem og tilbage på hvor langt hun mon var henne. 13 uger mente de. Og terminen blev sat til den 5. september. Om de havde ret kunne kun en scanning afklare, hvilket de ville gøre lidt senere. Først skulle de lytte efter hjertelyd. Camilla kom op på briksen og fødselshjælperen (kan desværre ikke huske hvad hun hed, men hun var en ældre grønlandsk kvinde der så ud som om hun vidste hvad hun gjorde og foruden havde gjort det tusind gange før) tog en slags minimikrofon til maven på Camilla. Først var der ikke rigtig noget. Så var der ”Dun .. Dun… Dun… Dun” en tung langsom hjerterytme. Det var Camilla fortalte hun. Hun kørte mikrofonen lidt rundt og pludselig fandt hun den: ”dundundundundundundundun”. Et lille hjerte der hamrede derudaf. Uafbrudt. Og så forsvandt det igen. Mikrofonen havde ændret stilling og lyden var væk. Men den havde været der. Og den var stærk.

Jeg kunne ikke lade være med at smile og være… ja, stolt. Jeg skal være far. Pludselig er det hele ikke så uvirkeligt og uhåndgribeligt. Jeg kunne høre ham. Han er der.

Okay, nu er det altså ikke fordi at vi ved om det bliver en dreng eller en pige endnu. Overhovedet. Og vi fik heller ikke noget at vide i dag der kan afklare det spørgsmål hverken den ene eller den anden vej. Men. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forklare det, men der er bare en eller anden konsensus om at det bliver en dreng. Jeg har det bare på fornemmelsen og er allerede ved et par lejligheder kommet til at omtale den kommende baby som ham. Andre har det lidt på samme måde. Og så er der jo min semisynske bedsteven Shurjeel, der har et eller andet med død og graviditeter. Det lyder voldsomt, men han ved når de kommer. Ved dem han kender vel og mærket. Han vidste da jeg ringede at Camilla var gravid før jeg fortalte det (kan selvfølgelig være et tilfælde, men jeg stoler lidt på hans ”evne”) og han har så sagt at det bliver en dreng. Om han har ret kan kun tiden vise. Uanset om det bliver en pige eller dreng så var lyden ikke til at tage fejl af. Der er et lille hjerte inde i Camillas mave der banker på højtryk for at vokse sig stor og stærk.

En ting er at høre det, en anden ting er at se det. Og det fik vi også lov til. Vi flyttede lokale og nu lå Camilla på endnu en briks og fik det der slimede creme på maven man altid ser gravide får på films. Scanneren blev lagt på maven og efter lidt køren rundt var han der. Eller hun. Babyen. Lille bitte med et stort hoved en krop, arme, ben. Ikke at vi kunne se det hele på en gang. Alt efter hvordan fødselshjælperen vendte scanningsapparatet så man mere eller mindre af den lille. Det første vi så hovedet fra oven, så skiftede vi stilling og pludselig så vi den lille fra siden. Og der var en lille arm og en lille hånd. Og den bevægede sig, Som om den lille skulle vinke til os. Højst sandsynligt knyttede den bette bare næven, men jeg tog det som en klar hilsen til mor og far, et ”so long, vi ses snart du gamle”.

Det. var. overvældende.

Fødselshjælperen fandt nogle vinkler hvor hun kunne måle den lilles hoved og krop og på den måde se hvor langt Camilla var henne. Og de havde åbenbart regnet rigtigt. For størrelsen, sagde de, stemte godt overens med 13 uger.

Da vi kom ud sagde Camilla at det var rart at se at der faktisk var noget derinde i maven. Og det kan hun da have så evigt ret i. En ting er at man har taget test og tøsen har morgenkvalme og er evigt sulten, men at faktisk se og høre det, er en helt anden ting. Pludselig har man noget konkret at kunne forholde sig til. Vi ved at hjertet køre på fuldt tryk, at den lille er 7 cm fra rumpen til hovedet (man måler ikke benene med endnu, siden de er krøllet sammen foran – fosterstilling du ved) og at han kan vinke. Det kan kun gå godt.

Gud hvor jeg dog glæder mig til at blive far.

P.S. Det er så nu at jeg rigtig gerne ville have lagt det billede vi fik med hjem fra scanningen, men desværre er den scanning af scanningen jeg gjorde på skolen gået i skvadder, så jeg må lave en ny i morgen. Jeg lover at lægge den på så hurtigt jeg kan i morgen. Jeg undskylder mange gange, men det kunne desværre ikke være anderledes.

bloguge #7: min egen kollektive off day

2009-02-24T22:04:00.001-03:00

Av min krop og øv min ryg. Jeg er mørbanket så det må være tirsdag. Badminton var hårdt i dag, eller også er det bare mig der er modtagelig overfor ømhed (den trælse slags) i dag. Min ryg, mine skuldre, nakke, mine lår, lægmuskler har bare haft det bedre. Selv mit højre øje er ømt. Det skal så lige siges at der er en god grund til det – jeg fik en fjerbold lige i øjet i dag! Den slags er klart ikke anbefalelsesværdigt. Det gør nemlig nas. Men jeg har ikke fået et blåt øje eller noget. Måske fordi den landede lige på øjet, som jeg vist nok tror at jeg havde nået at lukke inden det skete. Min kontaktlinse var i hvert fald ikke faldet ud, da jeg efter lidt av-for-pokker-tid endelig fik åbnet øjet igen. Så min krop er ikke på min side i dag.

Det er resten af mig heller ikke. Jeg tror jeg har en lidt kollektiv off day i dag. Jeg er træt, uoplagt og ondt i hovedet (måske på grund af min nakke der er helt i skvadder). Og jeg burde have været social super lærer i dag og dukket op til vores fastelavnsarrangement klokken 15.00, men jeg orkede bare ikke. Og så havde jeg heller ikke fået forberedt en udklædning, hvilket ikke ligner mig. Men jeg havde simpelthen glemt det. Og når jeg ikke kan komme som noget forberedt hvor folk siger ”nøj, det var flot/fint/sjovt/godt tænkt” så vil jeg helst lade være. Kald mig bare pernittengryn men sådan har vi alle vores små forfængeligheder. Så min manglende tilstedeværelse skal jeg nok høre for i morgen, men så må jeg jo tage det med.

Derudover er jeg kommet alvorligt i tænkeboks omkring min fremtid på det danske arbejdsmarked. Jeg er så småt begyndt at kigge på jobmuligheder, hvilket i særdeleshed er en jungle. Hvor vil jeg hen? I den offentlige sektor? Private firma? Kæmpe koncern? Lille selskab? Tilbage til universitet som underviser? Hvad dælen vil jeg egentlig?

Det hjalp ikke at IT-Universitetet i Kbh. havde slået nye Ph.d. stillinger op også under computerspil som jo er noget af det jeg rigtig godt kunne tænke mig. Det betyder så bare at jeg skal have skrevet en ansøgning inden midten af april, hvilket i sig selv godt kan lade sig gøre. Men normalt skal man gerne referere til alt muligt sejt teori man har tænkt sig at bruge, og her er så nok det nærmeste jeg kommer en akilleshæl. Jeg har jo rent faktisk været ude af det videnskabelige game i mere en 3 år (damn), og der er jo sikkert kommet et læs af smarte bøger og kanon litteratur siden da, jeg bare ikke er ajour med. Og kan jeg overhovedet huske noget af det teori jeg har læst i det hele taget? Der er ingen tvivl om at jeg skal trække mig selv noget voldsomt i hårrødderne og starte fra noget der ligner scratch.

Det er da et forsøg værd.

Men er det det jeg vil?

bloguge #6: i embedes medfør.. det er rigtigt nok

2009-02-23T22:00:00.001-03:00

I forlængelse af gårsdagens Band of Brothers maraton så er det måske på sin plads at fortælle at dette overdådighedshorn af krigsdrama også var mere eller mindre i embedes medfør. Ikke at det var noget jeg fik penge for eller noget, men min undervisning for tiden er hensat til et anden verdenskrigs tema, i samløb med Anna Marie og hendes undervisning. Hun snakke Churchill gruppen og ser Drengene fra Sct. Petri med dem, mens jeg snakker de store linier for krigen og går også berører Grønlands rolle under krigen. Ret spændende læsning når det kommer til stykket, og mærkeligt at tænke på at tyskerne var så nordligt som nordøstkysten af Grønland for at anlægge en vejr station, og den eneste grund til det ikke lykkedes var 7 mænd fra Sirius patruljen. Der blev taget fanger, bombet lejr med bombefly, skudt med skarpt og jagten gik først den ene vej så den anden vej. Og når jeg skriver vej, mener jeg is, sne, minusgrader, ubarmhjertig vind, blandt ulve og isbjørne i noget af det mest ugæstfri terræn du overhovedet kan forestille dig. Jo, drama var der også heroppe. David Howarth skrev i 1957 en bog om hele dramaet med navnet ”The Sledge Patrol”. Den blev senere oversat til dansk under navnet ”Fodspor i Sneen”, og sågar til grønlandsk under navnet ”Tunume Sorssungnek”. At der eksisterer sådan en bog er selvfølgelig først noget jeg finder ud af i dag, når hele temaet snart er ovre (øv). Under alle omstændigheder har jeg bestilt bogen og glæder mig til at læse den. Den lyder til at blive spændende. I mellem tiden får eleverne så lov at se en dokumentarfilm i morgen om 2. verdenskrig og onsdag står den på Quiz. Så får vi se hvor meget de kan huske. Bliver spændende om de overhovedet kan huske noget som helst.

Men jeg må smutte. De sender lige om lidt opsummering fra den store Oscar uddeling og jeg har med vilje undladt at læse nyheder, der kunne afsløre noget som helst. Så er det ligesom lidt sjovere.

Ha det.

bloguge #5: sunday sunday here again...

2009-02-22T23:10:00.002-03:00

Ahh.. søndag. For nogen heroppe er søndag lige med lange ski ture og andre sundheds fits, men for mig og Camilla betyder søndag (næsten uanset vejret, som i dag var ganske udmærket) at vi laver absolut så lidt som overhovedet muligt. Den eneste aftale jeg havde i dag var med Markus der skulle komme op med chips cola og hotdog pølser og så skulle vi se den sidste halvdel af serien Band of Brothers. Band of Brothers, for jer der ikke er bekendt med den, er en serie i 10 dele af hver en times varighed om faldskærmssoldaterne fra Easy kompagniet, der under 2. verdenskrig var nok det man i dag ville kalde eliten. De kæmpede ved Normandiet, Holland, Frankrig og til sidst i Tyskland. Fantastisk serie.

Her skal det lige indskydes at når vi ser film så er det altså ikke bare på den lille flimmerkasse (selv om vores ikke er så bette endda), nej, den slags overlader vi til amatørerne. Næh, det er med projektor op på endevæggen og lyd over mit stereoanlæg. Der er dømt biograf over hele linien. Som mr. Bogart sagde det ”Husk. Film skal ses i biografen.” Så det gør vi så.

Som jeg sagde så skulle vi se anden del af serien, underforstået den sidste halvdel af serien og ikke andet afsnit. Den første halvdel (afsnit 1 til 6) slugte vi sidste søndag sammen med 4 poser chips, 10 halve liter cola, slik, en tyndsteg, 1 kilo kartofler i skiver og sovs. Jo vi gjorde et ihærdigt forsøg på at æde os selv ihjel. Jeg havde decideret maveonde da jeg gik i seng. Det var som om min mave havde fået tømmermænd. Og da jeg vågnede kunne jeg stadig smage tyndsteg, hvilket jeg stort set kunne resten af dagen. Øv. Så i dag havde vi lært lektien og havde skåret ned på overforbruget. Det blev kun til et par poser chips, 3 colaer hver og så et par velvalgte hotdogs. Mmmmmmm. Lækkert. Så fire afsnit og en dokumentarfilm senere var vi igen ganske tilfreds med hvordan vores søndag var blevet brugt. Det kan godt ske vi ikke har fået super meget motion eller set særligt meget af de smukke omgivelser, men jeg vælger at se på det som mental afslapning. Godt for sjælen. Hårdt for maven.

bloguge #4: den perfekte nabo?

2009-02-21T01:36:00.001-03:00

Jeg ved ikke helt hvad det er med mig og naboer. Jeg skal åbenbart bo ved siden af et par der ikke kan med hinanden til den ene side og fest aber til den anden side. Sådan var det i den gamle lejlighed og sådan er det også nu. Det vil sige jeg faktisk ikke er helt sikker på at fest aberne stadig bor inde ved siden af. De holdte nogle gevaldige fester en overgang og det var absolut ikke forbeholdt weekenden. Det hjalp så ikke på min overbærenhed at jeg fik at vide at fyren der boede der var en af byens hashpushere. Så fest abe og hashpusher = den perfekte nabo? Tror jeg næppe. Han gjorde sig heldigvis uheldigt nok bemærket til at adskillige naboer uafhængigt klagede over ham, hvilket betyder at de går rundt til naboerne omkring dem og beder dem underskrive at de og de holdt fest og larmede etc. og at det var træls. Så sender de klagen til INI der så sender de omstridte naboer en officiel klage. Får de så tre klager på et halvt år eller sådan noget, så bliver deres lejemål opsagt. Og det er lidt det, jeg håber er sket med vores. Jeg har i hvert fald underskrevet de første to klager. Faktisk sådan jeg opdagede at jeg var nabo til det nye tandlæge par i byen. Flinke unge mennesker.

Men naboerne på den anden side er en anden historie. De holder kun fest i weekenden. Og larmer ikke uforbeholden meget når de gør det. Til gengæld kan de så godt lide at skrige af hinanden en gang i mellem. Ja ok ”godt lide” er måske en overdrivelse, men når man ikke fatter en meget af hvad de råber om, så er det svært at bedømme hvad det hele går ud på. Er det et skænderi over hvem der skal have den sidste øl i posen, eller er det jalousiens bitre malurt der gør sin entré. Eller skændes de blot om hvem der er bedst i X-Faktor?

(Naboens hypotetiske diskussion oversat fra grønlandsk)
”Du kan da ikke mene at Asian Sensation er bedre end Alien Beat Club!”
”Jo, deres timing og positive energi er livsbekræftende og gør mig i bedre humør end at se en leftover gruppe af overskydende solister!”
”ARRHH! TAG DET I DIG IGEN! ABC ABC ABC!” (smækker med døren for øget effekt).
”ALDRIG! ASIAN SENSATION FÅRÆVAR!!!” (smækker også med døren et par gange for at understrege sin pointe).
”Skal vi tage op smutte ned og drikke nogle bajere?”
”Ja, ok”.

De skændtes i hvert fald i dag under alle omstændigheder lige så ruderne blafrede på et tidspunkt. Og så blev der stille, hvilket som regel betyder at de er smuttet i byen. Håber ikke de lokale er så standhaftige med deres favorit dernede, ellers kan det hurtigt går galt.

ASIAN SENSATION FÅRÆVAR!

bloguge #3: Best and worst case scenario

2009-02-19T23:34:00.002-03:00

Jeg skal være far. Det ved jeg godt at den trofaste læser allerede ved, men der er mange ting omkring det der med at blive far jeg ikke er helt afklaret med. Og der er også mange ting som Camilla og undertegnede mangler at få på plads. Vi har nu også et halv års tid til at finde ud af det, så det går nok, men diskussioner er der nok af. Vil vi gerne vide hvad barnets køn bliver? Hvad skal barnet hedde? Skal barnet døbes? Hvor vil vi gerne have at barnet vokser op? Hvilken slags opdragelse vil vi gerne have vores barn får? Hvor stor rolle skal den øvrige familie fylde og hvad med venner og bekendte? Går vi overhovedet tid til andet end at passe den lille ny? Og hvad med mig som far? Hvilken rolle moderen får giver sig selv, men hvor står farmand, mig, i hele den her ligning? Får jeg en aktiv rolle eller bliver jeg degraderet til stik-i-rend-dreng og hjemmets eneforsørger, mens Camilla kan bruge uanede mængder af tid på den bette?

Det sidste håber jeg godt nok ikke, for det får jeg nok fra Camilla allerede før den bette overhovedet blev en realitet. Jo, Camilla har endnu engang faldet og slået sit knæ på isen. Så jeg er igen blevet tjener/slave for den stakkels klodsmajor. Sidste sommer vred hun foden rundt på farmors trappe og humpede rundt i måneder efter. Til jul faldt hun og slog sin knæskal så hun var sengeliggende i et par uger og nu det her… Og så tæller jeg ikke hendes ene uge i starten af graviditeten hvor hun var influenzaramt big time. Så stod den også på sofaligning og ”Reeeeeenéeeee… kan du ikke lige..”

Man kan da altid håbe at det ikke er så galt den her gang. Jeg krydser fingre.

Men det var faktisk ikke det jeg ville skrive om i dag. Det var mere i forlængelse af alle de der spørgsmål vi går og tumler med. For en ting er hvad vi selv kan gøre for at ungen vokser op som et bare et nogenlunde normalt menneske, men hvad med alt det der allerede er bestemt. Det vi ikke kan gøre noget ved. Gener. Hvad er det den her unge har fået fra mig og hvad har den fra Camilla? Som jeg ser det er der et worst case og worst case scenarie i spil.

Best case: Babyen er smuk som sin mor, har hendes hårpragt og hendes øjne. Den lille har desuden farmands (mit) flair for det skriftlige, familien Tofts musikalitet, min kærlighed til de skrå brædder, godt suppleret af Camillas fantastiske kreativitet, utrolige empati, åbenhed over for al mad, og som har en eventyrlyst, der aldrig vil holde han/hun tilbage. Måske som kronen på værket arve en smule pengemæssig ansvarlighed fra sin farfar og madtalent fra morfar.

Worst case: Det modsatte. En unge der ender skaldet og halvblind som sin far, og har en mild ordblindhed fra sin mors side, mit temperament og hang til overspringshandlinger, uden en tone i livet, en krone på lommen eller anden krydderi på hylden end salt og peber.

Ak, det kan gå så grueligt galt. Eller det kan blive verdens mest fantastiske unge. På den anden side bliver vi nok alligevel en af de der forældre par der bare ikke kan se at deres unge ikke er talentet. Dem der mener ungen skal blive opera sanger fordi ungens stemme skærer i ørerne, eller skal være model fordi de synes hun er charmerende.

Nah, pjat. Vi får et geni, så den slags kommer slet ikke på tale. Sov godt.

bloguge #2: All in!

2009-02-19T07:50:00.001-03:00

I går var meget lang og meget travlt så selv om jeg lovede amar halshug at ville skrive en blog så blev det kun ved tanken. Faktisk er onsdag nok den hårdeste dag på ugen, eftersom den indebærer 6 timers undervisning, 2 timers grønlandsk og en fyraftens øl i klubben. Ikke at det sidste er hårdt, mere blot en til trængt pause. Normalt ville min onsdag så slutte der med at Camilla og jeg ville tage hjem fra klubben lave noget sen aftensmad og så slappe af foran flimmerkassen lidt inden vi kastede os i seng. Men i går var der først undervisning, grønlandsk, en øl i klubben, skynde sig hjem, smøre et par franskbrødsmadder og så ud af døren, da Per havde inviteret til denne sæsons anden Settlers kamp. Vi har i år fået en meget sen start da Per jo lige havde en lang ferie i New Zealand. Men vi er startet nu og årets første kamp sidste uge vant Jonas. Det er som regel Jonas, Per og undertegnede der udkæmper de (knapt så) blodige slag om verdensherredømmet, men i går havde vi en fjerde mand med Morten, der er gæst hos Per. Han har boet heroppe før og efter sigende lidt af en haj til det der Settlers. Så jeg regnede ikke med at vinde over nogen som helst. Men det gjorde jeg! Yay mig. Det handlede vidst mest af alt om at jeg havde fået tiltusket mig spillets bedste felt og at terningerne blev ved med at slå det nummer. Så lidt held og et par gode kombinationer og vupti – 3 timer senere har jeg vundet. Selv om Jonas ikke var tilfreds med at tabe på nogen måde (det var nu heller ikke hans dag i går), så havde han det okay med at det ikke var dem udefra der gik ind og tromlede de lokale (selvfølgelig sagt med et smil), og det kan der da være noget om.

Derudover render jeg rundt med en dræbende hovedpine for tiden. Jeg tror den mest af alt er affødt af spændinger i nakken, som igen måske er kommet af 1) min mega dårlige sovepude og 2) badminton. Nu har vi (vi er fast en lille gruppe på 5-8 venner) efterhånden spillet næsten hver tirsdag siden et godt stykke før jul og jeg har en fejl, når jeg spiller badminton. Jeg går hele vejen. Hvis der er en bold der ser helt umulig ud, men der måske er 5-10% chance for at få hvis man kastede sig, så kaster jeg mig. De fleste almindelige folk (folk ved deres fulde fem) havde nok kiget på bolden og tænkt, ”den kan jeg ikke nå”, eller ”hvis jeg får den kommer det til at gøre nas”. Men ikke mig. Jeg kaster mig i bedste matrix stil ind over banen til højre og venstre, hvilket indtil videre har kostet mig et par ømme ben, knæ, forstrukne muskler og sidst en meget øm lillefinger. Og hvis jeg ikke tager fejl – spændinger i nakken. Men jeg bliver nu ved med at give de der ekstra procent, også selv om det nogen gange ser ud til jeg lægger mere ned an står op under en kamp. Jo jo, det er da træls når man virkelig har givet sig og ikke når bolden, men på den anden side er det fedt når man endelig tager sådan en ”umulig” bold. Så er det fedt igen. Og så skal man jo ikke kimse af de beundrende blikke man får. Eller hovedrysten over sådan en gammel mand, der går all in, som Mikael siger det.

Hvis så bare den her hovedpine kunne gå væk. Måske skulle jeg begynde at strække ud…

bloguge #1: nye tider

2009-02-17T22:43:00.003-03:00

Av. Jeg ved det godt. Min blogning de sidste par måneder har været på den ringe side af katastrofal. Men der har været en del om ørerne og dårlige undskyldninger er der nok af. Men nu kan det være nok. Der skal nye boller på suppen. Ikke at jeg har tænkt mig at skrive en roman hver aften fra nu af og så til vi drager mod de sydlige himmelstrøg (DK), men der skal lidt mere indsats på bordet. Så jeg har givet mig selv en lille test. Den næste uge skal der falde en blog hver dag, men den må ikke være lang. Jeg har jo lidt for vane at når jeg skal skrive, så skal det helst være en laaaaang svada om alt og intet, hvilket måske også er derfor jeg ikke har været så aktiv på det seneste. Jeg har simpelthen ikke orket at skulle tage fakkelen op, og skrive side op og ned. Så nu vil jeg fra nu af forsøge kun at skrive side ned. Så kan jeg skrive siden op i morgen.

Og hvad er der så sket siden sidst? Tjaa. Camilla er stadig gravid så det er godt nyt. Og hendes morgenkvalme er nu ved at være afløst af morgen/aftenkvalme, så to for ens pris. Suk. Heldigvis er hun ved at få lidt mere energi. Hun ligger ikke hele dagen på sofaen og kigger med dådyr øjne i min retning mens hun kalder ”Reeenéee.. kan du ikke lige… (indsæt: lave mad, hente noget vand, støvsuge, vaske op, hente mere frugt og/eller knækbrød)”. Ja, hun er sågar begyndt at lave mad igen. Så det er lidt sjovere at være mig igen, og sikkert også at være Camilla når det kommer til stykket. Men vi ved stadig ikke præcist hvor langt hun er henne, eftersom vi først skal til scanning den 3. marts. 14 dage mere.

Og nu har vi også fået sagt det til de folk det skal siges til. Sådan da. Der er stadig et par stykker i DK der ikke har fået nyheden (men måske læser de blog?), men ellers er vi ved at have hele vejen rundt. Jeg gav hjemmebagt morgenbrød på skolen en dag og fortalte personalet den store nyhed, efter jeg ugen forinden havde fortalt Per det og fortalt at vi nu har planlagt at tage hjem. Det var han selvfølgelig ked af, men vores beslutning var forståelig. Så personalet ved det godt, dog mangler eleverne at få det at vide. Ikke at jeg fortæller alt til mine elever, men der f.eks. et par tøser der i løbet af skoleåret har skubbet til mig og spurgt om vi (altså Camilla og mig) ikke skulle have nogle børn? Jeg slog det hen og sagde at det skulle vi da på et tidspunkt. Jeg havde ikke lyst til at fortælle at vi faktisk gjorde en indsats men der indtil nu ikke havde været held i bøssen, eller hvad man nu siger. Undrer mig egentlig også at eleverne ikke har fundet ud af et allerede, efter flere af dem er på meget god fod med resten af personalet. Jeg er åbenbart ikke særlig god sladder…

Det er nok også godt det samme.

Store beslutninger og meget lykkelige omstændigheder!

2009-02-02T22:05:00.003-03:00

Camilla er gravid! Simpelthen. Vi skal have en bette. Camilla skal være mor. Hold da kæft. Det må så betyde at jeg skal være far! Jeg kan ikke helt lade være med at sidde med et saligt smil, når jeg tænker over det, for det er noget jeg har ønsket mig brændende, nærmest lige siden jeg mødte Camilla. For hun var jo og er den eneste ene. Og det har jeg jo vidst siden jeg mødte hende første gang, hvilket også er grunden til vi jo har taget det hele lidt bagvendt. Gift, flyttet sammen og nu forældre. Om en rum tid dog.

Bare lige for at få det på det rene – nej, det er ikke noget vi lige så lige har fundet ud af. Vi har vidst det i lidt over en måned. Men siden det var meget tidligt i forløbet turde vi ikke helt sige det til gud og hver mand. Men tiden går og vi burde være omkring de 12 uger nu, så nu tør vi godt gøre det officielt.

Faktisk ved vi ikke helt præcis hvor langt Camilla er henne endnu, for scanning heroppe er ikke sådan lige til. Den eneste der er i stand til at lave en scanning er i Danmark til undersøgelse (har ikke helt fået fat i om hun selv fejler noget, eller er i Danmark for at undersøge nogen), så indtil videre er det tidligste vi kan få en scanning 3. marts. Bah. Forsigtige beregninger sætter dog terminen til en gang i august, selv om intet er sikkert endnu. Vi har brug for den pokkers scanning. Men sådan er det jo heroppe. Til gengæld har Camilla været til en flink jordemoder og fået et tjek, samt et hav af vitaminer, hun skal spise hver dag.

At vi venter barn fandt vi ud af juleaftensmorgen, ved at Camilla kom ind med en graviditets test med en lille hvid sløjfe om, et usikkert smil og sagde glædelig jul. Og jeg har aldrig fået en bedre julegave nogensinde. For, nej, det var ikke en smutter, som det så smukt hedder i fagsprog. Tværtom. Vi har forsøgt det sidste halve års tid at blive under ”lykkelige omstændigheder”, men siden Camilla først lige havde stoppet med p-piller var hele det dersens biologiske cyklus fuldstændig ødelagt. Så menstruation på menstruation udeblev og vi havde ikke rigtig noget tidspunkt at gå efter. Vi ”skød i blinde” som det også hedder sig i fagsprog. Men ramte alligevel plet, åbenbart. For lige nu bliver Camillas mave stille og roligt større, hun er enormt træt hele tiden (meget normalt i første trimester), hun er så godt som konstant sulten og så lider hun voldsomt af kvalme. Og jeg forsøger at støtte så godt som jeg nu engang kan. Ikke altid nemt når man virkelig skal gå for et dag til dag middagsindkøb, for hun ved ikke altid hvad hun har lyst til. Men knækbrød er et stort hit for tiden. Dem spiser hun næsten hele tiden. Det og så drikker hun vand. Også om natten. Stort glas ved siden af sengen.

For resten – undskyld. Undskyld at det er ved at være en krig siden jeg har formuleret så meget som en sætning her på bloggen. Men graviditeten er nok det der har været mest skyld i den fadæse. For jeg måtte ikke sige det endnu. Camilla havde en veninde der var i thailand og først kom hjem i gang i sidste uge, og hun skulle ikke have læst det på bloggen før Camilla fik det sagt. Fair nok. Og så var vores forstander også på ferie og kom først hjem her i fredags. Og ham ville jeg også gerne lige få en snak med før jeg gjorde det helt officielt, eftersom det at vi skal have et barn har ret så store konsekvenser for os, på mere en den helt personlige familieforøgelsesplan. Jo, jo, jeg kunne bare have skrevet om noget andet, men jeg havde faktisk ikke rigtig lyst til at skrive om noget som helst andet end at Camilla er gravid og jeg skal være far. Nix. Alt andet synes en smule ligegyldigt. For det ikke skulle være løgn, så skulle jeg også lige skrive et rollespilsscenarie færdigt her i januar, så jeg orkede ikke rigtigt at skrive mere alligevel.

Men tilbage til det med konsekvenserne. At vi skal have et barn har tvunget os til at tage nogle beslutninger som vi ikke nødvendigvis havde taget, var vi uden lyden af små futter i den nære horisont. Vi tager nemlig hjem til Danmark til sommer. Og bliver. Vi havde overvejet at blive et år mere, men det skulle jo være et år med flere bådture, jagt, fiskeri og besøge andre steder i det grønlandske land. Noget som en stor mave og siden en lille toft jr. måske ikke helt tillader. Det kommer nok til at handle mere om ungen nu har det godt end om vi får set noget. Og så er det økonomien. Alle de chancer der har været for at få en lidt bedre løn er faldet til jorden, så rent finansielt vil det mest ansvarlige være at tage tilbage til Danmark. Jeg skal jo til at forsørge en familie. Ikke bare mig og Camilla. Damn. Får helt sommerfugle i maven bare ved tanken. Men jo, vi tager hjem. Også for at blive i den umiddelbare nærhed af den nærmeste familie. Noget jeg tror min mor vil sætte pris på. Hun har trods alt glædet sig til at blive farmor de sidste 10 år, så vil det da også være synd hvis vi boede alt for mange tusinde kilometer væk.

Nu mangler jeg bare at gøre det officielt på arbejdet. Det samme med Camilla. Hun har heller ikke fortalt nogen det endnu. Men der er en på arbejdet, der har sin mistanke. Det var nemlig en ældre kvinde på arbejdet, der fortalte Camilla, at hun var gravid. Hun er en af de ansatte, der den 23. december kiggede på Camilla og sagde at hun så anderledes ud. Det var hendes øjne. Hun var gravid. Og ganske rigtigt, dagen efter tog Camilla testen og den var god nok. Mystisk, er der findes folk der kan se den slags. Men ret det fik hun og godt det samme. For jeg glæder mig. Også i den grad.

Jeg skal famne være far!

god bagjul og godt nytår!

2009-01-05T23:38:00.005-03:00

Så er julen desværre ved at spille på sidste vers. Heroppe varer julen til hellig tre konger, og siden det er i morgen, så var det så den juleferie. Jeg må dog lige indsætte en mindre kommentar her om at det var den mest afslappende og hyggelige juleferie jeg har haft i adskillige år. Ikke at de sidste par år ikke har været dejlige, men det er alt så stressfaktor million når man lige har 3 ugers ferie fra jobbet i Grønland og så skal nå at se familie, svigerfamilie, venner og konens venner, alt imens man farer frem og tilbage tværs over landet i pendulfart mellem Kbh., Roskilde, Hobro og Aalborg. Alt det var der slet slet ikke noget af denne jul. Der var ingen familie der skulle besøges, men heldigvis var der masser af venner og kolleger der var meget selskabelige (ligesom de plejer, nu bare tilsat julehygge).

Juleselskabeligheden skød Camilla og undertegnede i gang ved at invitere mine kolleger og påhæng på en omgang Wii den 18., med dertil hørende snacks og hygge. Der blev spillet bowling, tennis og boksning til den store guldmedalje (et tema der om noget gik igen over hele juleferien), og Anna Marie opfandt hvad Ib kaldte husmor kastet, hvilket sikrede hende en jordskredsejr på bowling banen.

I dagene optil jul stod den henholdsvis på æblesiver hos Sine og julehyggefrokost hos Anna Marie og Christian, samt storindkøb med Mads og Jakob. Vi havde bestemt os for at holde jul i år med efterskolelærerparret Mads og Marie og deres julegæst Jacob, der var på besøg fra Nuuk. Og Indkøb det skal da jeg da love for at vi fik gjort. Vi havde en indkøbsliste med så langt som et ondt år, og prisen var også derefter, men hygge der skulle vi have. Der var slik, sodavand, øl, vin, snaps, fisk i alle de forskellige former julen kræver, kartofler, frugter, grønt, og alt muligt mere.
Det er sådan når man holder jul for sig selv for første gang, så er der jo ingen der siger til dig at man skal gøre det sådan og sådan for sådan har vi altid gjort. Og det er egentlig ret befriende. Man kan vælge og vrage i vores juletraditionsbagkatalog og vælge dem vi syntes vi gad. Mad var noget af det første der blev ændret. Hjemme hos os har vi altid fået både flæskesteg og and, men siden Camilla er vegetar virkede det lidt som overkill når man kun er fire til at spise det (selvom vi nu sjældent er mere hjemme hos os), og grønlændere spiser mest rensdyr og moskus, så hvorfor ikke prøve det? Og jeg havde fra stadig en lækker stor steg fra sidste års moskus gemt væk i fryseren. Så moskus steg til kødspiserne og en mandelpostej til ikkekødspiserne. Og så ellers alt det gode man ellers får med rødkål, franske kartofler (varmet i ovnen ligesom Mads’ mor plejede), brunede kartofler etc. Der var selvfølgelig alt alt for meget mad, men der var jo også en dag dagen efter hvor vi havde inviteret Mads, Marie, Jakob og Mikael på julefrokost (når vi en gang vågnede). Det skal måske indskydes her, hvis ikke jeg tidligere har introduceret ham, at Mikael er leder af byens tøjbutik Høka, og er en ung gut af orientalsk oprindelse – et faktum vi får ret meget sjov ud af, og har også foranlediget hans kælenavn Den Gule Hulk. Heldigvis er knægten slet ikke uden humor og han har meget hurtigt gjort sig uundværlig, hvis man skal have en fest heroppe. Men tilbage til juleaften.

Maden var fantastisk! Det hele gik bare op i en højere enhed. Selv havde jeg kun en opgave, men den var også ret vigtig – stegen. 24 timer før den skulle i ovnen var den kommet i marinade bestående af olivenolie, hvidløg, salt og grønlandsk post, en blanding der kom med i stegepose og sat i ovnen ved 100 grader i fem timer. Efter den havde fået lov at trække lidt var den bare super. Og alt overskydende saft og marinade fra stegningen røg lige i den brune sovs, der endte med at være intet mindre end et kulinarisk mesterværk. Der var så meget saft og kraft i den sovs at den blive den sovs jeg hermed refererer til, hvis jeg nogensinde snakker med nogen om sovs. ”Tror ikke den helt er på niveau med sovsen jeg lavede juleaften 2008 den gang jeg stadig var ung og kunne holde en grydeske i mine nu gigtplagede hænder…”. Den eneste sovs der har en chance er min farmors sovs lavet på sky fra kylling… mmmm… tal om gode barndomsminder.

Nok om mad. Gaver! Dem var der nemlig også og endelig fandt jeg ud af hvad der havde været i alle de pakker der var kommet i tide og utide med posten. Selv var jeg også lidt heldig, eftersom mine pakker til Camilla ankom med posten med dagen før juleaften. Ikke fordi jeg havde været sent ude, men fik en melding kort før jul om det jeg havde bestilt ugen forinden nu ikke kunne fås. Så jeg måtte bestille noget nyt og krydse fingre for at det ankom. Det gjorde det så. Pyha. Der var cd’er, dvd’er og bøger i en lind strøm og det blev også til enkelte bløde pakker. Nu snakker jeg jo altså kun hvad der var i de der pakker til mig. Hvad de andre fik, er jo mindre vigtigt. Jeg fik masser af gaver og det var fedt. Og tak for dem for resten. Tror nu ikke de andre blev helt forskånet for gaver, og det var hygge for alle pengene med sang om vores noget amputerede juletræ (lad os bare sige at træet var symmetrisk udfordret, men den slags skal jo også have et hjem), mere nintendo wii, mere mad, risalamande, og så ellers studerer gaver og se lidt film. En af mine gaver til Camilla var et bokssæt med alle fire Die Hard film (fordi de er seje) og vi så den første af dem, siden den jo foregår juleaften. En dejlig måde at slutte en dejlig dag.

Og dagen efter blev ikke meget værre. Den 25. var der julefrokost og alt for meget mad igen. Denne gang dog med snaps, gaveleg, tegn og gæt og andet hygge. Og mere nintendo. Meget mere nintendo.

Og gik der nogle dage med at lave absolut så lidt som overhovedet muligt. Nej, hvor blev det nydt. Og så blev det nytår. Nytår blev holdt nede hos Mads og Marie, eftersom julen var holdt hos os (vi fordeler sol og vind lige heroppe). Og denne gang var det ikke med stor steg og tungt tilbehør. Nej. Vi skulle have sushi havde de andre bestemt. Jeg kunne hverken sige fra eller til, for jeg har/havde aldrig smagt det. Så jeg ville ikke sige nej, fordi jeg måske ikke kunne lide det, men heller okay, fordi jeg måske kunne lide det. Her skal det så indskydes at Mads og Marie havde fået flere gæster endnu. Kenneth og Mette var kommet fra Qaqortoq, hvor de arbejder på den efterskole der er dernede. Søde mennesker, der som fritidsbeskæftigelse så også lige kunne lave en mean sushi. Så den stod de for, mens mads stod for en fiskesupper som forret, der havde stået hele dagen og kogt på fiskefon.. nammenam. Det eneste jeg havde gjort var at stå på hovedet i fryseren for at finde en hellefisk, en ørred og to stykker røget laks de kunne bruge til henholdsvis supper og sushi. Mere gjorde jeg ikke. Nårh jo. Jakob og mig tog på en spiritus opsamlings heat lidt hen af eftermiddagen, eftersom man (til vores store overraskelse) i Grønland ikke kan købe spiritus i forretningerne på selve nytårsaftensdag. Så der stod vi så, 8 voksne mennesker nytårsaften uden øl og vin. Spiritus havde vi, men ikke noget drikkelse til selve middagen. Heldigvis var det ikke et større problem end vi tog ned i klubben og købte det der. Det er sgu rart at have forbindelserne i orden, når lokumet brænder.

Angående sushi, så må jeg med sorg konstatere at jeg ikke er overbevidst. Det smagte ikke forfærdeligt på nogen måde, men det var for mig bare heller ikke den der fantastiske kulinariske oplevelse, de andre gav udtryk for. Men jeg blev da mæt og siden hen også lidt fuld. Og fik igen ondt i benet.

Ja, det er noget andet jeg har glemt at forklare. Isen har krævet endnu et offer – mig. Jeg faldt et par dage før juleaften og har siden da humpet rundt. Ved ikke helt hvad der egentlig er galt, men det er ikke lige så galt som da Camilla faldt. Langt fra. Men der gør ondt når jeg går ned i knæ eller på anden måde lægger for meget vægt på knæet. Eller når det beslutter sig for at være træls, hvilket sker en gang imellem. Men jeg kan sagtens gå uden at ligne en idiot, bare jeg ikke går for meget i knæ, altså.

Men mit ben drillede lidt igen nytårsaften, men det skulle ikke afholde os fra at tage op på byens bedste udsigtssted, den gamle nu nedlagte heliport, da klokken nærmede sig de 24.00. Der stod vi så en god flok med cubaner cigar, champagne, udsigt over hele byen der bare eksploderede i farver omkring os. 'Fantastisk' yder ikke helt oplevelsen retfærdighed, men det nærmer sig. Under alle omstændigheder var det en utrolig dejlig aften og det samme kan siges om hele juleferien som sådan. Den har gjort underværker for mit stressniveau (helt og aldeles nulstillet), i stedet for når man nogen gange kommer hjem fra ferie i Danmark med følelsen af at du trænger til ferie. Det behøver du ikke her. Det kan varmt anbefales.

Tror det var alt for nu. Men godt nytår da for hulen.

Hyg jer.

P.S. Må lige huske at minde jer om at min dejlige kone jo løbende læghger sine billeder op på flickr. og juleferien er ingen undtagelse. De kan ses her. Det er en af hendes billeder jeg har tyvstjålet til denne blog. Enjoy :)

En meget stor dag (og alt det andet)

2008-12-15T20:43:00.002-03:00

Så skete det! Endelig! Og nej, jeg taler ikke nu om min fødselsdag som jeg havde her for lidt over en uge siden. Nej nej, det er meget vigtigere. Jeg er blevet level 80 i World of Warcraft i dag!!! Hurraaaa for mig! Endelig er jeg nået op på niveau med de andre og endelig kan jeg få sjælefred. Ja ja, jeg er ikke færdig med spillet (meeeeeegeeet langt fra), men nu har jeg da i det mindste ikke mere det at tænke på.

Til mit forsvar skal jeg lige sige at jeg faktisk har lavet andet end at spille computer de sidste 14 dage. På skolen har jeg nærmest lagt vandret i luften med op til 26 timers undervisning på en uge samt lange møder ved siden af. Yrk. Det er heldigvis ovre nu. Nu er der lige en arbejdsdag eller to tilbage og så er det juleferie. Ah.. herligt. Jeg er så småt begyndt at holde juleferie allerede. Eleverne er taget af sted og jeg tager nu på arbejde kun lige for at få ordnet nogle projekter der er blevet negligeret de sidste par uger.

Men som sagt har vi haft travlt. Faktisk så travlt at jeg heller ikke har kunne slappe af i weekenderne. I hvert fald ikke weekenden omkring min fødselsdag. Fredag havde ATI julefrokost på Hotellet, lørdag havde vi julefrokost med den nærmeste omgangskreds hos Markus og søndag havde Camilla og undertegnede kaffemik (åbent hus) i forbindelse med min fødselsdag. Puha. Julefrokosten på hotellet på som sådan fin nok, men jeg var fuldstændig ødelagt (læs: træt) og aldrig har drukket så lidt til en julefrokost - og så var der oven i købet fri bar (så længe vi holdt os til øl, vand og snaps). Men det var da hyggeligt. Det var bare svært at være intime siden at hele restauranten var fyldt med gæster.

Bedre blev det dagen efter da vi skulle have julefrokost hos Markus. Jeg havde fået sovet det meste af trætheden væk og var ved at være klar igen. Før vi skulle samles blev vi dog nødt til at få forberedt os lidt til vores kaffemik, så vi fik lavet lagkage, æblekage og købt det sidste ind og sådan. Omkring de seks var vi så på vej til Markus (vi blev kørt, eftersom Camilla stadig humper rundt, den stakkel), med øl og gaver til pakkespil. Det vil sige at jeg faktisk havde glemt min pakke derhjemme og måtte tilbage igen. Typisk. Jeg lavede samme nummer året før. Men alt gik godt. Det var en rigtig julefrokost med alt for meget mad, god snaps, for mange øl, høj musik og ét kamera. Bjarke, en af de nye fra Masanti, havde taget sit super kamera med og så kan i tro der blev taget billeder. 800 styks for at være mere præcis. Nogle mere flatterende en andre men sådan er det jo med billeder og fest. Da klokken slog omkring de tre tog Camilla og jeg hjem, eftersom vi havde et åbent hus dagen efter og det ville være lidt ærgerligt hvis vi lugtede af sprut og ikke have nået det vi skulle. Som sagt så gjort. Vi tog hjem og festen fortsatte. Hvor lang tid den fortsatte er der lidt blandede meldinger om, men efter vi gik døde den lidt ud for så at live op igen omkring de fem stykker og fortsætte til et sted mellem halv otte og ni. Cirka. Godt vi tog hjem. Og så havde jeg fødselsdag!

Hele ugen før min fødselsdag havde jeg nærmest ikke snakket om andet. Fødselsdag, gaver og det uomtvistelige problem at min kone altid sover længere end mig. Når det er ens fødselsdag så skal man vækkes med gaver og sang. Det burde ikke være nødvendigt at skubbe sin bedre halvdel ud af sengen, før der sker noget. Det var dog ikke så slemt som jeg havde forudset. Jeg tror jeg vågnede fem ti minutter før Camilla gik op af sengen og fandt det hele frem. Så indtil hun kom tilbage sov jeg min indøvede rævesøvn.

René 'sover': ”ZZZZZZZZ…”,
Camilla kommer syngende ind: ”I dag er det Renés fødselsdag..”,
René 'vågner' og er 'totalt' overrasket: ”Nej, sørme om du ikke vækkede mig der. Det var vel nok en overraskelse.”

Hun fattede overhovedet ikke mistanke. Hæh. Men gaver, det var der. T-shirts, sokker, cd’er, dvd’er, spil, bøger og sågar en lommelærke blev det til. Nice!

Vi kom op og fik bagt og kokkereret til den helt store guldmedalje. Nogle gange er det bare dejligt at være gift, thi Camilla virkelig gik op i den her. Friskbagte boller, æblekage, brunsviger, lagkage, samt alverdens godter, tilbehør og kaffe, the og varm kakao. Jo, der var det hele. Ikke fordi hun lavede det hele selv, jeg hjalp hvor jeg kunne, men hun var da absolut hjernen bag den kaffemik. Ingen tvivl om det. Og folk var skam også meget glade når de kom. Udenfor var det nemlig blevet snestorm og er der noget bedre at komme ind til i en snestorm end friskbagte boller og varm kakao? Nej, vel.

Nu ved jeg godt at flere af jer tænker ”snestorm, hva? Så har han sgu nok ikke været så god i år alligevel”, men der tager I fejl. På Grønland siger man nemlig ikke at du har været dum/uartig/uduelig etc. hvis vejret er dårligt. Nej, hvis der er dårligt vejr, så er det fordi vejret er misundelig på at du har fødselsdag. Så vejret var åbenbart meget misundelig. Men det forstår jeg også godt, for det var dæleme hyggeligt. En anden tradition der er lidt ud over det sædvanlige når det kommer til fødselsdage er at dagen før man har fødselsdag, så kommer folk og holder sig for næsen og siger ”puhh, hvor her lugter”. Jeg har ikke helt genneskuet hvorfor, men det er noget med at man lugter gammel eller noget. Lugten stopper i hvert fald på selve fødselsdagen. For så er man frisk igen (eller noget).

Ugen efter var det buisness as usual, med undervisning, undervisning, undervisning og så.. fri! Vi havde fælles morgenmad fredag og så var det halve år forbi. Vupti. Så jeg tog lidt tidligere fri og nød vejret, der nu er blevet ret så meget bedre. Koldt, men dejligt. Om aftenen havde vi Mikael og Markus ovre til biograf i stuen, hvor jeg havde lånt (og har stadig væk) en projektor fra skolen. Så kan i godt nok tro vi fik set noget films. Jeg må nok sige at den nye Batman virkelig levede op til forventningerne. Herligt. Resten af weekenden har så gået med afslapning, se lidt tv med fruen og en intensivering af min World of Warcraft indsats der så kulminerede i min store milepæl der kom i dag. Yay mig.

Den her uge står så på de sidste arbejdsdage, skrive lidt, spille lidt Warcraft, planlægeg julen som vi skal holde med Mads og Marie, og så har vi inviteret til Nintendo Wii aften på fredag. Hvilket vil sige virtuel bowling og tennis en masse. Julen er over os og jeg nyder det i fulde drag.

Pas godt på jer selv.

Det sørme det sandt december...

2008-12-01T22:28:00.001-03:00

Puha som tiden flyver når man har pisse travlt. Så skrev jeg blog og vupti var der så gået 14 dage mere uden at man lige fik sat sig ned og skrevet et par linier. Men det må jeg så råde lidt bod på nu. For der er sket mangt og meget siden sidst.

Sidst skrev jeg ret så nedtrykt om mit manglende spil der aldrig kom med posten. Lad mig bare lige slå fast at det faktisk ankom. Og er en af de primære årsager til at jeg ikke har fået skrevet så meget som et komma siden sidst. For jeg er jo bagud i forhold til resten af min guild, så der skal arbejdes for det. Men jeg har indhentet meget, og er nu level 75. Så fem levels tilbage før at jeg når toppen (som flere af min guild jo naturligvis allerede er). Så de sidste to weekender, samt de fleste aftener har stået i world of warcrafts tegn. Også i den grad. Heldigvis har jeg en meeeegeeet forstående kone. Hun ved hvor meget jeg har ventet på det her spil, hvor meget jeg er bagud og i det hele taget acceptere mine store julelys i øjnene når jeg snakker om hvor fedt er et være level 75 hunter med sin gorilladin og være i instance med gutterne og smadre nogle mobs med noget seriøst veltilrettelagt dps. Men som hun så diplomatisk sagde den anden dag; ”det er fint at du spiller meget lige nu, men det skal du ikke blive ved med..”. Tja, der er vel altid en grænse.

Tingene har dog også ændret sig lidt siden fredags. Der skete nemlig det meget uheldige at Camilla faldt på den nådesløst glatte is, da vi var på vej i byen efter en hyggelig middag. Camilla er desværre samtidig så uheldigt indrettet at hendes bentøj er enormt skrøbeligt og det hjalp absolut ikke at hun landede på knæene. Og slog den ene knæskal af led. Det gjorde nas og vi tog en taxa hjem med det samme. Op på sofaen med ispose på knæet og sådan har det så været siden. Men i dag er hun da så småt begyndt at humpe rundt uden at det ser ud til at gøre fuldstændigt sindssygt ondt. Men siden hun ligger på sofaen og laver så lidt som overhovedet muligt, gæt hvem der så laver alt andet? Jep, mig. Opvask, madlavning, rengøring (kun det aller vigtigste, det der kan ses når man nu får gæster), og ellers almindelig tjener og sygeplejer 24 timer i døgnet for den stakkels patient. Pudsigt nok bliver Camilla ved at sige ”vi” hver gang hun kommer i tanke om noget der skal gøres, selvom hun udmærket godt ved hvem der kommer til at stå for faktisk at gøre det .. ”skat vi en skraldepose der skal ned, vi burde også lige tage kosten under bordet her inden Mads og Marie kommer, og vi trænger til at vande blomster…” Så VI er blevet er smule trætte af at rende rundt og hele tiden at blive afbrudt i VORES spil. Men den stakkels pige har det heller ikke nemt. Hun keder sig bravt og jeg forsøger så godt som jeg kan, samtidig med at tingene spidser en smule til på arbejdet. For jeg har travlt. Denne uge har jeg 26 timers undervisning, foruden to meeeegeeet lange møder, så hvornår jeg skal finde tid til også at forberede mig, kan jeg ikke helt se endnu. Heldigvis har jeg jo gjort mange af tingene før, så jeg håber det går på rutinen indtil at jeg når mit moratorium her til jul. Ahhh… Og så vi håber på snarlig bedring, for Camilla har lovet at stå for ALT næste uge. Så det glæder jeg mig til, eller rettere det glæder VI os til.

Men det skete jo mange andre ting i sidste uge. Vi (her taler jeg om Grønland og ikke om kun Camilla og undertegnede) havde, som den velinformerede læser nok allerede ved, valg sidste tirsdag. Og det forløb uden den store dramatik. 75-80% sagde ja og resten sagde nej. Det var aldrig hverjkenm farligt eller spændende. Politikerne fik som de gerne ville have det (undtagen Demokraterne der havde agiteret for et nej), og næsten alle var glade og stolte for nu kunne de kalde sig et anerkendt folk og være herre i eget hus og bare vente på at millionerne fra undergrunden begynder at rulle ind på bankkontoen. Hurra. Eller noget. Det er vel okay. Nu må vores dejlige folkevalgte politikere bare ikke falde i fælden og begynde at tage områder hjem de ikke økonomisk er klar til endnu. Men de kunne nu godt finde på det, for de har jo penge nok og lidt for stolte grønlændere (i den betydning at siden Grønland nu er så godt som selvstændigt så skal alt hvad der komme til Grønland af afdelinger etc. også til Grønland og det kan ikke gå hurtigt nok, for Grønland kan selv). Men jeg er da glad på deres vegne, dog afventende for resultatet på længere sigt.

Selv går jeg lidt for tiden og synger ”det sørme det sandt december” lidt for mig selv, for i dag er det jo gået hen og blevet december og dermed også sådan rigtig jul. Og det kan også mærkes på skolen. Vores rengørings damer tager julepyntningsritualet meget seriøst, så hele skolen er stille og roligt ved at blive omdannet til Gertrud Sands stue. Der er kravlenisser, julekort og guirlander overalt og naturligvis julestjerner med lys i i hvert et vindue (noget som grønlænderne gør meget i). Så bare vendt, om en uge er det betydeligt værre. Eller bedre. Alt efter hvordan man har det med mængden af julepynt. Men jeg har også lavet noget julepynt for onsdag stod i juleklipningens tegn på skolen. Vi havde huset fyldt med elever og familie der alle lavede julestjerne og skar uroer ud og tegnede og klippede og klistrede til den helt store guldmedalje. For der var faktisk præmier for den mindste julestjerne og den flotteste rose (af det dersens crepe papir) og så for længste guirlande på tid (konkurrence mellem klasserne). Men der var til min store skuffelse hverken præmier for den sejeste juleninja eller cooleste jule moskus, noget som jeg ellers havde brugt lang tid på (som billedet i al sin tydelighed viser). Heldigvis var der på æbleskiver, varm kakao, pebernødder og chokolade kage (den sidstnævnte havde jeg bagt), så jeg hyggede mig da også. Og i morgen skal ninja nissen op og hænge på kontor døren under overskriften ”Du må have en farlig jul og ninja nytår!”. Nemlig ja.

de 11 millioner og mig, Maniitsoqs hjemmebiograf og håbet om en mixed double

2008-11-17T21:47:00.000-03:00

11 millioner nørder sidder nu og spiller world of warcrafts aller nyeste udvidelse ”Wrath of the Lich King”, man med savlende dirrende læber har ventet med længsel i godt et år. Udgivelsesdatoen den 13. november har mange set frem til som små børn ser frem til juleaften, og natåbent på udgivelselsesdagen var en realitet selv i Danmark. Men ikke her på Grønland. Heroppe er der vel ikke mange der ve at der er noget der hedder World of Warcraft i det hele taget. Måske i Nuuk, hvor man godt kan spille det på netcafeer. Men i Maniitsoq er det umuligt at opdrive spillet, så jeg har været nødsetdt til at forudbestille det via en engelsk hjemmeside og dermed få den med posten. Og det startede da også meget godt. I mandags (den 10. november) fik jeg en mail om at nu var pakken sendt – YES! – hvilket i bedste fald betød at jeg faktisk kunne få den på selve dagen torsdag eller måske allerede onsdag. Nå nej, vi får jo ikke fly fra Kangerlussuaq om onsdagen, så ingen post den dag. Nå men så kommer den torsdag. Nej, heller ikke. Dårligt vejr. Fredag? Heller ikke, dårligt vejr, så ingen fly og ingen post og derfor ingen spil til mig. Lørdag har posthuset ikke åbent, men det gjorde hverken fra eller til for vejret fortsatte hele weekenden og mandag med. Problemet er ikke så meget at der er dårligt vejr, for det har vi sgu så tit heroppe. Problemet for lufthavnen ligger også i at temperaturen lige nu ligger og svinger omkring de 0 grader. Det betyder et mix af is på landingsbanen blandet med uhyre mængder vand der bliver ved med at fosse ned, blive til lidt sne i ny og næ og så til regn igen. Og Maniitsoq lufthavn er af en eller anden uvis grund ikke i besiddelse af afisnings udstyr (lyder lidt dumt, men det skrev Sermitsiaq her). Men uanset afisningsudstyr så tvivler jeg på at der er mange fly der kan lande for tiden nogen steder overhovedet. Air Greenland havde allerede i går 300 strandede passagerer rundt omkring på kysten og i dag er det ikke blevet bedre. Et Danmarks fly måtte vende tilbage til Danmark med uforrettet sag og vi fik kun et ud af tre fly til at lande i dag og det var den fra Nuuk, og ikke den fra Kangerlussuaq. Så jeg har stadig ikke modtaget nogen pakke så jeg kan komme videre med mit spil, jeg har spillet de sidste fire år. Jeg har det lidt som Kaizers Orchestra synger på deres nyeste skive: ”Der fins to typer folk, den eine er alle de andre og den anden er meg”. 11 millioner hygger sig med nye levels og kæmpe nye områder med masser af action og jeg er fanget i byens kæmpestore sjap-o-rama af sne, slud og vand. Den bedste beslutning jeg gjorde i dag var at tage termostøvler på da jeg skulle på arbejde. Og mine regnbukser var også et hit. Et andet hit ville være post.

Men bare fordi man ikke kan få lov til at få post skal verden jo ikke gå i stå af den grund, selv om det godt kunne føles sådan da jeg gik weekenden i møde uden min post. Så Camilla og undertegnede inviterede i stedet Mads, Marie, Alma, Tea og Markus til Maniitsoq Biograf i vores stue vel og mærket. Vi havde lånt en projektor på skolen, sat den til en computer med lyden over mit anlæg og indrettet stuen så alt var rettet mod ”lærredet” (hvilket var endevæggen i vores stue). Bagerst stod sofaen, foran den kom vores to sofastole, mellem dem stod projektoren på et lille bord og foran sofastole og projektor havde vi pustet vores kæmpe to personers luftmadras på, så man også kunne ligge der. Der var linet på til den helt store film aften, men det var ikke en hvilket som helst film aften – det var nemlig en film og burger aften. Så inden filmene begyndte af rulle over lærredet havde vi bagt brød, stegt bøffer (både vegetarudgaven af røde linser og noget andet godt og varianten bestående af hakket moskuskød og masser af det), hakket salat, agurk, tomat og alt det der ellers høre sig til i en rigtig burger. Nøj, den smagte godt. Det er simpelthen år og dage siden jeg har fået burger og jeg siger dig, den var al ventetiden værd. Og så havde vi lånt et par films for det hele ikke skulle være noget jeg allerede havde set og som stod i min samling. Men vi startede med to børnefilm, ”Monsters Inc” Og ”Lille Virgil og Orla Frøsnapper”, eftersom lille Alma også var med. Da klokken blev ni og Orla var blevet færdig blev Alma puttet i vores seng og så fik vi set noget action og noget engelsk humor. Da klokken blev 2 stoppede vi, Mads, Marie og Alma tog hjem og vi andre bestemte os for at kigge ned i klubben. Vi skulle bare lige vende, men det viste sig så at tage lidt længere tid end planlagt. Men hyggeligt var det. Faktisk så hyggeligt at Camilla og jeg først var hjemme lidt over seks om morgenen(!). Pokkers lang tid siden jeg har holdt så længe, men det har nok også noget med at gøre at indtil klokken 2 havde drikkevarerne udelukkende bestået af sodavand. Man servere jo ikke alkohol i en biograf.

Søndag gik med at spise lidt burger (igen), ligge og se film på vores store lærred (igen igen) og ellers slappe helt af. Det var en god søndag.

Og i dag regner det som sagt. I morgen ser vejrudsigten ikke bedre ud, så min post lader nok vente lidt længere på sig. Til gengæld skal jeg ned i den lokale sportsforretning og købe en badminton ketcher. Jeg skal nemlig i gang med badminton sammen med Tea. Camillas led kan ikke klare den slags udfoldelser så Tea og mig har slået os sammen og vi er lige ved at finde ud af om der måske gemmer sig et par stykker mere, så vi kan få gang i en double. Det kunne være ret dejligt, da man så ikke skal hoppe så meget rundt som ved single. Min motion kan jo ligge på et meget lille sted.

Nå, det var vist nok for i dag. Jeg har lige et par stile jeg skal have rette inden jeg går til ro. Hav det.

den lille bloguge #6: kort og godt

2008-11-10T23:19:00.000-03:00

Vi har fået nisser. Jeg er overbevist om at vi har fået madglade nisser. For uanset hvor meget vi vasker op, så forsvinder den aldrig. I går var den så stor at vi blev nødt til at tage den i etaper, hvilket i realiteten betyder at vi ikke blev færdige og i står der så på mystisk vis ligeså meget som i går. Man skulle tro at der var uvorne opvaskenisser på spil, der sniger sig ind om natten og sviner en masse bestik og tallerkner til for at vi endnu engang næste morgen har noget at give os til.. suk. Livet er for kort til opvask.

Men i dag lykkedes det så at få båden op af vandet. Jeg ringede om morgenen og fik så en tid til ophaling klokken 15.00. Lidt over 15 var min båd så op af vandet og på ladet af en ladvogn og lidt efter på sit stativ foran ATI. Hurtigt og effektivt. Nu mangler jeg så bare at tømme båden og dække den til med træplader over kahytten og presenninger over hele båden så den er klar til den lange kolde vinter.

Lige et par updates før jeg går i seng (jo det bliver en kort blog i dag, troede ikke jeg havde det i mig):

Vores nye lærer er ikke taget hjem! Det vil sige at han nu har været her over en uge. Så jeg tror på det nu. Ja, han har sågar haft sine første undervisningstimer nu, og siden han ikke har løbet skrigende bort (endnu) må det være et godt tegn.

Skal også lige nævnes at vores personlige dørsælger Sarah nåede at komme hele to gange mere sidste uge efter jeg skrev bloggen. Så hurra for det.. eller hvad man nu siger til det.

Ha det godt. Og sov godt.

Den lille bloguge #5: drømmen om en Ph.D. i lingvistik

2008-11-09T22:40:00.000-03:00

Grønlandsk er et besynderligt sprog. Jeg har nu haft sporadisk undervisning i sproget i lidt over to år og der er da noget der begynder at hænge fast, men der vil da absolut gå mange år før jeg vil være i stand til at holde en bare nogenlunde samtale. Det hjælper heller ikke at det er så fundamentalt forskelligt fra det danske sprog (eller generelt europæiske sprogstammer), og er opbyggeligt i små tillæg til det enkelte ord. Tror vores lærer startede med at kalde det et polysentetisk sprog (sammensat af mange små dele). 80% af alle ord er ”født” som udsagnsord og så kommer der ellers tillæg på tillæg til at ordet til sidst er en sætning, et sted eller det der ligner. Lad mig tage et eksempel: Restaurant.

Restaurant hedder på grønlandsk neriniartarfik, og betyder direkte oversat Stedet hvor man plejer at have til hensigt at spise. Stammen er nerivoq, der betyder at spise. Niar er et tillæg der betyder har til hensigt, tar er lige med plejer og fik betyder stedet hvor. Så sammen betyder det hele så det der sted hvor man har til hensigt at spise. Egentlig meget logisk. Bortset fra så at værtshus hedder imerniartarfik, hvilket betyder stedet hvor man plejer at have til hensigt at drikke vand. Og jeg har været på grønlandske værtshuse og de plejer absolut ikke at drikke vand. Men måske skal man se det som en hensigt om at drikke våde varer?

Og så er der alle deres bøjninger. Jeg var aldrig god til tysk fordi der var alle de mærkelige bøjninger. Men tag det så og gang det med mange, så har du grønlandsk. Plus så at der ikke er nogle som helst ord der minder om noget du kender. Arh, det er måske lidt løgn. Der har sneget sig et fåtal af danske og engelske ord ind som så er blevet grønlandiseret, om du vil. Æble hedder ibili, bil er biili, farvel hedder baj (fra goodbye). Og der er flere af den slags. Selv navne får en grønlandsk behandling. Knud hedder for eksempel på grønlandsk Kunuk.

Men for at vende tilbage til bøjningerne. Det er altid den sidste del af ordet der viser hvem der gør hvad. Nerivoq viser os at det er han, hun eller den der spiser. Nerivunga så er det mig der spiser - altså jeg spiser eller spiste, som det også kan være. Vi har nemlig på grønlandsk ikke fortid og nutid og fremtid. Vi har fortid/nutids bøjning, og fremtid. Så nutidsbøjningen kan også betyde at det er sket. Det må man så hører ud af konteksten. Til gengæld er der så også når/hvis og da/fordi bøjning. Så hvis man siger ”jeg spiser når maden er færdig”, så vil jeg spiser være nerivunga (sådan lige ud af landevejen) men når maden er færdig få en helt anden endelse og ikke bare voq (eler poq) som det sig ellers ”plejer”. Så skal man over på en helt andet tabel med tyve nye endelser. Og så er der endelserne for genstandsled (jeg tager den) og … hvordan man nogensinde kan gennemføre en samtale uden en ph.d. i lingvistik kan nogensinde gå over min forstand. De må have nogle kloge unger heroppe.

Der er også ret så mange ord der minder om hinanden men absolut betyder vidt forskellige ting. Hvis ikke man passer på kan man komme grueligt galt af sted.

Eksempel #1: Arnaq betyder kvinde, mens annak betyder lort. Så da jeg sidste år havde en elev ved navn Arnannuaq (betyder lille kvinde) gjorde jeg mig ellers umage for at udtale R’et, men endte alligevel med en storgrinende kommentar om at ”du har altså lige kaldt mig lille lort”. Resten af året blev hun så kaldt ved hendes efternavn, Hansen.

Eksempel #2: Nuliara betyder min kone og naluara betyder det ved jeg ikke. Så når jeg kommer med min kone nede i byen og de spørger "Kinana" (hvem er det?) så skal jeg altså sige det første og ikke det sidste. Ellers kan det hurtigt blive pinligt…

Nå, det blev lige en lille blog om det grønlandske sprog. Jeg vil bare benytte lejligheden her til sidst til at sige at hvis der er grammatiske eller stavemæssige fejl i min korte gennemgang af det grønlandske sprog, så undskylder jeg på forhånd. Jeg har desværre ikke en ph.d. i lingvistik, og grammatik har aldrig været min stærke side. Så bær over med mig. Jeg prøver i det mindste, men det dælme ikke nemt.

Takuss (vi ses).

Den lille bloguge #4: Oprørsk efterskole revy, blog blokerende bytur og ophalingsbestillingsproblemer

2008-11-08T22:22:00.000-03:00

I går var vi til revy. Revy siger du? Ja den er god nok. Efterskolen havde i forbindelse med vores stort anlagte (not) kulturweekend lavet en revy, på meget kort tid og udelukkende med elever (men med lærernes hjælp). Revyen er dog ikke en del af det officielle kultur program, eftersom det var kulturprogramsudvaget ikke sikker på kunne passe ind. Hvad fanden er det for en holdning? De skal da tage imod alt det initiativ de overhovedet kan finde i den her udørk af et kultur landskab. Initiativ er noget af det dyrebareste man kan have i et land som Grønland, om ikke andet så da for at vise efterskolens elever at byens står bag dem. Men det var åbenbart for meget forlangt. Til gengæld var efterskolen ligeglade med om de var med på programmet eller ej, og lavede plakater som de satte op rundt i byen og havde så forestilling fredag klokken 20.00. Sådan! Initiativ!

Det skal siges at den eneste grund til at jeg bevægede mig af sted til en efterskole revy er for at støtte Mads og Marie, der jo er lærere på skolen og egentlig også for at støtte eleverne. Det må være svært at være så langt hjemmefra og så ikke føle sig velkommen. Så Camilla, Tea og undertegnede havde en hyggelig middag og tog så til revy. Vi havde frygtet at vi ville ende som de eneste publikummer, men heldigvis blev der næsten fyldt i lokalet. Og vi hyggede os. Jo, stykket og skuespillet var måske ikke verdens bedste, men eleverne var charmerende nervøse og selvom musikerne og sangerne måske ikke altid fandt tonen så red hele forestillingen på en følelse at ”vi gør det famne alligevel”. Og selv om det meste var på grønlandsk fattede man som dansker sagtens en del pointer, så man kunne sagtens more sig. Hele forestillingen tog omkring en times penge og bagefter var der kaffe og kage på efterskolens kollegium. Det fik vi så. Det vil sige jeg drak the eftersom jeg stadig ikke har lært at drikke kaffe. Jeg ved det godt – så bliv dog voksen. Men det må blive en anden gang.

Efter et par stykker kage (og the) tog Tea, Camilla, undertegnede og efterskolens forstander Flemming, i klubben. Flemming havde aldrig været der før og var både forbavset og henrykt over at der var sådan en oase midt i dette kolde hvide landskab (orv, ja, sneen har lagt sig og det er blevet godt koldt igen). Det var egentlig planen at jeg skulle tidligt (eller i hvert fald tidligere) hjem så jeg kunne nå at skrive blog inden jeg kom i seng, men selskabet var godt og klubben emmede god stemning og lutter kendte mennesker. Så det blev en lang og hyggelig aften/nat, der endte på Aju, byens eneste diskotek. Jeg har før sagt lidet flatterende ting om Aju og specielt dens indretning og valg af musik, men jeg vil nøjes med at sige at det ikke er blevet bedre. Heldigvis var selskabet jo fint og vi hyggede os. Og der var mange der. Rigtig mange. Det hænger så også sammen med at de fjorten dags lønnede fik løn samme dag og de studerende fik SU i sidste uge. Så der skule festes. Og jeg endte som sædvanlig med at forsøge at finde en balance mellem at hygge mig storslået og ikke blive alt for fuld eftersom jeg kunne se de først 10-15 elever og tidligere elever omkring mig. Og jeg synes faktisk det gik helt okay. Klokken tre var det så hjem og på hovedet i seng.

På falderebet vil jeg lige fortælle en lille anekdote om endnu et eksempel på den grønlandske ”i sidste øjebliks” syndrom. I næste uge skal jeg have båden op af vandet, hvilket sker ved at man bestiller en kranbil til at komme og hente den på af vandet og køre den hen til dens overvintrings stativ. Jeg ringede fredag eftermiddag til Transportservice og samtalen gik nogenlunde sådan her.

”Transportservice”
”Goddag, du taler med René Toft, jeg skulle høre hvornår I har tid til at tage min båd op af vandet?”
”Det kan vi ikke, vi har alt for travlt lige nu.”
”Jamen det skal jo ikke være i dag. Har I måske tid på mandag”.
”Det ved jeg ikke. Ring mandag morgen”

Booking og planlægning er åbenbart ikke deres stærke side. Jeg fik i hvert fald ikke booket en bådophaling, og må sætte min lid til at jeg ringer før de andre mulige bådophalere på mandag. Men sådan er der så meget.

Godnat.

Den lille bloguge #3: eventyret om den spanske skulkedag, den ufrivillige babysitter og den onde arabiske sørøver Omar

2008-11-06T23:14:00.001-03:00

I dag er det så første torsdag i måneden, hvilket ikke betyder noget specielt for ret mange mennesker, men på vores skole betyder første torsdag i måneden lærerrådsmøde. Og siden jeg er lærerrådsformand (jo, den er god nok - de turde godt give mig det ansvar…) er det ligesom noget jeg står for. Det foregår om eftermiddagen og på gode dage tager det ikke så lang tid (halvanden time) og på de mindre gode dage kan det tage tre til fire timer. I dag var det en af de slemme. Tre en halvtimes møde om skole, elever, udvalg, projekter og alt den slags man bliver nødt til at sætte sig ned og snakke om en gang imellem for en skole kan fungere. Men nej, hvor kan det godt trække tænder ud en gang imellem. Så bagefter var jeg rimelig kvæstet og jeg havde stadig spansk undervisning at se frem til klokken 19.00. Yrk. Aftenskole er fint, men efter en lang dag på jobbet kan det godt være en smule hårdt, så jeg besluttede mig for at skulke i dag. Alternativet var at sidde dernede og kæmpe med at holde mig vågen. Jeg havde set frem til en aften hjemme på sofaen med Camilla, men fordi hun troede jeg skulle til spansk havde hun sagt ja til at være babysitter for Alma, mens Mads og Marie var nede og øve revy med efterskolens elever. De skal opføre en revy for byens borgere i morgen aften og de havde derfor brug for en øver mere her til aften og Camilla havde derfor lovet at hjælpe til og passe Alma inden hun skulle i seng.

Nu kunne jeg så vælge enten at sidde hjemme alene og kukkelure, eller tage med Camilla ned og lege babysitter. Jeg valgte det sidste. Det ville også være dejligt at lave noget sammen med min kone for en gang skyld. Og det var ikke et helt dårligt valg. Mads og Marie tog af sted da vi kom og nu var det så tid til lidt leg inden det så var senge tid for Alma. ”Leg” indebar så at udstyre mig med alle Almas halskæder og armbånd (de kom så på ørerne eftersom mine håndled var lige store nok). Jo jeg var meget yndig. Derefter lavede vi ”fælder” med selv samme smykker - noget med at lægge smykker på folks fødder mens de holdte sig for øjnene til meget stor moro for lille Alma der var ved at flække af grin mens hun snedigt lagde en halskæde om ens store plader. Derefter skulle der nattøj på, børstes tænder og i seng, hvor jeg så læste hele to historier for hende. Første ”Kender du Pippi Langstrømpe” (altid et hit) og så ”Min morfar er sørøver” (lige op i min boldgade inklusiv en ond arabisk sørøver ved navn Omar med en meget stor guldskat og flyvende tæpper). Derefter fik Camilla jobbet at ”nusse” Alma i søvn, hvilket så tog lidt mere end en time… Imens lå jeg nedenunder i stuen og slappede af med et glas cola og så lidt DVD. Puha det er sørme hårdt at være babysitter.

Ikke meget senere kom Mads og Marie hjem igen og vi fik lidt is (ikke så meget mig da det var cappuccino is… kaffe bvadr) og en kop the mens vi snakkede om løst og fast. Alt i alt en super hyggelig og afslappende aften. Lige hvad jeg havde brug for.

Den lille bloguge #2: dørsælger extraodinare, luksusproblemer og dyrekøbt pizza lærdom

2008-11-05T22:14:00.000-03:00

Mandag havde vi besøg af vores evigt tilbagevendende dørsælger, Sarah. Sarah er en ældre grønlandsk dame der i tide og utide kommer forbi for at sælge os et eller andet håndarbejde. Nogen gange er det perler, andre gange skinarbejde, og sågar tegninger har hun med fra tid til anden. Noget er flot, noget er okay på en god dag og i medvind, mens andet er direkte synd og skulle sælge til nogen som helst (såsom gamle kamikker hvor der er slidt hul i bunden eller en kopi af en tegning). Men hun forsøger den stakkels kone, for hun har brug for pengene. Åbenbart. Det er heller ikke altid hun er helt ædru når hun kommer, så pengene kan hurtigt løbe op, går jeg ud fra. Hendes udvalg bærer i hvert fald en gang imellem præg af hun har skrabet noget sammen fra hylderne derhjemme for at se om hun ikke lige kunne tjene en skilling inden lønningsdag. Desværre ejer hun ikke noget specielt sælger gen, da hun er ret hurtig til at underbyde sig selv.

I mandags købte vi (altså Camilla) noget af hende, et perle armbånd. Den var absolut ikke dyr, og fordi Camilla er den sød tilbagevendende kunde (eller Sarah er en ret så ofte tilbagevendende sælger) fik Camilla en halskæde med i købet helt gratis. Jo, Sarah er en sød gammel dame, men hun kommer altså bare lige ofte nok. Hun er her minimum en gang om ugen. Det er lidt ligesom at have Jehovas kiggende forbi en gang om ugen. Man skal lige finde en grimasse der kan passe, for man har jo næsten lige set hende.

Men for at snakke om noget helt andet så har vi fået os noget af et luksus problem. Vi har simpelthen fryseren propfyldt af alt for mange gode sager. Faktisk så mange at vi har taget noget af skolefabrikkens fryserum i brug. Vi har rensdyr en masse, ti kilo røget laks og ørred, laksebøffer, hakket fiskefars, moskussteg, hellefisk, ret så mange hele ørreder og torsk og sidst men ikke mindst et helt rensdyr skind vi ikke helt hat fundet ud af hvad vi gør med endnu. Det er blevet saltet men før det kan blive til noget fornuftigt skal det sendes til Danmark for at blive garvet. Man kan få det garvet her i Grønland, men så kan det kun bruges heroppe, og vi af en eller anden biologisk årsag (det er vist noget med luftfugtighed mm.) blive misfarvet eller på anden måde ødelagt når det kommer til Danmark. Og hvad er så problemet? Ikke andet end vi skal have spist alt den her mad. To mennesker. Hvis vi ville kunne vi leve af fisk i maaaangeee dage, men det vil nok også blive en smule ensformigt. Og kød spiser vi jo ikke pokkers meget af. Heldigvis har Mads lovet at hjælpe, så vi (ham og mig) skal snart have gjort kål på den økologiske medister der har lagt i fryseren i lang tid og fristet mig. Mmmmm… medister med kartofler og brun sovs. Nam. Men den slags forstår Camilla sig jo af naturlige årsager ikke på, så Mads og undertegnede må finde en dag hvor der ikke er tøser i nærheden.

Og nu vi er ved mad. Fredag var vi (Camilla, mig og Tea) inviteret til hjemme pizzaria hos Mads, Marie og Alma. Og det var virkeligt et pizzaria. Da vi kom var køkkenet fyldt med ingredienser man kunne komme på pizza samt en kæmpe portion dej. Og så gik vi ellers stille og roligt i gang med at kreere den ene fantastiske kulinariske oplevelse efter den anden. Alma, Maries 4½ årige datter, var minipizza prinsesse så hende skulle man bare komme med en bestilling så fik man et lille pizza brød af varierende størrelse med godter på. Nogen gange var det godt nok mere brød en pizza, men kunne man få mere ned oven på alt det andet pizza, så var det gode sager. Til jer der nu er inspireret til at lave hjemmepizza skal jeg lige indskyde en dyrekøbt lærdom. Når du har gjort dejen klar (den er rullet ud og fint rund) så vent med at fylde den med ingredienser til du får den over på et bagepapir. Du risikerer nemlig at ovnen ikke er klar til en pizza lige med det vuns, og din pizza skal stå på køkkenbordet i 20 minutter før ovnen er klar. Og 20 minutter er mere end tid nok til at tomatsovsen har trukket godt ned i dejen og klistret sig ned i køkkenbordet så bliver nødt til enten at smide hele lortet ud eller gøre som os og lave en noget handicappet indbagt pizza. Det smagte okay, men det var ikke helt efter bogen. Nummer fem pizza derimod var helt perfekt (tomatsovs, stegte auberginer, kalkun bacon, rødbeder og masser af ost, der blev til under det fængende navn "Rastalabaska"). Lad os bare sige at alle blev mætte den aften. Det var under alle omstændigheder en rigtig hyggelig aften i godt selskab og ikke mindst da der blev danset fordi Alma insisterede på vi all skulle danse. Den lille tøs har rytme og tror derfor per automatik at det har alle andre også. Tror vi braste nogle illusioner den aften, men danset det fik vi. Selv mavedans blev det til. Jeg fatter ikke hvordan man kan rulle med maven men det var der så andre der kunne, inklusiv lille Alma, der nok skal blive ret ferm til det.

Det var vist nok for i dag. Min krop er stadig øm over det hele. Om muligt mere i dag end i går, så jeg frygter ret så meget for i morgen.

Av. Ømhed, dit navn er krop.

Den lille bloguge #1: krykhusar for life!

2008-11-04T22:50:00.001-03:00

Av av av jeg er blevet gammel. Min ualmindeligt ømme krop skriger på særbehandling af den specielt hensynsfulde art. Jeg har hudafskrabninger på begge mine knæ, min højre albue, jeg har en rift på min venstre arm der mest af alt ligner et bidemærke og sidst men ikke mindst et blåt mærke på min venstre ankel. Nå, ja så er min krop generelt øm og mine kronjuveler er lidt ømskindede efter en uheldigt placeret bold eller to. Jo, du har gættet det – ATI har haft idrætsdag i hallen. Og godt jeg havde kontaktlinser på.

Vi lagde stille ud med opvarmning, stafetter af forskellige slags; trillebør, løb med makker på ryggen, løbe hen til kegle og dreje rundt om kegle ti gange om tilbage igen, krabbe løb og hvad de nu ellers havde af forskellige løb de fem hold imellem. Vi var nemlig delt ind hold for i ATX A, B, C, Procesteknikerne og et sidste hold for personalet. Det gik okay for os, vi vandt lidt og tabte noget andet. Nå, ja så var der også tovtrækning, som vi desværre tabte. Der var simpelthen for mange elever *host host*. Men krabbe løb, det kan jeg.

Det var først efter alt det her indledende løb etc. at det blev rigtigt spændende. Nu kom vi nemlig i gang med kinesisk fodbold, grønlandsk fodbold og almindelig fodbold.
Kinesisk fodbold er en ret så mystisk afart af fodbold. Der er mål i begge ender. Der er ti personer på hvert hold. Men. Alle spillere har et sæt briller på bestående af to plastikkrus med hul i bunden, så man ikke kan se noget som helst ud over det der lige kan skimtes gennem det lille hul for enden af kruset. Åh, ja – der er også to bolde. Det er nok noget af det mest forvirrende og mest ineffektive fodbold jeg nogensinde har taget del i. Men hold da kæft det ser sjovt ud når man ikke er en del af det.

Grønlandsk fodbold derimod er i en helt anden boldgade. Det er lidt ligesom amerikansk fodbold, bare uden beskyttelse og så må du heller ikke bruge benene til at skyde bolden af helvede med, og du må heller ikke kaste den. Bolden skal afleveres videre fra hånd til hånd. Hmm.. sådan set det samme som en forenklet udgave af rugby. Man spiller med en oval bold (a la den amerikanske bold) og så er det ellers om at spæne derned mod målet for at lægge den i modstanderens mål inden de for fat i dig og du ender i bunden af en kæmpe bunke af mennesker der enten vil tage bolden fra dig, tage den fra dig for at hjælpe dig eller måske bare forsøger at få modstanderne væk så du kan komme videre. Av. Den sport er stort set grunden til at jeg er helt skruet fra hinanden i alle mine led, og skrabet alverdens steder. Men det var sjovt. Og der blev ikke lagt fingre i mellem.

Til sidst var der almindelig indendørs fodbold med hold fra de fem fraktioner igen. Lad os bare sige at vi har alt for mange fodbold gutter på den her årgang. Man vi fik klø, også i den grad. Men det er fint nok. Jeg fik lov til at stå på mål, eftersom jeg på ingen måde kunne følge med de andre. Min motion er ikke hvad den har været, hvis den da nogensinde har været noget som helst. En ting er sikkert. I morgen vil der indfinde sig en del krykhusarer på ATI. Men nok mest blandt personalet.

pot og pande, misforstået hensynstagen og kunsten at spolere den bedste sendetid

2008-10-28T23:51:00.001-03:00

Camilla har fået en tvilling, eller i hvert fald noget nær en. Jo, hende og så Tea, vores museums inspektør, der kom hertil i maj har virkelig bondet her de sidste par måneder. Og så gør det jo ikke noget at de er som pot og pande. De er begge vegetarer, begge elsker de krimi, og har stort set de samme meninger om alle de ting der er værd at have en mening om. Bortset fra mænd. Camilla kan godt lide skaldede mænd (godt for mig) mens Tea har en svaghed for lange lokker. Men det er næsten også det eneste punkt de divergere på. De bruger samme størrelse sko og tøj, og ingen af dem kan holde kæft hvis fjernsynet kører. De går i motionscenter om torsdagen og holder krimi aften hver tirsdag og gud ske tak og lov så bliver den holdt hver anden gang hos Tea. For lur mig om de får set ret meget krimi så meget de skal have snakket og kommenteret. Sidst jeg kom ind under en krimi hørte jeg i forbifarten kommentaren ”Ej se lige de handsker der”. Der var så morderens handsker der blev hentydet til. Jo, intet undgår deres kritiske blik. Jeg venter bare på at de begynder at fuldende hinandens sætninger.

Og det er jo fantastisk. Dejligt at Camilla virkelig har fået sig en veninde heroppe. For det kan ikke altid være nemt at være Camilla. Arbejde på halv tid til en skod løn med et personale der taler et andet sprog, og insistere på ikke at invitere hende med til personale møder for så skal nogen jo være tolk. Hun kunne sågar været kommet på kursus her lørdag sammen med de andre støttepersoner men souschefen ville ikke tilmelde hende, fordi så ville hun jo være den eneste dansker og hun ville ikke forstå noget og mødet måtte oversættes og så videre. Det er altså bare noget pis at lukke ud. Enten bunder det i en misforstået hensynstagen eller en total ligegyldighed overfor dansk personale.

Tea havde været ude for det samme fra hendes overordnede på kommunen. Han havde ikke sagt hvornår et vigtigt møde var, da hun jo ville være den eneste dansker. Problemet var så bare at det egentlig var ret vigtigt at museet var repræsenteret. Hun kom da til det næste møde, da hun fandt ud af det. Men i det tilfælde tror jeg faktisk at der var tale om misforstået hensynstagen.

Uanset om vi vil det eller ej, så er det grønlandske samfund splittet op mellem grønlændere og danskere, og grønlænderne er i stor grad med til at gøre det selv. Ikke fordi de har påstået andet, når det kommer til stykket. Det er bare irriterende at se på skolen at når vi har spisepause så sætter alle grønlændere sig om et bord og så bliver danskerne så nødt til at sætte sig ved det andet bord. Det fordrer ikke lige frem samhørighed. Og jeg har gjort dem opmærksom på det. Ved ikke helt hvad der kom ud af det, men nu ved de i hvert fald hvor jeg står (ikke sur, bare forundret over hvorfor vi absolut skal være splittet).

Den forgange uge har ellers været ret så travl. Vi har på skolen haft gyserfortællings aften, politisk debat og filmklubsmaraton hvor vi så en stribe gysere 7 stive timer i træk. I anledning af den snart forestående halloween arrangerede Anna Marie og Louise en gyserfortællingsaften onsdag aften, hvor vi fik besøg af en grønlandsk mand Louises mand havde været på jagt med. Han havde grangiveligt havde holdt fire voksne mænd vågne hele natten på grund af de gyserhistorier han fortalte dem før han selv faldt i søvn. Så dem skulle han da have en chance for at fortælle vores elever. Det trak fulde huse (elever og personale) og efter han stoppede med historier skiftedes folk med at fortælle flere uhyggelige historier. Super.

Om torsdag var der politisk debat. Den politiske debat var med fire politikere der kom til byen i forbindelse med den store selvstyre debat. Der skulle om aftenen være information og debat i forsamlingshuset og om dagen huggede vi dem så til vores skole for at lave en tilsvarende debat for vores elever. Det skulle efter sigende ikke have været kedeligt. Selv var jeg guide for et hold kursister der ville se skolen. Så jeg var til frokost på hotellet og så tegnede og fortalte jeg ellers resten af eftermiddagen mens vi besøgte skolens tre bygninger. Jo, for at vende tilbage til selvstyre debatten, så er der stort set ikke andet på tv i disse dage. Politikerne rejser rundt på kysten og debattere og samtlige debatter bliver vist direkte på KNR i bedste sendetid. Jepper, så godt fire gange om ugen har stort set den samme debat foregået på henholdsvis dansk og grønlandsk fra klokken 20.00 til 23.00. Hvorfor man ikke kan nøjes med en redigeret opsummering efter mødet går over min forstand. For det er altså begrænset hvor meget nyt der kan komme på bordet efter to-tre uger med den ene debat efter den anden.

Selv er jeg ikke helt kommet til et svar på hvad jeg vil stemme. Jeg har stadig lyst til at stemme nej, eftersom Grønland overhovedet ikke har nærheden af råd til at blive selvstændige i nogen som helst fremtid. Men på den anden side så er der også et par ting et selvstyre ja vil føre med sig. De får råderum over deres egen undergrund (og behøver ikke at spørge danskerne om lov hver gang de vil bore et hul for at se om der er noget der er penge værd), deres sprog bliver det officielle sprog i Grønland (og ikke blot hovedsproget som det hedder sig nu) og de vil blive anerkendt som et folk. Og det kan jeg da godt se fornuften i. Jeg er bare bange for at det samtidig er en økonomisk bjørnetjeneste af de rigtig farlige Grønland gør sig selv. Men som debatterne har vist er det meget følelsesbetonet (vi bliver et anerkendt folk) og ikke så meget den økonomiske side der bliver sæt streg under. De instanser de skal/kan tage over bliver jo først ifølge selvstyre aftalen når de er klar til det… ja, hvornår mon det bliver? Mit bud er meget langt henne i fremtiden, men der kan også ske det modsatte skræk scenarie at grønlandske politikere af ren og skær stolthed tager for mange instanser hjem på et tidspunkt hvor økonomien slet ikke er til det. Og så kører landet ud i endnu mere økonomisk uføre end det allerede er.

Ups, der røg jeg vist lidt ud af en tangent. Men summa summarum, så har jeg ikke noget imod at stemme for et selvstyre, men jeg er stadig ikke klar over konsekvenserne. Men det må blive en anden blog for klokken er alt for mange og Camilla må lige på trapperne. Hun har jo været nede hos Tea (det er tirsdag) og jeg har seks timer undervisning i morgen. Åh, gud. Seks timers undervisning, så skal jeg selv lige undervises i grønlandsk, for at slutte aftenen af nede på skolefabrikken med at klargøre laks og ørred til røgning (nam).

Orv. Ja, så er jeg for resten også begyndt til spansk undervisning om torsdagen. Ikke fordi jeg regner med at blive den store spansk haj, men det er rart at have et vinterprojekt og spansk var en mulighed fra aftenskolen, så jeg tænkte ”hvorfor ikke?”.

Men nu må jeg altså smutte.

Buenas noches.

hul i hovedet (bogstaveligt talt)

2008-10-19T18:58:00.000-02:00

Nu har jeg snart i en uge rendt rundt med hul i hovedet. Minder mig lidt om da jeg var barn, da rendte jeg altid rundt og slog hul på hovedskallen. Skvattede i en svømmehal, eller tog fejl af slalom og styrtløb og farede lige ned af en slalom bakke. Det kan så ikke anbefales. Den her gang var det så fordi jeg endnu en gang skulle lege handyman. Indse det, René, du har det ikke i dig. Suk. Det kommer sig af at vi i køkkenet har to lysstofrør der sidder på undersiden af skabene, men i et godt stykke tid har den ene været i udu. Den blinkede og flimrede som et helt firser diskotek, hvilket er ret så forbandet irriterende når man forsøger at skære løg eller filetere fisk (et andet problem jeg vender tilbage til). Men jeg bestemte mig så for at udskifte diskolampen en gang for alle. At få den ud var ikke noget problem. Plonk og den var ude. Men at få en anden i var noget af det mest besværlige i nyere tid. Der sidder nemlig to styk små pindeagtige dutter i hver ende af sådan en satan og de skal så ind i et par sokler i hver sin ende af beholderen. Sokler der selvfølgelig ikke sådan umiddelbart passer, siden de skal sidde hovedløst meget i klemme. Hvis det så bare var det, men forestil dig at du skal ligge halvt på ryggen og kigge op i lampen (og der er selvfølgelig ikke nok lys til at se noget) mens du gør det. Håbløst. Det tog mig nok omkring 20 minutter til en halv time og tonsvis af mislykkedes forsøg før det hele gik op en højere enhed. Og ligesom jeg skulle løfte mine hænder op i en sejrsrus banker jeg hovedet op i kanten af skabet, jeg lige et kort øjeblik havde glemt jeg lå under. Tal om et brøl af smerte fra min side og et antiklimaks der var til at føle på. Av, for s… søren. Jeg skal åbenbart bare komme galt af sted for tiden.

En anden ting der heller ikke fungere for mig for tiden er min fiskefileterings teknik. Måske fordi jeg ikke fik set så meget til svigerfars teknik (det taler vi ikke om mere), men vi skulle i går have en lækker ørred. Jeg havde ellers tænkt at den skulle ovnsteges, da det er den aller nemmeste måde at gøre det på. Minimum af forberedelse og maksimum af smag, men pludselig skulle Camilla så blande sig i det foretagende. Hun fik den splinter gode idé at ørreden skulle fileteres og så ovnsteges. Og hun rører jo aldrig fisk selv før de kommer ud af ovnen, så hvem skulle stå for det? Godt gættet. Jeg havde advaret hende at jeg højst sandsynligt var røv dårlig til det, men hun insisterede som kun koner kan gøre det. Efter 20 minutter med gråd, eder og forbandelser og kødlunser til højre og venstre stod jeg tilbage med det maltrakterede lig af det der før var en flot ørred. Nu var det mere to flossede stykker udefinerbar fisk, med dertilhørende hakket fisk. Absolut ikke sådan man husker det fra billederne i kogebøgerne. Jeg. Var. Ikke. Glad. Camilla prøvede dog at berolige mig med at de jo nok smagte godt alligevel, men jeg kunne se tvivlen i hendes øjne. Jeg var en slagen mand. Heldigvis fik Camilla ret. Det endte jo faktisk med at smage fremragende alligevel. Men kønt det var det sgu ikke.

Ellers har weekenden gået med middag hos Tea her fredag. Hun har besøg af hendes forældre, der nu har været her en fjorten dages tid. Fredag tog jeg Tea og farmand med ud på en sejltur i Madicken. Det var overskyet og koldt, men det var Grønland og vidderne svigtede ikke. Flot på sin unikke og barske måde. Men det varer ikke længe før Madicken ryger op på land. Sæsonen slutter her den 15. november, og vejret er i øjeblikket sne, sne og sne. Temperaturen ligger under 0 og ender i løbet af næste uge i følge vejrudsigten på under minus 15-20 stykker. Så det skal nok blive sjovt. Og koldt.

Men fredag aften var middag hos Tea og derefter tog de unge (Tea, Camilla og undertegnede) i byen. Der var nemlig halbal. Der var i hvert fald bal i hallen. Men masser af musik, masser af øl, masser af dans og masser af stigende grader af branderter der godt kunne gå hen og blev en pinlig affære. Jeg holdt mig på den pæne side af fuld. Der var simpelthen for mange af mine elever til stede til jeg ville gå ud og slå til Søren. Det må ske i et andet forum. Men det var da hyggeligt og specielt var det spændende at se grønlands svar på Pink Floyd Naneruaq, der er et band der i firserne udgav tre plader og blev ret så kendte på dem. Og keyboardspilleren i bandet er kollegieinspektør på ATI. Sjovt endelig at se ham i aktion. De spillede godt, men hvorfor et etableret band, der har udgivet tre plader pludselig mener det skal være nødvendigt at spille et Credence Clearwater Revival nummer midt i det hele går over min forstand (jeg mener det var et CCR nummer, men jeg kan havde taget fejl, det var i hvert fald kopi). Uanset så tog jeg hjem da pengene var løbet tør og jeg kunne mærke at branderten stadig var helt under kontrol. Hvis der er noget jeg ikke gider, så er det at være ”ham den fulde lærer”. Jeg vil godt være ”ham den casual lærer der sagtens kan drikke en enkelt øl”, men mere end det, så knækker filmen. Jeg vil gerne være en positiv rollemodel for mine elever og ikke endnu en fuld voksen. Så sådan er det.

Derudover står Camilla og jeg over for en stor beslutning. Mads og Marie har spurgt om vi har lyst til at være plejeforældre for en af ungerne på efterskolen her i byen. Det vil sige at have en elev over en weekend om måneden eller oftere, så eleven får lidt afveksling i tilværelsen og kommer lidt væk fra skolen en gang i blandt. Egentlig skal man helst være grønlandstalende for at få den tjans, men der var været et par af familierne der viste sig at være mindre bevendte når det kom til stykket. For eksempel kom en af eleverne hjem på skolen midt om natten en weekend fordi deres værtsfamilie holdt fest og røg hash og drak øl. Det er jo lidt dumt. Snak om rollemodeller igen. Nå, men vi har ikke bestemt os endnu, og jeg kan heller ikke helt greje hvad den bedste løsning vil være. For eleven vi vil få er ikke videre god til dansk og vi er slet ikke særlig gode til grønlandsk. Men måske er afvekslingen i omgivelserne nok for ham. Hvem ved? Vi skal i hvert fald snart have taget beslutningen. Vi holder jeg informerede.

Men nu vil jeg ind og spise.

Hej hej.

ATIs forbandelse og sidste-øjebliks-syndrommet

2008-10-12T22:43:00.002-02:00

Der hviler en forbandelse over ATI. Måske ikke over ATI som skole, men i hvert fald når det gælder at ansætte nye lærere. Som mine trofaste læsere nok kan huske så ansatte vi sidste år en lærer, der kom herop en sølle dag før han vendte næsen hjemad. Før sommer ansatte vi to nye lærere der så begge over sommeren besluttede sig for at sige nej tak alligevel. Og efter sommer ansatte vi så to nye lærere (igen igen), hvor den ene skulle starte 1. oktober og den anden den 1. november. Det blev så heller ikke helt til noget. Manden der skulle starte første oktober aflyste rejsen på selve dagen pga. af sygdom og vi endte med at annullere ansættelsen. Han havde fået et nervøst sammenbrud, og der var vist flere ting der ikke gik for den stakkels mand. Nu venter vi så på vores sidste håb, Anders (mener jeg han hedder). Han skal ankomme den 30. oktober sammen med sin kæreste/kone og har sendt sit bohave af sted. Og han har sagt at de glæder sig. Men undskyld hvis jeg ikke klapper i mine små hænder endnu. Man bliver klog af skade og før han står heroppe og siger ”nej, hvor er jeg glad for at være her”, så tror jeg nu bare jeg slår koldt vand i blodet og ser frem til mere overarbejde. Kald mig kynisk, men man skal ikke sælge skindet før bjørnen er skudt og alt det der. Men jeg glæder mig, hvis de kommer.

Nå, nok om nye manglende lærere. Jeg tror jeg vil gå lidt mere i kødet på en grønlandsk folkesygdom. Jeg har valgt at kalde den ’i-sidste-øjebliks-syndrommet’. For hvis der er noget at grønlændere er gode til så er det at være sent ude. Det er ligesom da jeg gik i gymnasiet, og havde stil for. Den blev altid gjort i aller sidste øjeblik, så man skulle sidde op til klokken lort om natten for at få det lavet. Dumt. Forestil jer så at regere et land på samme måde. Lad mig give et par eksempler.

For snart to år siden bestemte hjemmestyret sig for at vi, ligesom Danmark, skulle have et nyt karaktersystem. Det skulle være 7-trinsskalaen ligesom Danmark, men i stedet for de danske tal skulle vi heroppe have bogstaver, som de har i resten af Europa. Fint nok. Men hvor Danmark har brugt de sidste 2 til 4 år på at informere om det nye system og lave vejledninger, så har hjemmestyret mest af alt brilleret med sit fraværd. Den officielle skrivelse om systemet kom så endelig for en lille uge siden. Og det altså til et karaktersystem der skulle være taget i brug på landets gymnasier og erhvervsskoler fra august i år. Og vi mangler stadig at se nogen vejledning. Så der er egentlig ikke nogle lærere der ved hvordan de skal bruge den nye skala. Det skal nok gå rigtig godt.

Og så er der jo den nye årlige kulturdag, der den 23. september blev bestemt skal ligge den 28. september. Så fem dage til virkelig at lave fantastiske kulturelle arrangementer? *host* typisk *host*. Men på grund af den korte forberedelsestid har landstyret bestemt at der kan afholdes kulturelle arrangementer for de afsatte midler fra og med den 28. september og året ud. Genialt. Underminerer det ikke ligesom idéen med en kultur dag?

Men det er et syndrom man ser gå igen her oppe i tide og utide både hos politikere og folk generelt. Eleverne på skolen holdte i september en intro fest, som de så mente at hvis man spurgte om lov samme dag og lærerstaben blev indbudt samme dag, så måtte det være tids nok. De fik lov, men det var også kun lige. Reglerne siger 14 dage i forvejen og havde det stået til mig, havde de ikke fået lov. For nu gør de bare sådan næste gang. Og ligesom den her gang, vil jeg så vælge ikke at komme, fordi jeg højest sandsynligt har en aftale allerede.

Og det var jo det samme med efterskolen der nu er en del af det maniitsokske bybillede. Den blev også hu hej vilde dyr blåstemplet før sommer og startet over sommeren. De 40 elever skulle bo et sted, så lejer man ”bare” sømandshjemmet i et år for 2 millioner. Det er den slags løsninger der bare lugter af dårlig planlægning og absolut mangel på økonomisk sans. Jeg sværger visse politikere for mig til at ligne et finansgeni. Parolen her oppe er at minus og minus gir plus og man må jo gerne låne. Det har man jo lært i matematik. Men når det så bliver overført til landets budget, så er det altså lidt skidt. For nu at sige det mildt.

Og de bliver jo ved med at skrive at vi skal stemme ja til den nye selvstyre pakke. Og jeg kan virkelig ikke finde ud af hvad jeg skal stemme. Jeg kan gøre det der er rigtigt for grønland eller det de gerne vil have. Politikerne vil gerne have selvstyre, hvilket jeg da godt forstår. Det er rart at være herre i eget hus, men når hjemmestyret overhovedet ikke har budgetteret med at skulle overtage en eneste instans af de 38 (eller er det mere?) de skal overtage i kraft af selvstyre, så er det altså at sætte sig selv blår i øjnene. De kører med et budget med et 3 cifret millionbeløb i minus, de så har fordoblet (i minus altså) fra sidste år. Så det kan da ikke siges at gå den rigtige vej. Det er nu heller ikke så underligt eftersom de lige har smidt det overskud væk de skulle have haft i kraft af de kommende kommunesammenlægninger. Den skulle jo gennemføres for at gøre burekratiet enklere og alt det der, men så sandelig også for at spare penge (mindre ansatte=flere penge), men hvad gør politikerne så? De udsteder så sidste uge en garanti på at der ikke bliver fyret nogen som helst i forbindelse med kommunesammenlægningen! Det er sgu da at skyde sig selv i foden. Væk er besparelsen på 17-18 millioner, der skulle komme i forbindelse med disse sammenlægninger. Jo, jo, der er da en nobel tanke at folk ikke skal stå uden job, men hvor er det så lige man spare penge, eller bureakrati for den sags skyld? Hvis der stadig er lige så mange ansatte og de beholder deres job fra før? Hvor er effektiviseringen henne? Ikke noget under at man opererer med røde tal.

Men selvstændige skal vi være. Også selvom vi ikke har råd til det. Men hvis vi får selvstyre, hvem skal så betale for politiet eller alle de andre instanser vi får overdraget ”når vi er klar til det”? Eller hvad med benzinpriserne der bliver holdt kunstigt nede heroppe på grund af en ældgammel aftale? Tror du grønlændere bliver særligt glade når benzin stiger fra de 4 kroner literen til de 10? Der var ramaskrig da den steg 50 ører tidligere på året. Så jeg overvejer at stemme ja, for at give politikerne det de gerne vil og se hvad de så gør når de pludselig får det. Kan ikke lade være med at tænke på det gamle engelske ordsprog der hedder at du skal passe på med hvad du ønsker dig, det kan jo være at du får det. Og på den anden side så kunne jeg godt tænke mig at stemme nej, fordi jeg er overbevist om at det lige pt. er bedst for Grønland. Og så generelt at gøre det modsatte af hvad den siddende regering beder mig om, eftersom jeg ikke stoler på dem over en dørtærskel. Det kunne være dejligt hvis der bliver stemt nej. Bare så de kunne få deres luftkasteller skudt lidt i sænk. Bare en enkelt gang.

Hmm.. undskyld. Det var ikke meningen at blive sådan helt.. negativ. Men det er bare svært nogen gange at sidde på sidelinien og se det hele gå ned af bakke fordi landet bliver styret af en børnehave uden situationsfornemmelse, økonomisk- og/eller virkelighedssans.

Gad vide hvad jeg skal stemme? Nogle forslag?

mit første rensdyr eller den beskidte (og klistrede) sandhed om jagt

2008-10-05T20:26:00.000-02:00

JEG HAR SKUDT MIT FØRSTE RENSDYR! Jo det er sgu rigtigt! Jeg har simpelthen skudt Bambi, eller i hvert fald hans ældre bror. Og gud hvor er jeg træt og min krop ødelagt..

Vi var på jagt i går inde i Sønder Isertoq, samme sted som vi kun uger forinden havde været på hygge tur med svigerfamilien plus det løse. Jungletrommerne havde nemlig trommet en stille sang om at det her sted godt kunne være rimeligt frugtbart bekendtskab hvad angår rensdyr, hvis man blot man gik lidt længere ind i landskabet. Som sagt så gjort. Dan, Christian, Gorm, Signe og undertegnede tog af sted klokken halv syv om morgenen for at få så meget dagslys med som overhovedet muligt. Turen derind tager nemlig to timer i båd og det bliver mørkt igen ved 20.00 tiden, hvilket efterlader cirka 9 timer til jagt. Det lyder måske af meget, men det er det ikke. Den tid gik rigtigt hurtigt.

Men vi ankom til stedet, kom i land og begyndte den lange vandring ind mod ’stedet’. Lige nøjagtigt hvad stedet var, var vi ikke helt klar over, da ingen af os havde været på jagt på dette ’sted’ før, så tog den på gefühl og håbede på det bedste. Adskillige bakketoppe senere kunne vi se at landskabet skabte en dal, hvor der kunne være gode muligheder for dyr. For at maksimere vores chancer for en succesfuld jagt delte vi os i to, Chr., Gorm og Signe der gik højre og Dan og mig der gik venstre om denne ’dal’. For rigtig dal var det faktisk ikke helt. Mest af alt lignede det noget der engang var en sø og nu var forsvundet og havde efterladt et moset terræn, man helst ikke skulle gå i. Så vi gik langs ’kysten’ på klippet terræn (langs et fjeld), men ingen dyr så vidt vi kunne se omkring os. Forholdene var ellers ganske optimale. Det var overskyet, gråt, men uden nedbør. Over hele landskabet lå der dog et fint lag nyfalden sne, hvilket også betød at var der dyr, så ville vi kunne se sporene af dem ganske tydeligt. Og så var der vindstille, hvilket også er et stort plus, eftersom medvind advarer dyrene lynhurtigt om menneskers tilstedeværelse. Så vejret fejlede ikke noget set fra et jagtmæssigt synspunkt.

Efter en ekstra halv times traven (ca. halvanden time fra båden) nåede vi en lille del mellem to fjelde. Fra vores plads lidt op af den ene side kunne vi endelig se dem – rensdyr! Og mange af dem. På fjeldet på den anden side løb en flok på godt ti dyr. Og med mine falke øjne spottede jeg endnu en flok længere henne af fjeldet på 6 dyr. Så dyrene var her. Problemet var bare at der stadig var godt 3-400 meter over til hvor de var og hvor løb de hen hvis de opdagede os? Skulle man gå op for at jage dem ned eller omvendt. Mens Dan og jeg debatterede hvordan vi kom over til alle disse dejlige dyr, blev vores snak afgjort af et kalv der stille og roligt traskede nede i selve dalen kun 150 meter fra os. Og et par minutter efter blev den efterfulgt af et ungt rensdyr på et måske to år. Pludselig var der altså to rensdyr i vores umiddelbare nærhed uden vi behøvede at rende op og end af fjeldsider. Super. Nu var kunsten at komme tæt nok på dem til at skyde dem uden at skræmme dem væk først. Den bette af dem var ret så nervøs og kiggede hele tiden omkring, og hver gang vi forsøgte at liste os frem, stod den som stivnet, opmærksom og kiggede i vores retning. Jo, den var blevet opdraget godt. Vi var lidt i en dilemma. Vi kunne gå frem og skræmme den væk, eller blive og ikke kunne ramme den. Jeg valgte det første og håbede på at hvis vi skræmte den ene væk, at den anden ikke per automatik ville følge med. Det gjorde den heldigvis ikke. Jeg havde ikke kommet 20 meter ned af fjeldsiden før at den bette stak af. Den havde lugtet lunten og pilede af sted så hurtigt dens ben kunne bære den. Men den anden havde ikke opdaget noget som helst og var i gang med et festmåltid af en busk, så den havde andre ting på tankerne. Jeg listede mig tættere på og måtte holde et par stop undervejs eftersom sneen knirkede uhensigtsmæssigt meget og rensdyret så småt var ved at ane uråd. Efter mange minutters nervekrig og listen ind, var jeg endeligt inden for rækkevidde. Jeg lagde mig ned, lagde an, slå sikringen fra, tog øjet til kikkertsigtet og ventede. Jeg ville ramme den rigtigt. Ikke noget med skamskudte dyr der hoppede rundt i halve timer til mig. Det skulle være et clean skud og sådan som den stod nu, var det ikke muligt. Den stod skævt for mig, og jeg ville gerne ramme den i halspartiet. Jeg kunne se at den nogle gange vendte hovedet mod mig og når den gjorde det blottede den halsen. Nu havde jeg min chance. Vendt til næste gang den vender hovedet. Den vendte sig. Træk vejret ind. Holdt det. Skyd. BLAM! Dyret væltede med det samme om på siden og lå helt stille. Jeg havde ramt det præcist hvor jeg ville. Og nej hvor mine ører rungede. Jeg havde i min sniger iver glemt at få ørepropper i, og skuddet gjaldede stadigt i mine ører og adrenalinen i mine årer, da jeg gik ned til det døde dyr. Helt dødt var det dog ikke. Det brugte lige et halv minut på at udånde, ligge og blinke lidt, spjætte et par gange med benene og det var så det. Jeg fik helt ondt af det da det lå der, men det kunne jo ikke betale sig at blive blødsøden nu. Men med de store brune øjne kan jeg da godt forstå at visse folk bliver bløde i knæene og synes det er da forfærdeligt synd for det stakkels kræ. Man må bare også acceptere at kræet også er mad. Det smager godt og sådan er det.

Når man ser jagt på films, så er det altid vildt spændende indtil de skyder – bang. Og så klipper man derefter over til hvor de alle sidder fine og nyfriserede sidder omkring et lejrbål og steger deres fantastiske fangst. Falsk markedsføring siger jeg bare! For sandheden er noget anderledes. Man tager jo ikke bare dyret på nakken og daffer hjemad. Først skal pelsen flåes af, indvoldene ud, klovene af, hovedet af, og dyret deles i to, som man så tager på nakken og går med de her min. 40 kilo kød den halvanden times tur tilbage på båden i absolut alt andet end jævnt terræn. Og alt dette gjorde jeg stort set alene. Dan var min guide i hvad det var jeg skulle gøre ved min fangst. Jeg havde en vag idé, eftersom jeg jo også havde været med til at partere vores moskus sidste år, men rækkefølge etc. havde seriøst brug for en genopfriskning. At flå skindet af er det mindst problematiske. Det handler stort set om at lave nogle snit de rigtige steder (langs bugen og op langs benene) og så hive skindet væk fra kødet. Indvoldene derimod kan godt gå hen og blive lidt af en oplevelse. Den opspilede mave og de mange meter tarm og fordøjelseskanalen skal man tage med nænsom hånd så der ikke går hul ud i kødet (for mave indhold på kød er lige med bakterier, og det er ikke super). Og så er det ret klamt. Men jeg gik i krig uden at kny. Så jeg kan nu med sindsro i stemmen fortælle at jeg nu har oplevet at have hænderne i masser af indvolde, samt en stor pøl af varmt blod. Øv hvor er frisk blod klistret og nej hvor så jeg ud da jeg endelig var færdig med mit dyr. Mine bukser var en kombination af våd og blodig, det samme med min trøje og hænderne var røde og klistrede. Men jeg havde selv gjort det. Der var ingen babysitter her. Det var mit dyr og så skal man også selv stå for det. Sådan er det. Mens jeg gjorde mit syr klar til transporten hjem, havde Dan taget længere ind i dalen og selv skudt et dyr, Som han så fik parteret og kom tilbage med. Og heldigvis var Signe også kommet i mellemtiden, så hun kunne hjælpe lidt med at bære. Ikke rensdyret. Det skulle vi selv, ligesom traditionen dikterer. Men hun fik så æren af at tage vores tasker, hvilket efterlod mig med ’kun’ fyrre kilo kød på ryggen, et gevær over nakken og et styk pels under armen. Signe kunne så fortælle at det andet hold med Christian og Gorm ikke havde været så heldige på den anden side. De var nu tilbage på båden og afventede vores ankomst. Klokken var u også ved at være mange og vi skulle skyndes os til bådende hvis vi skulle være hjemme inden mørkets frembrud. Den halvanden times march jeg fik mig der var hård. Benhård. Men jeg havde sagt til mig selv at jeg ikke ville holde pauser. Jeg ville ikke have det her dyr på nakken længere end nødvendigt og jo hurtigere jeg kom til bådene jo bedre. Så jeg travede af sted kun afbrudt at meget små (5-10 sekunders) ”åh-gud-jeg-tror-jeg-dør” ophold, eller de 15 sekunder jeg tillod mig selv at nyde synet af det store vandfald (”nej, hvor er det flot, af sted igen”).

Det korte og det lange er at jeg ankom fuldstændigt gennemblødt af sved, med en krop der ikke får normal førlighed lige med det samme, men... med et rensdyr jeg selv havde skudt og parteret. Jeg er nu kommet et skridt nærmere at få status som indfødt. De andre kom lidt efter og to timer senere nærmede vi os Maniitsoq by, ikke et minut for tidligt. Tusmørket var faldet over os og alt kunne kun ses i konturer. Men vi havde nået det og nu skulle Dan og jeg først lige på skolefabrikken og skylle kødet og få hængt det op til modning, før vi kunne tage hjem til et velfortjent hvil.

Heroppe har man noget man kalder ”den første af altings fest”. Barnets første skridt, første tand, første skoledag, første fisk, første rype, første rensdyr, første alt muligt. Alt er anledning til kaffemik, så i morgen er der kage på skolen. Jeg skal bare lige have bagt den først.

ineffektivitet dit navn er Grønland

2008-09-20T22:23:00.000-02:00

Garh, hvor kan jeg blive træt den ineffektivitet man dagligt støder på heroppe i det kolde nord, og lige for tiden synes jeg det er værre end det plejer (hvilket siger ret meget). Der er bare så mange åndssvage ting der ikke bliver gjort eller ting der virkelig trækker ud i langdrag. Ikke alle ting der har med mig at gøre som sådan, men derfor kan man jo godt undrer sig over at det her land nogen gange overhovedet kan fungere. Lad mig starte med at et par eksempler fra skolen.

Vores kollegium skulle være færdig med sin totale indvendige renovation før jul. Den er stadig ikke færdig. Hvis det ikke er materialer der mangler, så er det håndværkere der er ved at arbejde på noget andet, der så også skulle være færdig for hundrede år siden. Såsom vores nye Alderdomshjem, der skulle have været færdig for et par år siden. Det var de ved at bygge da jeg kom for 2 år siden. Det er så næsten færdigt. Så skulle det være indviet i august, som så blev september og det er så stadig ikke blevet færdigt, men vi er vist tæt på nu. Det eneste vi mangler på kollegiet nu er lidt maling hist og her, hvilket så også kun har taget dem 6 måneder. Men det er ikke så mærkeligt når man tænker på at det har taget 2-3 mand tre dage at male vores rygerum. De startede onsdag og fredag var de stadig ikke færdig. De har det altså også med at gøre det sværere for sig selv. Ikke noget med at tage borde og stole ud så man kan komme til, nej, det blev bare dækket til og så ellers i gang. Åbenbart i slowmotion. Som Dan og jeg snakkede om, så havde det nok været nemmere (for ikke at sige meget billigere) at få et par af os lærere til at male det over en weekend. Så svært er det altså heller ikke. Og så er det altså heller ikke blevet pænere. Hvide vægge? Tror nok jeg kunne klare det. Og på hurtigere tid.

Og så er der vores nye overenskomst der er ved at blive forhandlet. Sidste gang kom den ”kun” to år for sent, hvilket betød at ansatte fik lønforhøjelsen retroaktivit betalt for to år på en gang. Ikke dårligt med en rimelig stor bonus på en gang, men det må kunne gøres bedre. Hvilket de så lovede at gøre denne gang. Men vi skriver september og den nye skulle gælde fra april. I år. Og selve forhandlingerne er også ret så meget til grin. Dem der forhandler for os, hører åbenbart ikke efter og det eneste vi ser ud til pt. at få ud er den er en lønstigning på 4,5%, hvilket altså ikke er sårligt meget når vi det sidste år har fået prisstigning på 8-10% på visse varer og kan se frem til en husleje stigning på 15%. Så er 4,5% pludselig ikke særligt meget. Det kunne så hjælpe hvis vi fik tilskud for at have taget Pædagogikum, men nej. Det får man ikke på erhvervsskolerne. Gymnasielærerne får det, og den stiger som det ser ud nu fra 500 kroner til 2000 kroner om måneden. En ting vi, erhvervsskolernes undervisnings personale, har pointeret for de folk der skal forhandle for os mange gange. Men er det kommet med? Nix. Jeg troede de skulle forhandle på vores vegne, ikke bare ignorere os. Anna Marie er også godt sur i skralden på dem, for de bliver ved med at sende mails ud om at de gerne vil have kommentarer til de sidste nye udkast, men de kommentarer vi så kommer med kommer ingen vegne. Så tak for ... nada.

Nå ja, så er der jo også Joint Committee. Joint Committee er et samarbejde Grønland og Amerika imellem på undervisningsområdet. I starten af året skrev de ud til skolerne om forslag til projekter for mulige samarbejde mellem undervisningsinstitutioner her og over there. Og det skrev jeg sig. Jeg skrev et flere siders forslag om udveksling af engelsk lærere mellem grønland og USA, med en masse argumentation om hvorfor det kunne være en god idé og hvordan det kunne lade sig gøre. Blandt de indkommende forslag skulle så udvælges en tre til fem stykker, der så skulle med til konference i US of A i april. Min blev valgt og var med til konferencen og siden har jeg så ventet på noget som helst der bare ligner et resultat. Før sommer blev jeg lovet feedback først i maj, da det ikke skete blev det så til en lovning om feedback inden sommerferien indtræf. Sommerferien er så både kommet og gået igen og nu har jeg så at vide at efter næste tirsdag kan jeg godt vente noget, da de har møde der. Og for resten er den person, der havde med erhvervsskolerne at gøre, skiftet job. Og ingen har så taget faklen op efter ham/hende. Men det skulle der så kommer efter tirsdag. Og alt det her fik jeg jo selvfølgelig kun at vide fordi jeg skrev en mail for at finde ud af om de havde glemt mig/os. Så engang næste år?

Og Camilla sendte for halvanden måned siden en film til fremkaldelse fra hendes analog kamera. Hun fik en seddel på og fik at vide at der nok ville gå tre til fire uger før de var fremkaldt. Damn, tre uger for en film? Blev de sendt til DK eller hvad? Næh, de bliver sendt til Nuuk og der har de så enten enormt travlt med alle mulige andre billeder eller også har de så overhovedet ikke travlt med at lave noget som helst. Det korte og det lange er så at en måned senere var billederne ikke kommet tilbage. Faktisk var de fuldstændigt forsvundet ud af systemet. Great. Så ikke nok med at man skal vente sindssygt lang tid, man skal også vente sindssyg lang tid forgæves. Grrr….

Puha, det udviklede sig da vist til lidt af en brokke blog. Nå, men så må jeg jo se om jeg ikke kan være lidt mere munter næste gang, for jeg kan jo godt lide det heroppe. Nogen gange virker det hele bare en smule.. ineffektivt. Det kan være jeg burde bruge en uges tid på at finde de steder hvor grønland er effektivt. Umiddelbart vil en sådan liste indeholde taxa chauffører, lufthavnspersonalet, fangere og sne-vejrydnings sjakket. Hmm.. Jeg tænker lige videre.
Snes.

Svigermekanismen, stopknapper, blodigt opgør med guderne og plaster i moderigtige disneyfarver

2008-09-15T23:02:00.000-02:00

Så er freden forbi og der er ingen steder at skjule sig… svigerfamilien er kommet! Ja, okay det er ikke hele familien, men blot svigerfar og svigermor der er kommet på besøg her i det grønlandske, men det er vel et eller andet sted også nok, når de bor hos os i vores tre værelses lejlighed i 14 dage. Ikke at det gør noget, det var ikke ment på den måde. Bare at mere end fire personer i vores lejlighed godt kan blive en smule klemt.

Men jo, Knud og Karin ankom til Maniitsoq sidste torsdag (altså den 4.) efter en tre dage i Kangerlussuaq (planlagt) med ture til indlandsisen, moskus kigning og andre eksotiske oplevelser. Torsdag skulle de have ankommet klokken 14 men flyveren i Sisimiut, der skulle mellemlande i Kangerlussuaq før den skulle videre til Maniitsoq og Nuuk, bestemte sig for at den ikke rigtig gad og virke længere, så Knud og Karin måtte vente til klokken 19 om aftenen før der blev sat en ny flyver ind. Så lettere forsinkede ankom de så til regnfulde Maniitsoq. For vejret var virkelig ikke noget at råbe hurra for. Tværtom. Vådt, overskyet, og til tider vindstød af den trælse slags. Det afholdte os fra at tage på en sejltur lørdag, men i stedet tog vi på hotellet og spiste fin middag i anledningen af Knud og Karins bryllupsdag. Efter middagen kom Tea og Marie forbi til et par øl. Hyggeligt.

Jeg skal måske lige indskyde at Marie er en af de nye lærere på den lige så nye efterskole der er kommet til byen. Hun er mor til Alma på fire (og et halv, ikke at forglemme) og kæreste med Mads, ligeledes lærer på den nye skole. Begge er på Camilla og undertegnedes alder, så der er lagt i kakkelovnen til et par gode venner. Mads har i hvert fald både passeret musik- og film testen. Og han har også spillet lidt rollespil, så jeg tror jeg har fundet en ny legekammerat.

Søndag var der så ved at være vejr til at man hvis man ikke var alt for kuldskær kunne tage en sejltur. Dog med forbehold for en jævn kold vind oveni. Knud og jeg tog med i Christians båd (måtte hellere sørge for lidt luksus på svigerfars første sejltur i det grønlandske) og Dan, Signe og Gorm i Gorms båd. Vi ville ud og fiske. Og det kom vi så. Også i den grad. Det vil sige jeg fiskede ikke så meget – vi har allerede en fryser hvori der er fint repræsenteret med både torsk og ørred, men hvad der mangler er rødfisk og laks. Og rødfisk var det denne søndags jagt var målet for. Desværre gjorde vinden og strømmen at linen på pilken ikke ville gå lige ned, men derimod fare af sted med strømmen. Og så kan man altså ikke fange rødfisk, der gerne gemmer sig i huller i havbunden på de godt 70-130 meters dybde. Kan man ikke få linen derned, kan man ikke få de røde lækkerbiskener. Til gengæld bed torskene på. Og på. Og på. Og på. vores pilkeliner har seks kroge og en af gangene fik Knud en torsk på hver krog! Og det var ikke småkravl. Det var flotte torsk. Men i guder, torsk har vi altså nok af, hvilket jeg da også prøvede at forklare svigerfar, men jeg tror han havde slået den selektive hørelse til, for han fik i hvert fald julelys i øjnene og hev den ene torsk ind efter den anden (og ofte flere af gangen). Hvis jeg bare vidste hvor sluk knappen var på den mand, for hvis der er en ting jeg har lært når man fisker, så er det at en ting er at fange fiskene, en anden er at de også skal renses og fileteres når man kommer hjem. Og det tager tid hvis det skal gøres ordentligt.

Men efter en lille times hiven torsk i land, forekom der en naturlig pause, hvilket jeg udnyttede til at få renset de fisk vi allerede havde fanget. Til dette havde jeg lånt Christians store bowie kniv – i ved sådan en rigtig crocodile dundee satan. Stor og skarp og meget effektiv. Lidt for effektiv viste det sig. Guderne har nemlig her de sidste par uger bestemt sig for at knive og jeg passer som fod i en styrthjelm. Så mig med stor kniv og mange torsk. Skær op, indvolde ud, næste, skær op, indvolde ud, næste, skær op, skær finger, indvolde ud, næste.. og at jeg har skåret et godt hak af min venstre langfinger opdager jeg så først efter jeg er færdig med at skære 10+ fisk. Der er simpelthen for koldt til at jeg kan mærke at min finger styrt bløder (næsten da). Det bløder i hvert fald og det vil bare ikke stoppe igen. Ret irriterende, men heldigvis stadigt så koldt at jeg ikke kan mærke noget. Halvanden time, 10 torsk, en pakke snotpapir og tre plastre senere er vi trygt hjemme igen og jeg fik renset mit sår under varmt vand og sæbe (av) og Camilla bliver sendt i byen efter plaster, siden vi selv var løbet tør. Og hvad finder hun? Disney plaster i moderigtige farver… Hun insistere stadig til den dag i dag på at der ikke var andet plaster i butikken, men jeg har nu min tvivl. Guderne havde dog ikke haft nok at sige til mig og mit forhold til knive.

Det siger sig selv at jeg med min blodige finger ikke kunne være til meget hjælp med fileteringen af de mange torsk, så det kom svigerfar helt automatisk til at stå for (hvilket vel kun er fair, når nu han selv insisterede på at fange dem – jeg må altså finde den mands stopknap). I stedet trak jeg mig ind til min computer for at gøre så lidt skade som muligt og bløde på så lidt som overhovedet muligt. Der gik dog ikke mere end en halv time før Camilla kom ind og med et venligt vink med en vognstang fortalte mig at det jo ikke kunne skade nogen hvis jeg nu så på, hvordan det nu var at man rent faktisk fileterede sådan en torsk (et emne vi har til stor debat i vores lille hjem, siden hverken jeg eller Camilla er særlig gode til det). Og det kunne hun da nok have ret i. NOT! Der gik ikke 2 minutter før jeg kom ind i køkkenet og så hvordan svigerfar flot og metodisk fileterede den ene fine torsk efter den anden før han havde vendt sig om mod mig og jeg samtidig rakte frem efter noget på køkkenbordet, så jeg fik spidsen af den smalle og meeegeeet skarpe fileterings kniv stukket ind i min højre ringfinger. Suk. Mig ind under den varme hane igen og fingeren i sæbevand, nu bare med højre hånd. Så næste morgen var jeg i skole og underviste med et blåt bambi plaster på den venstre hånd og et rødt junglebogen plaster på højre. Til gengæld var de så også både vand- og skidt afvisende! Kom ikke her.
Siden den søndag har jeg forsøgt at holde mig fra skarpe genstande (medmindre det har været den snaps svigerfamilien også har taget med, nam). Og det har hjulpet lidt på statistikken. Siden da har eg kun fået mindre rifter og et enkelt stik, der dog knap nok blødte. Så yay mig.

Men de sidste par uger har faktisk fløjet af sted, med mange ture (det skal man jo når man har gæster). Vi har set vandfald, døde hvaler, fanget ørred, prøvet både at sejle i godt vejr og lidt mere bølget, spist masser af fisk, moskus og andre godter. Inden de skal hjem igen skal vi stadig nå rensdyr, så det bliver en af de kommende dage. Lækkert. Det er helt rart med kødædere i huset (hehe, undskyld Camilla).

Ellers er der lagt i støbeskeen til et par gode kommende uger, med fødselsdag i klubben (ikke mig men enm af de andre altså), en mulig rensdyr jagt med Dan, indkøb af laks til røgning og så er Charles jo kommet tilbage til det grønlandske. Det bliver helt dejligt at få ham i røret en gang imellem. Heldigvis lyder det for ham som om der er væsentligt bedre forhold oppe ved disko, end der var hernede. Så det skal nok gå alt sammen. Nå jeg må stoppe. Klokken er mange og jeg skal op i morgen og undervise 55 videbegærlige unge mennesker.. *host host*.

Nat nat.

min legekammerat har forladt mig

2008-08-31T23:13:00.003-02:00

At arbejde i Grønland er nogle gange en mærkelig oplevelse. For en dansker er det sjældent en stilling du har tænkt dig at besidde resten af dit liv, og som oftest kun en mellemstation på de godt 2 til tre år, ja for nogle kortere. Selv skrev jeg kontrakt for tre år da jeg startede og har endnu ikke bestemt mig om det bliver ved de tre eller jeg tager et år mere. Mere end de 4 bliver det nok ikke.

Men er man på en arbejdsplads hvor folk i gennemsnit er i tre år, så betyder det også at en del udskiftning er en uundgåelig del af det daglige liv. De sidste par år er der en del der er smuttet fra vores lille ATI familie og i fredags betød det at vi måtte sige farvel til Karsten. Det var nu ikke kun ATI der måtte sige farvel til vores matematik og kemi lærer, men også mig helt personligt der måtte sige farvel til min betroede ven og kammesjuk. Jeg kan ikke tælle alle de gange Karsten og jeg har nørde-snakket computerspil, drukket en velfortjent øl i klubben mens vi indædt diskuterede de finere aspekter af popmusikkens indflydelse på vores liv og hvad der var godt og skidt, eller blot debatterede elever, undervisning, pædagogikum eller det altid populært emne kvinder over en smøg eller pibe i skolens rygerum. Han introducerede mig til klubben, var altid klar på en snak eller netcafe (men gik som regel før tid hvis han blev for frustreret over at blive dræbt for mange gange i træk) eller fik en mand til mand snak privat over en flaske rødvin. Han har om nogen (foruden Camilla) været min fortrolige og jeg kommer helt sikkert til at savne ham. Og jeg ved at han kommer til at savne os, og med lidt held mig.

For at sige farvel til Karsten på en behørig manér arrangerede vi torsdag eftermiddag en tur til Kangerluassuq, en nedlagt bygd. Vi var 15 af sted fra personalet og Camilla, inklusiv engangs grill med dertilhørende rensdyrkød, kartoffelsalt, salat, chips, øl, vand, vin, jordbær og naturligvis gaver til Karsten. Det skortede ikke på noget og selv vejret viste sig fra sin bedste side. Ikke en vind rørte sig mens vi dragede af sted i fem både. Det var en skøn og afslappet eftermiddag med masser af hygge, grill, bærplukning og fodbold. Et eller andet sted var det bare også lidt bedrøvet. Når man er nået så tæt på at tage af sted som Karsten var (han skulle af sted næste morgen), så var han kommet til ”sidste gang” stadiet. Det er sidste gang du rejser i båd her i landskabet. Det er sidste gang du nyder denne udsigt. Det er sidste grillstegte rensdyr, Sidste skoledag, sidste aften, sidste tur i klubben, sidste alt muligt. Lidt ligesom jeg havde det da jeg forlod Aalborg for to år siden. Og jeg kunne se det på ham, mens vi sejlede hjem mod byen igen. Han nød det. Landskabet. En sidste gang.

Nu lyder det så voldsomt at sige sidste gang. For jeg har da for eksempel siden hen været i Aalborg, men det var på besøg. Epoken var ligesom færdig og man er mere på gennemrejse end noget andet. Man er tilskuer og ikke deltager. Så uanset om Karsten kommer igen, så vil det være på besøg. Hvilket han da naturligvis er så hjertens velkommen til. Han har varslet et muligt julebesøg, men det kommer nok til at afhænge lidt af hvilken økonomisk situation han sidder i på det tidspunkt. For transaktionen fra Grønland til Danmark har ikke været uden økonomisk slagside for den stakkels mand. For eksempel får vi at vide, når vi bliver ansat, at de betaler for vores rejse og flytning både frem og tilbage. Hvad de ikke fortæller, er så at de kun betaler for vores tilbagerejse hvis vi ikke har taget ferie. Forstået på den måde at det ferierejsetilskud vi hvert år modtager (ca. 8.000 efter skat) skal bruges til vores tilbagerejse. Noget Karsten ikke vidste da han tog til Danmark denne sommer, var til jobsamtale, fik jobbet og tog tilbage for at gøre sine affærer i orden. Pludselig skulle han selv betale sin hjemrejse. Øv. Og så er der hans nye lejlighed, der lige koster en husleje + tre måneders husleje forud + tre måneders husleje i depositum. Gud bedre det. Tror de man har et pengetræ i baghaven når man skal leje lejlighed eller hvad?

Men Karsten er nu ved godt mod. Han glæder sig til sit nye job som Adjunkt og eftersom banken har været samarbejdsvillig, kan han tage til DK med fornyet mod og en god oplevelse rigere fra os. Spørgsmålet er bare hvad jeg lige gør nu min lejekammerat er forsvundet?

nuuk seminar over and out

2008-08-19T23:43:00.000-02:00

Puha. Det var så tre dages intensivt seminar holdning i grønlandsk hovedstad. I tæt parløb med Jens Thostrup har vi formidlet, eller i hvert fald forsøgt, at formidle kunsten at bruge det interaktive white board SmartBoard for undervisere fra adskillige forskellige undervisningsinstitutioner. Med Jens som primus motor indenfor den del af seminaret der havde med selve SmartBoardet at gøre – det vil sige alt hvad der hed brug af selve boardet, brug af software, undervisning og øvelser, og mig som praktiske gris der løb rundt bag kulissen og sørgede for at diverse rum var klar med tændte computere, at opgaverne var de rigtige steder, at der var logget ind, og de mest forudseelige ting så rent faktisk var forudset. Vores succes kriterier var at seminar deltagerne med det her seminar kunne blive fortrolige både med smartboardet og det software der hører sig til. Og at de efter seminaret var blevet så fortrolige med det at de havde lyst og mod på at tage Smartboardet i brug i undervisning og/eller til møder på deres respektive undervisningsinstitutioner. Og det tror jeg faktisk også vi nåede langt hen af vejen. Sådan da.

Seminaret var delt i to. Der var en dag et, man kunne nøjes med at deltage i, hvis man ikke havde tre dage af give af. På denne dag fik man alle værktøjerne. Man lærte gennem forskellige øvelser hvilke muligheder SmartBoardet rummede, men denne dag var om noget ment som en øjenåbner, og den reelle træning i brug af SmartBoardet faldt først på dag 2 og 3. Her fik de stillet mere åbne opgaver hvor de bl.a. skulle lave et undervisningsmateriale til SmartBoardet ud fra et visuelt indtryk (foto, maleri, film, symbol etc.), da der kan være en tendens hos lærere at basere sin undervisning på baggrund af tekst (jeg ved jeg i hvert fald godt kan falde i den fælde). Og så kan I tro der skete ting og sager ude i de små grupper. Der blev indspillet film, optaget lyd, lavet fotosafari, fundet billeder på nettet og udtænkt kreative løsninger, der mere end noget retfærdiggjorde seminarets eksistens berettigelse. Folk tog virkelig fat og begyndte at bruge de værktøjer de var blevet introduceret til dagen forinden.

Selv var jeg med i en gruppe sproglærere (læs modne kvinder) fra Sprogcenteret, der underviste på begynderniveau i henholdsvis engelsk, dansk og grønlandsk. Sammen med dem fik vi lavet et undervisnings materiale til grønlandsk om det at præsentere sig selv. Så vi indspillede på films et møde mellem mig og Nanna (grønlandsk læreren) hvor vi på grønlandsk havde en dialog der gik noget med ”goddag”, ”goddag, jeg hedder Nanna, hvad hedder du?”, ”Jeg hedder René”, ”Er det sandt? Hvordan har du det?”, ”Jeg har det fint, hvad med dig?”, ”jeg har det fint”. Meget basic, men ud fra den film tog vi så still billeder og lavede talebobler man kunne trykke på med de enkelte linjer udtalt langsom som vi havde indspillet via en mikrofon i computeren. Meningen var så at man som elev i en undervisningssituation skulle se filmen først, derefter gennemgå det der blev sagt via stillbillederne, hvor man kunne høre teksten gentaget langsommere. Herefter skal man så gå ud og gentage samtalen to og to. Enkelt og ret så genialt, hvis vi selv skal sige det. Og det tog ikke mere end et par timer, da vi først havde bestemt os for hvad det var vi ville. Og det virkede. Fantastisk. Fagre nye verden.

Men den fagre nye verden var ikke altid en team player. For det var altså ikke fuldstændigt uproblematisk at være på det flotte nye universitet. Det trådløse internet brillerede ved sit konstante fraværd, hvilket gjorde at kursisterne ikke kunne sidder ved deres egne bærbare (som vi havde bedte dem tage med) og samtidig være på nettet eller skolens netværk. Der måtte vi fortrække til noget af uuniversitetets stationære computere, der da virkede fint, men… vi havde ikke administrator rettigheder så vi kunne ikke installere programmer på dem som vi kunne have brug for (for eksempel kunne vi ikke installere Centra som var et af de værktøjer vi skulle bruge på tredje dagen, hvilket vi så måtte skyde en hvid pind efter). Vi kunne heller ikke installere noget på de computere der var tilsluttet de forskellige smartboard, hvilket var lettere irriterende. Men vi lærte at se det positive i det der virkede og arbejde uden om det der ikke virkede. Det er jo grønland og man udvikler lidt hård hud når det kommer til den slags. Og heldigvis var kursisterne ved godt mod hele vejen, hvilket også gjorde vores arbejde en hel del nemmere. Folk, inklusiv Jens og undertegnede, var dog blevet lidt matte på tredje dagen og oplæg om nye værktøjer til brug af kommunikation over nettet blev lidt for meget af det gode. De havde simpelthen nået smertegrænsen af hvor meget nyt man kan kapere og det var svært at kapere for de fleste. Og det hjalp jo ikke at man ikke kunne afprøve det, idet det ikke var installeret på de stationære computere.

Alt i alt var det faktisk et ret så vellykket seminar hvis jeg selv skal sige det. Og efter vores evaluering, er det også det indtryk jeg får at deltagerne sidder tilbage med. De har lært meget og fået tid og lov til at selv at prøve, og lege. At de ikke nødvendigvis alle løbet ud og bruger boardet i alt deres undervisning fra nu af, gør ikke så meget. Til det skal der en del mere træning til. Men som deltagerne udtrykte det, så har de fået et værktøj de kan tænke ind i undervisningen, der giver nogle muligheder for en hel anden åben og afvekslende form for undervisning.

For os som afviklere var det også godt og vi sidder til bage med en god fornemmelse. Der er ting der helt klart skal ændres, men i de store linjer lykkedes vores projekt. Planen er at vi gentager seminaret til januar i Sisimiut med nye deltagere, hvilket jeg da kun kan glæde mig til. Men da håber jeg så at vi i stedet for to personer, er tre, som det først var planlagt. Det har fra starten været et samarbejde mellem Jens, Barfuss Ruge fra Sprogcentreret og undertegnede, men Barfus kunne først ikke komme før mandag morgen, så blev det mandag aften og så blev hendes fly aflyst. Og det kunne man altså godt mærke. Det manglede lige fra vores (Jens og mig) side, det sidste overblik og indre ro, til at få styr på de små detaljer som navneskilte, at tage billeder og være det lille skridt foran og hele tiden at kunne være rundt til alle grupperne. Vi var ude ved grupperne så meget som muligt, men der var et par gange hvor man løb lidt hurtigt og egentlig godt kunne bruge en lille pause. Men siden næste (hvis det bliver til noget) seminar skal være i Sisimiut, så får Barfus nok ikke det store problem med at ankomme. Så må vi jo bare håbe at det ikke er mig eller Jens der står med det problem. Heroppe kan man jo aldrig vide. Og Sisimiut i januar er jo altid spændende.

Nu synes jeg i hvert fald jeg har fortjent en god lang weekend… men der er lige en hel del undervisning der skal forberede og fyres af, inden jeg kan holde weekend og sove længe. Men nej hvor bliver det dejligt. Uh, i mogrne kan jeg dog sove længe, eftersom vi første skal med flyveren klokken 11.55, og de har morgenmad på hotellet helt til klokken 10. Så gæt hvem der skal sove heeeeeelt til klokken 9?

Yay.

kosmisk humor når den er værst

2008-08-15T22:21:00.001-02:00

Der er et eller andet ved Nuuk. Storbyen. Grønlands nerve. Der er helt sikkert et eller andet ved Nuuk. Provinshullet der har det hele i små mængder. Det vil sige den har næsten det hele. Men irritationsmomenter er der en masse.

Jeg ankom i dag med flyveren lidt i tre og tog direkte ud på universitetet hvor seminaret skal slå sine folder fra på søndag. Her fik jeg en snak med vores underviser, Jens Thostrup, den flinke mand jeg også var til møde med i Sisimiut. Vi fik os en snak med Klaus, universitetets IT-ansvarlige, en forholdsvis ung grønlænder der så ud til at have rimeligt styr på det, bortset fra at det trådløse net var meget ustabilt, men det er nu ikke nødvendigvis universitetets skyld. I tilfælde af tvivl, giv TELE Grønland skylden. Man tager som regel ikke helt fejl. Efter lidt snak frem og tilbage kunne vi godt se at det ikke blev helt problemfrit, men Jens og jeg er overbevidst om at det nok skal kunne lade sig gøre, men måske må vi gå lidt på kompromis her og der. Klip en hæl og hak en tå og alt det der.

Efter en time i universitetets bygninger, der for resten er helt nye og ret lækre (mere om det en anden gang), så tog jeg en taxa til hotellet. Og det var først nu mine problemer skulle til at begynde. Efter lidt powershopping (mest ting på Camillas indkøbsliste.. tsk) ville jeg sætte min computer til på hotelværelset og så var det det slog mig… ingen stikkontakter med jord. Til dem der kun taler blond (som min receptionist meget charmerende udtrykte) så er en stikkontakt med jord når den har tre huller. Det er gerne nødvendigt til de fleste strømstik til for eksempel en bærbar. Og siden jeg skal have forberedt en del seminar ting og sager inden vi starter på søndag så er det ret så vigtigt at jeg kan få noget strøm på min computer. Ja, jeg kunne bare have taget en stikdåse med, men det glemte jeg. Nu er skaden ikke større end man kan gå ned i receptionen og låne en stikdåse. Troede jeg. Jeg mener, det kunne da jeg var her sidst, hvilket vil sige marts eller noget. Men denne gang var der ingen hjælp at hente. Receptionisten undskyldte men det havde de ikke, og hun beklagede at værelserne ikke var udstyret med stik med jord, men det var ved at blive ændret, men krævede lidt mere tid og mange bestemmelser fra højere lag og bla bla bla. Det hjalp mig jo ikke her og nu. Ikke andet for end at gå ud og investere i en ny stikdåse – nu med jord. Brugsen, der har en står afdeling ovenpå med alskens køkkenudstyr, ledninger, og alt det den slags, virkede som et udmærket bud. Og her var der da også masser af forlængerledninger og stikdåser. Men var der en eneste med jord? Nej. Det vil sige at der stik med tre huller, der var bare ingen ledning på, så det var lidt ”du skal lave det selv for den slags bruger vi altså ikke her i byen” melding man fik ud af det. Jeg var nu ved at være ret så desperat. Jeg mener computeren kan måske køre to timer på batteriet, men det er altså ikke nok, når jeg havde tænkt mig at bruge det meste af lørdag på at arbejde med tekster til seminaret– foran computeren.

Og hvad gør man når man desperat efter et tre-stik? Man køber et to-stik med den skumle intention om at lave et tredje hul med en skrue eller hvad men nu ellers lige kan få fingrene. Teorien holder meget godt. Så længe stikket får strøm fra de to ”almindelige” stik, så behøver det tredje ”unormale” stik ikke at have kontakt med noget, bare så længe der er plads til det. Men for at der kan være plads i den normale plastik, skal man lige lave hul først. Ak og ve, jeg var ved at slide mine fingre til blods mens jeg ridsede i plastikket, mens jeg sad og ventede på at min pizza blev færdig på Cafe Prego. Stikkontakten blev da ridset, men jeg fik ikke lavet det overbevisende hul jeg håbede på. Pizzaen blev færdig og jeg gik slukøret tilbage på hotellet, med udsigt til ingen film på computeren, KNR på tv og timers blodig kamp en ridset stikdåse. Oh ak, hvor smerte altså rimer på hjerte en gang imellem. I en sidste desperat handling gennemrodede jeg værelset en sidste gang i håb om at jeg havde overset stikket. Nej, ikke der, heller ikke der, og nej, der var heller ikke noget, ups skulle jeg have hevet den ud af væggen? Nå, det ordner de nok. Nej heller ikke der.. men hvad er det? Og pludselige oplystes himlen af englesang og trompeter, der fik gardinet til at vibrere og der... ved vinduet, under vindueskarmen bag ved gardinet – en stikdåse med fire vidunderlige stik ALLE MED JORD! Halleluja! Så alt den frustration til ingen verdens nytte. Stikket havde været der hele tiden, det var der åbenbart bare ingen der vidste.

Nogen gange kan man godt føle at man er pointen i en eller anden kosmisk vittighed.

Konfliktens anatomi

2008-08-12T23:40:00.000-02:00

I disse dage er jeg på kursus. Ikke ude af byen kursus, men derimod på kursus på skolen kursus. ATI har nemlig investeret i et par (fire for at det skal være helt rigtigt) konflikt pædagoger til at holde et kursus for alle elever og personale på skolen om konflikt håndtering. Jeg tvivler på deres titel er konflikt pædagoger, men det er lidt det de gør – formidler viden om konflikt på en pædagogisk måde og forsøger at få os til at blive bedre til at håndtere konflikt gennem øvelser, workshop, leg, spil og dans (!).

De ankom fredag eftermiddag og der gik ikke lang tid før at vi, hvilket vil sige det meste af lærerstaben, og de fire nyankomne (Steen, Kjeld, Susan og Lene) havde aftalt at søndag skulle vi ud og sejle. Der var bare lige et orienteringsløb vi skulle have overstået lørdag. For at skabe en god introduktion til ATI som, havde vi i lærergruppen arrangeret et orienteringsløb, der gav eleverne muligheden for at lærer Maniitsoq at kende lidt bedre. Eleverne blev delt ind 10 mindre grupper og skulle nu løbe rundt efter kort i jagt på diverse poster, både ubemandede og bemandede. Opgaverne var mange og ret så varierede: her var rejse telt på tid, gruppelængdespring, måle omkredsen af et hus med kun et halvanden meter målebånd, tælle trappetrin op til Eiffeltårnet (der er enten 229 eller 230), spørgsmål der kun kan besvares ved at finde statuer og så videre. Selv stod jeg for den store quiz. Det var 10 spørgsmål om Grønland, Maniitsoq og grønlandsk politik. Spørgsmål som hvad er navnet på landsstyrets formand, hvor mange procent af grønland der er dækket af is, hvad den nye Sisimiut-Maniitsoq storkommune skal hedde, krydret med sig de fem største grønlandske byer i den rigtige rækkefølge og andre små spidsfindigheder. Der var overraskende mange dygtige elever der kunne svare på rigtig mange, men overraskende få der kunne svare på den om de fem største byer.

Men det fik vi så lørdag eftermiddag til at gå med, eleverne der løb rundt i byen på jagt efter lærdom, de lovede præmier og den store håne ret, og os der sørgede for at posterne var bemandede uanset om det egentlig var lidt koldt derude i solen. Halv fem var vi færdige og dysten blev afløst af grill i skolegården. Grillstegt moskus med salat og kartoffelsalat er nu ikke det værste man kan komme ud for.

Søndag stod den så på en sejltur med noget der må betegnes som en vaskeægte ATI konvoj. Ikke to, ikke tre, ikke fire men fem både blev det til. Det orange lyn (Madicken), Jambo (Anna Marie og Chr’s båd), Ruby (Pers), Skolejollen, og til sidst Gorms båd skulle der til for at får plads til os alle (9 personale og de 4 danske konflikt pædagoger). Vi tog en tur op til Sermilinguaq også kendt som fuglefjeldet, eller fuglefjeldsfjorden. Og man skulle næsten tro at turen var bestemt på forhånd. Der var overskyet da vi tog af sted men humøret var højt og der gik heller ikke lang tid før de første hvaler var spottet. Og efter ankomst til selve fjorden klarede vejret op til et strålende solskin mens vi sad på en sammenbunden flåde af de fem både bundet sammen og nød nybagte boller med røget laks. Det blev så efterfulgt af en tur indtil isgletscheren i bunden af fjorden (vi var inde og klappe lidt på den), flere hvaler og til sidst en givtig omgang torskefiskeri. Hvis man kun skal have én tur til Grønland, så kan det næppe være den værste tur man kan få. Vores gæster var i hvert fald meeeeeegeeeet glade for turen.

Og Camilla og jeg sluttede aftenen af med friskfangede torsk stegt på pande… mmmm. Det var godt.

Mandag begyndte så selve kurset de var kommet herop for og jeg må sige at indtil videre tror jeg faktisk at det har været en god beslutning at få dem herop. Ikke at der er super mange åbenlyse konflikter i skoleregi, men der er vel altid noget. Og der er helt sikkert nogle konflikter der ikke er åbenlyse. Det her kursus er for at vi alle kan få nogle værktøjer til at spotte signalerne på konflikter både hos andre men også sig selv, så man kan reagere i tide før konflikten har gået op i en sådan spids at den kan være svær at udrede. Specielt har jeg jo en forkærlighed for teori, og selve teorien omkring hvordan en konflikt optrappes, og kan kategoriseres, synes jeg jo er enormt fascinerende. Min indre universitets nørd er blevet slået til og jeg nyder kategoriseringens klarhed og min nye forståelse for konfliktens anatomi.

Uh, det blev vidst lidt… prætentiøst ord gejl. Men det lød godt.

Spændende er det i hvert fald og de næste par dage bliver nok ikke mindre spændende. Fælles dans i gården er heller ikke helt at fornægte. Bare ærgerligt at kurset fylder al vores arbejdstid, da jeg egentlig også skal have lavet nogle ting til den store SmartBoard seminar i Nuuk der starter på søndag. Det bliver så aftensarbejde, og det sidste må så blive fredag/lørdag hvor jeg alligevel skal sidde på et hotel værelse i Nuuk og stirre ud af vinduet. Jeg skal med flyveren fredag eftermiddag for at være klar søndag morgen, bah.. Men så kan jeg da få arbejdet om ikke andet. Og måske shoppet lidt i den store storby. Eller grønlands svar på et mellemstort dansk provinshul. Men de har pizzaria.. slurp. Det skal nok blive helt okay.

Men jeg vender tilbage når jeg er ankommet.

Den store bloguge #7: Madicken flyver! (Ørredtur del 2)

2008-08-03T17:27:00.000-02:00

Her følger nu anden del beretnigen om af René og co's fatastiske ørredtur.

Den første del af turen hjem forløb fint, men da vi kom ud til pynten blev vi klar over at havet ikke bare havde tænkt sig at lege lidt med os. Den havde taget vanterne af, boksehandskerne på og nu skulle vi have tæsk. Bølgerne var blevet de adskillige meter + lidt ekstra - det eneste jeg måler det efter er at dan fortalte at vi (Madicken) forsvandt i mellem bølgerne, så det lyder meget rigtigt, og så lige det faktum at Madicken fløj. Normalt når man er i bølger kan man nogen gange mærke hvordan forenden slipper kontakten med vandet og man få et lille bump. Det her var det samme bortset fra at vi over en bølgetop med for meget fart slap fuldstændigt. Hele båden var uden kontakt med vandet og hang frit i luften indtil tyngdekraften sørgede for at smadre os mod bølgerne igen, så hårdt at ryglænet på den ene stol knækkede og ting i kahytten blev kastet godt omkring. Pludselig var det hele ikke så pokkers sjovt længere. Og efter endnu en lufttur, blev Tea og jeg enige om at sætte farten så meget ned som vi kunne uden at det var bølgerne der styrede hvor vi skulle hen.

Efter 20 minutters kamp mod elementerne kom vi ud af bølgernes klamme hånd, drivvåde. Faktisk var min dragt drivvåd uden på af saltvand og inden i af koldsved. Det var noget af en tur. Lidt mere end godt var. Men hvad jeg ikke vidste, var at det værste stadig lod sig vente på.

Efter en tur på åbent hav var Tea og jeg ved godt mod. Glade fordi vi var i god behold, Madicken havde klaret testen til UG kryds og slange, og begyndte ret hurtigt at snakke om hele oplevelsen i muntre toner. Det var jo en oplevelse, blev vi enige om, alle andre oplevelser kan blive målt op imod. Er der lidt søgang og nogen siger ”det her er lige godt det værste jeg nogensinde har prøvet”, så kan vi se på dem med overbærende øjne, ryste sagte på hovedet og sige ”så skulle du have været med på den berømte ørred tur sommeren 2008, se det var søgang”. Og vi ville have haft ret. For det var en vild tur. Overbevist om at det værste var overstået kom farten igen op og turen gik fint lige indtil vi ramte farvandet foran Maniitsoq. Da dette farvand er forholdsvis åbent ud til havet, så kan det til tider være meget vind og bølger. Det var vi så ikke lige klar over at der var kommet siden vi havde taget turen den anden vej 13 timer tidligere. Jeg var dog godt klar over at det nogen gange kunne lidt slemt og skulle til at sætte farten lidt ned for en sikkerhedsskyld, men bølgerne kom mig i forkøbet. Med stor fart røg Madicken lige ind i en sidelæns bølge af de helt store. Den kom fra højre og fangede os i alt for stor fart og vippede os som om vi var dens nye legetøj. Båden væltede om så stejlt at hvis ikke Tea og jeg havde holdt fast i alt hvad der kunne holdes fast i, så var vi begge røget overbord. Bådens bagbord var nede og kysse vandet mens jeg kæmpede for at række op og nå speederen, hvilket jeg efter sekunders rædsel på siden og en alle stedsteds nærværende trussel om at vippe de sidste grader om, så en total kæntring var en realitet, fik gjort. Speederen gik i nul, bølgen lagde sig og situationen normaliserede sig. Eller så godt som. Vi var meget rystede. Hjertet bankede og skibets indhold i kahytten lå fuldstændigt hulter til bulter. Alt var kastet rundt, men intet manglede og intet havde tilsyneladende lidt overlast.

Lad os bare sige at turen hjem gik i et meget stille tempo og med en fornyet respekt for havet. Hjemme i havnen ventede de andre heldigvis med øl, og den var tiltrængt. Faktisk smagte den så godt at vi (Tea, Camilla og undertegnede) bestemte os for at gå i klubben om aftenen. Vi skulle lige hjem og rense fisk først. Dan havde været så flink at give os hans fisk (manden må jo være sindssyg), så i vores fryser ligger nu 11 lækre ørreder. Hurra!

Efter et hurtigt bad for at få det værste fiske ”duft” af, gik vi i klubben. Jeg havde lige en oplevelse der skulle behandles. Både den barske en af slagsen, men også den gode. Og det blev den så på behørig vis.

I daq står det på rigtig søndags afslapning. Cola, serier på tv og sofa. Ahh.. og i morgen må jeg lige ned til båden for at lave en skadesvurdering. Tingene blev jo smidt godt omkring. Men det må blive i morgen.

Nu vil stoppe fordi vi er løbet tør for cola, så den må hentes. Hej hej.

Den store bloguge #6: Mand versus naturen 1-0 (Ørredtur del 1)

2008-08-03T17:09:00.001-02:00

I går var en oplevelse, set i alle ordets fineste facetter. Det var smukt, dejligt, lærerigt, indbringende, hyggeligt og farligt. Efter i går kan jeg nu krydse tre oplevelser af på ting jeg ikke længere behøver at prøve: fanget ørreder i en grønlandsk elv – tjek, sejlet i 3-4 meter høje bølger – tjek, ligget sidelæns i en kæmpebølge millimeter fra at kæntre - tjek.

Jeg må sige at jeg i adskillige dage havde set frem til den her tur. Jeg mener hvem ville ikke det? En hyggelig tur i godt selskab for at tage hen til en elv/sø for at fange store lækre ørreder? Nej, det lyder helt forfærdeligt, ikke sandt? Det eneste minus var at vi skulle af sted såååå tidligt. Overraskende nok kom vi da op til tiden alligevel. Vi stod op klokken 6, samlede vores ting, fik lidt morgenmad og tog ned til havnen. Vejret var dejligt, lyst og i det hele taget lovede det til at blive en tur af de rigtig dejlige. En af dem turister betaler formuer for, mens vi lokale stort set ikke betaler mere end den benzin vi bruger – og selv den er billig. En liter benzin koster 4 kroner og 27 ører, og det er efter at den er blevet sat op med 50 ører her i sommerferien, til stor forbarmelse for en del (der ikke har kigget på benzinpriser ude i den store verden).

Destinationen var Qorqut, en sø halvanden times sejlads og 45 minutters gåtur herfra (ja, man skal jo i land for at komme op til søen). Sejlturen var, som så mange sejlture heroppe, billedskøn med skyfri himmel, storslået natur og skær, man skal undgår. Så det gælder om at kende den rigtige rute og den havde Christian på sin kortplotter, så med ham i spidsen, med Anna Marie, Tea og Sine ombord, fulgte Camilla og jeg efter i Madicken, mens Dan og Gorm var bagerste båd i vores lille konvoj. Humlen i vores tur til Qorqut var at vi skulle ud forbi et stykke kyst der ligger lige ud til havet. Og havet er ikke nødvendigvis for småbørn. Her er der vind og bølger, hvis det lige er det havet har lyst til den dag. Og det havde det så. Bølgerne var meget store og vores lille konvoj fik hurtigt gyngende grund under os. Der var skumsprøjt, vind og meterhøje bølger der skulle rides, og at være i en åben båd, som Madicken betyder at du er helt sikker på at blive våd. Heldigvis var både Camilla og jeg iført vores flydedragter og det var mere sjovt en egentlig farligt. Vi havde i hvert fald ikke fornemmelsen af at det var direkte uansvarligt det vi gjorde. Men det var da betryggende at have 2 andre både i nærheden, hvis nu uheldet skulle være ude. Men efter at have rundet pynten normaliserede vandet sig nogenlunde og vi ankom snart til vores destination. Her fik vi en lille omgang morgenmad nummer to inden vi gik i land.

Turen op til søen gik langs elven, og det hele mindede aller mest om noget taget fra en turist reklame, og det blev kun bedre da vi efter at have fundet et godt sted hvor søen snævrede ind. For her var der fisk. Også i den grad. Christian var den første til at få bid. Og efter kort tid havde alle fået der første ørreder. Nu er jeg ikke den store fisker. Jeg mener det er ingen kunst at pilke torsk i et hav hvor de nærmest kæmper om at bide på, og det her med at bruge en fiskestang, virkede som om at det krævede lidt mere talent en at putte en line i noget vand og vente på bid. Men det er det egentlig ikke. Der er godt nok lidt kaste teknik for at få blinket ud, men det er også lidt det. For de skal nok bide på. Nå, ja, for de fiskeinteresserede så skal det siges at vores ørreder blev fanger med blink og en spinder, det vil sige en krog der faktisk er tre kroge i hver sin retning, så når fisken bider fat, så kan den i realiteten får bidt over tre kroge på en gang og derfor have super svært ved at smide krogen. Så, nej det var ikke fluefiskeri (som jeg dog tror er lidt sværere). Efter et par timer havde vi fanget en god omgang ørreder og besluttede at det var tid til lidt frokost. Mmmmmmm… frisk varmrøget ørred og dertil frisk grillet ørred med kartoffelsalat, bønnesalat, friskbagte boller med humus og oliven tapanade (den sidste er så ikke lige mig, men den slags er der jo andre der sætter pris på). Det var lækkert. Og efter frokost fangede vi så nogle flere ørreder. Jeg må lige blamere mig slev lidt her, for jeg fangede jo nok den ubestridt største og flotteste ørred overhovedet. Og det var så også den første ørred jeg fangede. Da jeg fik den på krogen var det hurtigt at mærke at det her var en fighter. Den gav absolut ikke op uden kamp og jeg skulle da gerne give den kamp, hvis det var det der skulle til. Så vi begav os ud i en evigtgyldig kamp om viljen til overlevelse – jægeren mod dyret, manden mod naturen, mano o mano, eller rettere mano o fisko. Det blev hevet og slidt, leet og grædt, bandet og svovlet, hevet ind og givet snor, og efter hvad som virkede som flere år, accepterede fisken endelig sit nederlag og jeg kunne holde min pris op til verden og råbe så højt jeg kunne ”MAND VERSUS NATUR 1-0!” At det så i løbet af dagen blev noget lignende mand versus natur 6-23, behøver jeg jo ikke at råbe nogen steder.

Efter et par timer meres kamp mod naturens udsendte, så bestemte vi os for at det var tide at vende snuden hjemad. Sammenlagt havde vi det der lignede 30 flotte ørreder og jeg var ret glad for de fem respektindgydende og blændende eksemplarer jeg personligt havde føjet til puljen. Siden Tea gerne ville prøve at sejle i en åben båd, fik hun flydedragten på i stedet for min kone og vi satte ad sted mod hvad vi troede var en nogenlunde gentagelse af turen herind. Det blev det ikke ligefrem.

Den store bloguge #5: Rubber Duck og de nye ord

2008-08-01T21:26:00.000-02:00

Så er jeg atter tilbage i det Maniitsoqske. Kun med en lettere forsinkelse og en mathed der kan mærkes. Jeg fik vist ikke den søvn jeg behøvede i nat. Kom i seng lidt før et og op klokken halv syv, for jeg ville se solformørkelse. Det kom jeg så ikke til.

Før jeg fortsætter skal jeg lige fortælle at jeg har lært et nyt ord mens jeg har været i Sisimiut: Havgus. Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut er havgus ”en tåge over land nær en kyst. Bruges om en kold tåge, der bevæger sig fra havet ind over land.” Og det var så hvad der skete i Sisimiut. Så er det åbenbart ikke kun i Manitsoq vi døjer med den.

Da jeg vågnede op, og var total klar på at se solformørkelse, var hele byen indhyllet i tæt, klam og kold tåge der var kommet krybende ind fra havet. Først tænkte jeg øv, nu får jeg ikke se solformørkelse. Og så tænkte jeg damn, hvad nu hvis den ikke er forsvundet når jeg skal af sted med flyveren tilbage til Maniitsoq klokken 12? Doh. Heldigvis vendte vinden (den der havde bragt tågen med sig) hen ad formiddagen og tågen begyndte så småt at trække sig.
Og så kom jeg hjem. Lidt i tre for at være mere præcis. Jeg nåede lige en time på skolen hvor jeg fik gjort de sidste aftaler så vi er klar på morgendagens store udflugt. Så godt som hele lærerstablen skal på en større tur. Både Dan, Sine, Anna Marie, Christian, Gorm, Tea, Camilla og naturligvis undertegnede. Otte styks fordelt i tre både. En lille convoy – nogen der sagde ”Rubber Duck”? Vi skal ud for at se om vi kan fange ørreder et godt stykke herfra. Og det er en tur der skal times, eftersom stedet ligger lidt inde i en vig, så vi skal ramme det højvande (åbenbart ikke til at komme ind ved lavvande), hvilket igen betyder at vi skal af sted allerede klokken 7.00 om morgenen, da turen tager to timer og højvande rammer klokken 9.00. heldigvis er der ikke mere jeg skal nå i dag. Jeg har sørget for båden er klar med masser af benzin. Camilla har købt ind til turen og det eneste der mangler er at pakke det sidste.

Så er det bare at komme ud af fjerene i morgen tidligt… Bah, tidligt op på en lørdag. Men man må jo lide for de store oplevelser. Godt jeg har en åben båd, så bliver det i hvert fald ikke noget problem med at holde sig vågen.

Jeg må hellere begynde at tænke på at komme i seng.

Nat nat.

Den store bloguge #4: Sisimiut, Buffy og den fæle homo sapiens danskimus turistus

2008-07-31T23:19:00.000-02:00

Ahhh… Sisimiut, hvor har jeg savnet dig. Jeg kan ikke rigtig komme uden om at jeg er ret så jaloux på folk her i Sisimiut. Det er og bliver en dejlig by. Den er hyggeligt placeret op og ned mellem fjeldene, har en malerisk havn, og så er der bare lidt mere af alt gode – en hyggelig café, en boghandel, en biograf og så en stor brugs der bare har de bedste dvd tilbud i mands minde. Sidst jeg var her købte jeg en kæmpe stak danske dvd film (Kongekabalen, Brødre, Zappa m.fl.) for sølle 10 eller 20 kroner stykket. Så jeg vidste at jeg hellere måtte tjekke den ud, for det kunne jo være at de havde et eller andet super tilbud igen. Det kunne i hvert fald ikke skade at tjekke det ud. Og det havde de så. Også i den grad. Jeg fik 2 sæsoner af Buffy og 2 sæsoner af Angel for 50 kroner stykket!!! Vi taler altså om sprit nye fulde sæsoner (22 afsnit per sæson) af nogle af de bedste serier (synes jeg altså). Succes. Så dem fik jeg købt ret så hurtigt. Havde de haft flere forskellige sæsoner end de fire havde jeg også købt dem. Normalt kan en sæson koste mellem 200 og 500 kroner, så jeg har sparet en heeeel del.

Men det var nu ikke for shopping mulighederne jeg var kommet til byen. Nej jeg er på arbejde. Vi har jo et Smartboard seminar i uge 34 som jeg er en af arrangørerne af, og vi havde så planlægningsmøde. Så jeg var oppe lidt i seks eftersom jeg skulle være i lufthavnen lidt i syv. Lidt i otte var jeg så af sted med flyverne mod Sisimiut med en hurtig mellemladning i Kangerlussuaq. Min medsammensvorne Jens fra Nuuk var med samme flyver så vi fik en god snak, også da vi lige var inde og vende i Kangerlussuaq Lufthavn – man skal gå ud af flyveren hver gang den mellemlander. Tror det er en måde at sikre sig at folk ikke flyver længere end de har betalt for, men det er kun en teori. I Kangerlussuaq så jeg så et knaps så flatterende eksemplar af arten homo sapiens danskimus turistus. Et ældre meget tydeligt dansk ægtepar (lidt svære og med tydelig jysk dialekt af den let sure mor er ikke sur mor er skuffet slags) stod forrest i køen foran disken hvor man viser sin billet for at komme ombord i flyet. Og ind fra højre gik en meeeegeet gammel grønlandsk kvinde ind foran i køen. Kvinden havde både stok og en yngre kvinde til at holde hendes ene arm. Hun var helt sikkert typen jeg havde rejst mig for i en bus, af bare frygt for at hvis hun stod oprejst for længe så ville hun dø af overanstrengelse. Men det var i hvert fald ikke noget det danske ægtepar tænkte på (læs: konen). Hun sagde nærmest dødeligt fornærmet til sin mand ”nu stod vi først i køen så skal vi også først ombord på flyet!”. Ak og ve. Kan man blive mere smålig og turist fra helvede der synes at nu er vi kommet til jeres land og lægger vores surt optjente penge, så skal i også behandle os som konger? Jeg græmmes og væmmes. Øv. Og hvorfor have så travlt med at komme ombord? Jeg mener det er jo ikke fordi Grønlandsfly kun tager de første 30 med og resten må gå slukørede hjem. Fjolser. Heldigvis hørte den gamle grønlandske kone ikke et ord af det og var heller ikke videre opmærksom på at man skulle vise billet og siden døren var åben gik hun bare videre, hvilket resulterede i den søde dame bag disken måtte løbe efter hende (ikke så langt, for så hurtig var hun nu heller ikke) for at få hendes billet. Ret sjovt at se.

Under alle omstændigheder ankom vi alle godt og uden forsinkelse i Sisimut hvor Jens og jeg blev hentet af Barfus, der først kørte os på Sømandshjemmet. Jeg var lidt forbeholden da jeg fandt ud af at jeg skulle bo på Sømandshjemmet, da jeg prøvet den slags i Nuuk. Udgaven i Nuuk er noget af det usleste og nedslidte du kan forstille dig. Sisimiut Sømandshjemmet kunne ikke være længere fra. Værelset er fint, rent og tydeligvis nyistandsat. Selv badeværelset er lækkert. Og så er samtlige stikkontakter med jordforbindelse! Hvis I vidste hvor mange gange jeg har været i hotel receptioner for at få stikdåser til et trebenet stik, så jeg kunne sætte min computer til… Skønt.

Efter den oplevelse blev vi så kørt til Sprogcenteret hvor Barfus arbejder. Her skulle vores møde foregå. Og det må jeg sige. Bygningen er helt ny og super lækker arkitekttegnet specielt til dem. Skolen er rund og bygget op som et sneglehus over tre etager. Virkelig flot og gennemtænkt. Her havde vi så møde hele dagen, hvor vi planlagde slagets gang for vores kommende seminar. Det var virkelig rart at mødes ansigt til ansigt for denne sidste kraftanstrengelse, i stedet for at skulle tage det over skype eller centra eller et lignende online møde software. Netforbindelsen i Maniitsoq er bare ikke god nok til at den slags kan forløbe gnidningsfrit. Vi arbejde fra 10 om formiddagen til 6 om aftenen kun afbrudt af et par timer med frokost og lidt sightseeing (og indkøb). Vi var også forbi for at se det nye kulturhus der åbnede for ikke så pokkers lang tid siden. Det er også her der er biograf. Biografen er åben hver weekend (fredag, lørdag og to forestillinger søndag), men det er åbenbart ikke uden problemer at have en biograf i Grønland. For det første er det ikke altid at filmen kommer frem. Sådan er det jo med grønland og elementerne. En anden ting er publikum. Folk i Sisimiut er jo slet ikke vant til at gå i biograf og de første mange forestillinger opførte de sig så derefter. Vadede ud og ind under filmen, snakkede i mobiltelefoner og gjorde alt det der ville have kostet dummebøder i enhver dansk biograf. Så biografen blev simpelthen nødt til at skrive biografregler op og sætte dem i Kulturhuset og i byens avis. Regler der forklarede at du ikke må gå frem og tilbage midt under filmen, du skal slukke din mobil, du skal komme til tiden og købe dit slik før filmen starter og den slags. Ret sjovt at tænke på at det ikke er en selvfølge. Men det er jo klart når der aldrig har været en biograf før. Det er kun noget man har hørt om at de har i storbyen. I Nuuk altså.

Aftenen sluttede vi af på byens nye thailandske restaurant, hvor vi til forret fik en meget stærk kyllingesuppe. I menuen havde den fået tre chilier ud af tre, og den var god nok. Den var stærk. Ikke det stærkeste jeg nogensinde har spist, men sved på panden, det fik man da. Til hovedret fik jeg lam og det var hele var ganske fint. Hyggeligt og selskabet fejlede jo heller ikke noget.
Og nu sidder jeg så her på hotelværelse og skal se om jeg kan falde i søvn uden min dejlige kone ved siden af mig. Det bliver underligt. Men det går nok, jeg skal jo allerede hjem i morgen formiddag. Og tidligt op skal jeg også, eftersom jeg vil se om jeg ikke kan få set lidt af den der solformørkelse i morgen tidlig, de alle sammen snakker om.

Godnat. Og sov godt.

Den store bloguge #3: tillykke til mig, taksigelser og madpriser

2008-07-30T22:07:00.000-02:00

Det her er min blog nummer 150! Tillykke til mig! Tænk at det skulle komme så vidt. Det betyder at jeg sådan ca. har udgivet 75 blogs per år. Ikke dårligt hvis jeg selv skal sige det. Det kommer lidt bag på mig at det rent faktisk er blevet til så mange på så forholdsvis kort tid.

Jeg må jo nok hellere benytte lejligheden til at takke alle jer, der har holdt ud så længe, og dem der er sprunget til senere og også dem der er sprunget fra.. eller jeg mener, tak fordi i startede. Eller noget. Og tak til min farmor der får alle mine blogs sendt som laaaange breve hver anden måned og som troligt læser dem og samler dem i sine mapper. Hun er allerede godt i gang med tredje mappe.

Men det var jo slet ikke det dagens blog skulle handle om. Nej, den skal derimod handle om madpriser. For alt er jo relativt.

I Danmark hører man overalt at "ih hvor priserne på fødevarer dog steget. Vi har jo snart ikke råd til at spise længere". Til det kan man kun sige – så skulle I prøve at købe ind i Grønland. Danmark er jo usandsynligt billigt sammenlignet med Grønland, for slet ikke at sige et sandt slaraffenland af udvalg. Ikke noget man kan ligefrem kan blamere sig med heroppe. Okay, lad mig give et par eksempler.

En af de sidste dage i vores sommerferie i DK skulle Camilla og undertegnede lave middag for os, mine forældre, hendes forældre og lillebror. Syv mennesker i alt. Vi bestemte os for at lave noget ovnbagt kalkun noget med nye kartofler, masser af friske urter og grøntsager. Jeg købte nye kartofler, to store kalkun stege, forårsløg, tomat, agurk, to store auberginer, 4 forskellige friske urter, pinjekerner, salat og et par ting til jeg ikke lige kan huske på stående fod – i alt lidt under 200 kroner! Kunne man få de samme ting heroppe vil det for det første ikke være super frisk og så vil det nok være mindst dobbelt så dyrt (nogen der kan huske de to flyfriske squash for 54 kroner?). Jeg var jo fuldstændig ekstatisk måbende da jeg kom tilbage med to indkøbsposer fyldt med friske godter næsten gratis (200 kroner rækker ikke langt heroppe).

Til sammenligning kan jeg så fortælle at den store brugs har hævet prisen på rød peberfrugt fra 10 kroner til 14 kroner. For én altså. I den lille brugs koster de stadig 9 kroner, men de ser meget sølle ud lige pt. De er for længst nået det stadie hvor de var blevet smidt ud af enhver dansk brugs med en smule selvrespekt. Sidste salgsdato er bare ikke noget man tager så seriøst heroppe altid. Men egentlig burde jeg ikke klage. Jeg bor i en forholdsvis velassorteret storby, hvor der nok mangler nogle ting, men der er altid et eller andet at leve af. Jeg siger bare godt jeg lever i en bygd. Bygderne er afhængig af at der kommer skibe med forsyninger og det gør der ikke så ofte endda. Og nogle gange bliver de glemt. Jeg læste følgende på Sermitsiaq.gl for et par dage siden:

”Bygden Savissivik har ikke fået varer i flere måneder, fortæller KNR.
Borgerne i en af Qaanaaqs bygder Savissivik føler sig fuldstændig glemt af omverdenen. Bygden er ikke blevet forsynet med forbrugsvarer i lang tid og beboernes ønsker om forsyninger er forsvundet ud i det uvisse.

Qaarngaaq Nielsen, siger til KNR-Radioavisen at deres eneste butik er fuldstændig tom for varer, og de har fået at vide at Pilersuisoq først kommer med forsyninger den 9. august. I sidste uge kom der dog en helikopter med frysevarer.

- Vi var glade da helikopteren kom, selv om varerne er meget dyrere og alle datoerne er udløbet, siger Qaarngaaq Nielsen.

Efter hans opfattelse er vareforsyningen blevet markant dårligere de sidste år.
- Det er enormt frustrerende, vi føler os fuldstændig glemt af omverdenen, siger han.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Pilersuisoq i Upernavik, skriver knr.gl”

Ja, det kan godt ske DK er et shopping paradis for os fra Maniitsoq, men tænk hvordan folk fra Savissik ikke ser på Maniitsoqs udvalg. Mekka! Og her er fødevarerne som regel ikke engang udløbet! Fantastisk! Stakkels stakkels folk. Jeg mener, jeg bliver sur når jeg ser at peberfrugterne er steget 4 kroner. De kan ikke engang købe noget som helst. Man kan godt gå hen og få lidt dårlig samvittighed over alt sin brokkeri.

Nå, det var vist nok selvransagelse for i dag. I morgen er der endnu en dag og den skal jeg tilbringe i Sisimiut! Jep, jeg skal til et møde i grønlands anden største by (så vidt jeg husker) om et smartboard seminar (et smartboard er en digital interaktiv tavle) jeg er med til at arrangere. Selve seminaret skal løbe af stablen midt i august i Nuuk. Først er vi altså lige tre (en fra Nuuk, mig fra Maniitsoq og en fra Sisimiut) der lige skal mødes og afklare de sidste detaljer og forhåbentlig få lavet en masse.

Jeg håber bare at jeg overhovedet kommer af sted i morgen tidlig. De sidste par morgener har der været en hamper tåge, der har sørget for at vi ikke har fået flyvende besøg. Men det har vi selvfølgelig ikke i morgen. Næh nej. I morgen er der super vejr, så det skal nok gå. Altså.

Det var vist alt for i dag. Vi ses i morgen.

Den store bloguge #2: min kones melon trick

2008-07-29T21:55:00.001-02:00

Min kone mener ikke jeg fortalte hele sandheden i min blog i går. Jo bevares myggene hidser mig i en sådan en grad op at jeg føler mig som en tyr på Mars (rød planet, get it?), men hvad jeg manglede at fortælle var historien om hendes heroiske selvopofrelse.

I går da vi gik hjem og jeg viftede som en vanvittig mens jeg forbandede den dag myggene kom til verden, forbarmede Camilla sig over mig (eller også var hun bare usandsynlig fælt træt af at høre på mit brok) og gav mig hendes myggenet, som jeg så kunne tage på. Mit eget lå trygt og godt hjemme i lejligheden. Det tog jeg så på. Jeg ved godt at det måske ikke var den mest gentlemanagtige ting at gøre, men for husfredens og mit sinds stabilitet tog jeg altså imod og lod mit livs kærlighed kaste sig selv for løverne for min skyld. Personligt tror jeg nu at myggene er mere vild med mig end med hende. Hun er i hvert fald ikke så tydeligt irriteret som jeg er, når der er myg i nærheden. Måske fordi jeg brokker mig nok for to.

Men sådan er det jo i et ægteskab. Man tager lidt og man giver lidt. Nogen gange tager man uden at spørge først. Nå Camilla tager uden at spørge hedder det melon-tricket. Det har jeg døbt det, efter hun perfektionerede det under en togtur den her sommer. Jeg må hellere forklare.

Camilla og jeg sidder i toget fra Roskilde til Hobro ved siden af hinanden. Hun inderst, jeg yderst. Som madpakke har vi nogle madder, lidt drikkelse og nogle saftige stykker melon i en lille plastikæske. Da det er ved at blive tid til lidt mad tager Camilla melonstykkerne frem og jeg minder hende om at hun nok skal have nogle servietter til de der meloner, for det kan man da ikke undgå at få fedtede fingre af. ”Nå”, siger hun og går i gang med den store spise melon tur. Jeg ryster sagte på hovedet velvidende om hvad der er på vej. Da hun er færdig med sit melonorgie, kigger hun på mig med dådyrøjne og fedtede våre fingre – ”kan du ikke hente nogle servietter?”… grrrrrr… jeg sagde det jo til hende, før hun gik i gang og nu forventer hun så at jeg bare per automatik løber ud for at finde servietter hun burde have fundet selv først? Selvfølgelig gør jeg det, men altså. Hun er ikke så lidt fræk.

Og samme nummer lavede hun så da vi kom hjem i går efter vores myggehelvedestur. Hun forberedte et fodbad til sig selv, tog det hele vejen ind til stuen, og lige som hun sætter fødderne i, ser jeg flashback til melontogturen. Der er nemlig intet håndklæde. Så det må jeg så ud efter. Tror lidt hun gør det med vilje, for hun glemte også håndklædet sidste gang hun lavede fodbad. Så sidder hun der med våde fødder og kan slet slet ikke komme nogen vegne. Stakkel pige. Dådyrøjne og mig af sted igen.

Men det er nu helt okay. For hun låner mig sit myggenet.

Den store bloguge #1: dræbermyg fra helvede og kunsten at lave så lidt som muligt

2008-07-28T22:14:00.001-02:00

Ak, jeg skal ind i den her skrivetrummerumsmode igen big time. Jeg simpelthen er en sløv padde til at skrive. Ja, enten det eller også er det bare fordi der ikke sker pokkers meget her i Maniitsoq, Grønland, at skrive om. Uanset, så har jeg givet mig selv en udfordring. Jep, det er den tid på året – blog uge! Jeg vil i den kommende uge skrive en blog om dagen - vist alt går vel. Jeg kan jo ikke gøre ved at tele grønland fucker mit internet op, jeg falder og brækker samtlige fingre eller hvad der nu kan ske af uforudsete hændelser, der kunne gøre mit blog liv et helvede. Men det sker forhåbentlig ikke. Overhovedet. I hvert fald ikke det med fingrene. Det med internettet sker højst sandsynligt. Men til dagens blog.

Som jeg lagde ud med at sige, så sker der ikke pokkers meget for tiden. Alle er stadig på ferie og jeg forsøger at lave så lidt som muligt men få det til at være så længe som overhovedet muligt. En svær balance, jo tak. Nej, det er da ikke fordi jeg laver nada, men det er altså svær at være en sprudlende energi bombe der laver alt på en gang, når der ingen er at spare med og det ”eneste” der at lave er at forberede sig til det kommende år. Men hvis jeg forbereder mig nu, hvad skal jeg så lave med de timer jeg har til forberedelse når undervisningen begynder? Heldigvis er Karsten der til at hive mig væk fra skrivebordet en gang i blandt (han har heller ikke meget at lave), og i morgen kommer Anna Marie tilbage efter en god lang ferie til DK. Det bliver godt at se hende igen og vi har det med at inspirere hinanden. Jeg har også fået en tværfaglig idé jeg håber hun er med på – grønland under 2. verdenskrig. Jeg har fundet nogle gode tekster og hvis man så laver et samarbejde med hendes historiehold, så kan man nå endnu mere.

Og historien om grønland under 2. verdenskrig er faktisk ret spændende. Ikke at der var de store blodige slag, men der var da sammenstød mellem forløberen for Sirius Patruljen og tyskerne. Desuden havde den amerikanske kystvagt adskillige skibe til at patruljere østkysten, og det er altså før de Pearl Habour. Og selv samme amerikanere tog nordmænd til fange der arbejdede for tyskerne i Østgrønland. Jeps, de blev ikke taget som krigsfangere, siden de ikke teknisk var en del af krigen endnu, så de blev taget for ulovligt indtrængende et eller andet. Kan ikke huske det på stående fod. Og siden DK var overrendt af tyskerne gik den danske konsul til storebror USA som tog Grønland under vingerne, hvilket er grunden til at vi har Kangerlussuaq. Blandt andet. Jo, der er nok at tage af. Det skal nok blive sjovt. Håber bare eleverne også synes det.

Ellers kan den største kile til mit humørs yderst svingende natur siges med et et-stavelsesord – myg! For i alverden hvor er de da MØGHAMRENDE SØNDERRIVENDE PISSE IRRITERENDE! Ikke så meget myggestikkene. Jo de klør og en mindre gene, men det der virkelig er irriterende er selve myggene. Der er mange – rigtigt mange. Og de er specielt på turen fra havnen og hjem. De gemmer sig i skyggerne og kaster sig nådesløst over mig så straks de ser mig. Men de stikker ikke lige med det samme. Nej nej. De skal lige flyve ind i ørerne, bag brillerne, i munden, i næsen, mens jeg febrilsk forsøger at vifte dem væk og bare mærker hvordan mit blodtryk stiger. Lad os bare sige at myggenet er en god opfindelse. Desværre er det bare ikke hver gang man har sådan et med. Og det er lige med en René på selvmordets rand. Jeg mener bare at når man er fuldstændig indhyllet i dødirriterende dræbermyg fra helvede, så har man lidt lyst til at kaste sig ud fra en klippeafsats, hvis man bare kan få en eller sikkerhed for at myggene falder i døden med dig. Men de snu rad kan jo flyve, så jeg bliver ved med at patetisk viftning og ser frem til et liv med forhøjet blodtryk. Grrrrrr…

Nå, det må være nok for i dag. Vi ses i morgen.

trænger til ferie...

2008-07-20T15:22:00.000-02:00

Så er tre ugers intens ferieeren i det danske land forbi. Ja nu siger jeg ferie, men sandheden er jo at man tager til DK for at nu en masse. Der er jo ikke ligesom hvis man fra DK to på tre ugers ferie til Mallorca. Så slapper man jo af. Ligger ved poolen, løfter lige blikket når man skal sippe af sin ubeskrivelig klamme sommerdrink eller lige tjekke den hotte tøs i den røde bikini, men ellers ingenting. Måske lige læse lidt roman og ellers gå på restaurant og spille verdensmand med sit dårlige spansk ”dås servesas pår favår”. Hmmm.. lyder ikke helt dårligt når jeg tænker over det.

Men sådan gik det ikke. Langt fra. Vi fik en uge i Kbh, en uge i Roskilde (byen, ikke festivalen), 4 dage i det mørke Jylland nærmere betegnet Hobro og Aalborg, og til sidst tre dage i Kbh. Igen. Jo frem og tilbage er lige langt og selv om vi kun har haft te uger i DK så har vi nået en tres års fødselsdags reception med efterfølgende fest (min far blev tres og jeg skulle holde tale, yrk.. men det gik over al forventning), et studentergilde (Camillas fætter og kusine), en barnedåb (Signes lille ny, Rebekka), fire gange i biografen (indy 4, the Happening, Flammen og Citronen, Narnia 2), utallige café turer, shoppeture, to udstillinger (Sally Mann og Statsministre i satiretegninger gennem tiden), et besøg hos lægevagten (Camilla fik betændelse ved øjet og dagen efter forstuvede hun foden, tsk), en dobbeltdate (mig og Camilla sammen med chucks danske kæreste Claudio), en tur i Kildeparken (med en kasse øl og Thomas, Janni, Claus, Karungie, Rosa og Sine), adskillige husbesøg, jazzbar, en tur i Roskilde Domkirke, blevet solskoldet, brugt for mange penge, og set masser og masser af venner og familie, nogle op til flere gange.

Jo, vi trænger til ferie efter vi har været på ferie.

Så det er helt rart at er vi tilbage i det grønlandske igen. Her er der ingen man skal besøge endnu, siden alle er på ferie. Vejret er skønt, myggene er mange og klubben er stadigt et farligt sted hvis man har planer om at være ædru (hvilket vi måtte sande lørdag morgen, da tømmermændene sørgede for dunkende hoveder og spritånde). Men hyggeligt var det da at se folk igen (dem der ikke er på ferie). Og ved at være dernede i Klubben fik vi også lige aftalt med Benny at vi kiggede ud til deres hytte lørdag. Det gjorde vi så lidt længere op af dagen, da tømmermændene havde lagt sig og man kan sige at rent solksinsmæssigt er det så godt som ligegyldigt hvornår du tager af sted, da solen skinner meget og længe og at der stadig ikke bliver mørkt om natten. Så Camilla og jeg tog af sted klokken lidt over tre om eftermiddagen og efter en lang og dejlig tur til hytten, var vi hjemme igen i lejligheden lidt i ni om aftenen, en masse frisk luft, sol og myggestik rigere.

Tidligere på ugen tog vi en lang tur til fuglefjeldsfjorden, Sermilinguaq, hvor vi (endelig) fik hul på torskesæsonen! 14 flotte torsk blev det til, og så en enkelt ulk og en fladfisk der begge røg ud. Og så så vi en hval på vej hjem! Ikke at det er usædvanligt lige for tiden – faktisk nærmere tvært om. Weekenden vi kom hjem så vi de første 15-20 hvaler i løbet af dagen. De svømmede rundt uden for vinduet, pustede deres blåst op og dykkede så igen med halen godt i vejret. Smukt.

Jo livet i grønland er ikke sådan særligt hårdt for tiden. Bortset fra myggene der om noget kan drive mig til vanvid. Det er også første gang jeg har oplevet så mange myg i selve byen. Det plejer kun at være udpræget voldsomt ude i fjeldene, men i år er der en del i byen. Og det kan lide at stikke. Grrrr..

Til gengæld er arbejdet til at klare for tiden. Jeg læser lidt bøger og forbereder mig stille og roligt til det nye år, og har ikke rigtig travlt endnu, men det kommer. For situationen på ATI er mildest talt lidt presset. Karsten har sagt op og skal til DK i starten af september, så der mangler vi en matematik/kemi/fysik lærer. Vi havde så heldigvis ansat 2 nye lærere, som Per var i DK for at holde ansættelsessamtale med sidste måned. Men de har så sagt fra. Begge to. For helgolan da. Det betyder at vi er to tre lærere i undertal og igen skal til at løbe ekstra hurtigt. Nøjagtig ligesom sidste år da Allan bestemte sig for at en dag var alt han kunne give det nye job. Så stort øv på den front. Til gengæld skal jeg både en tur til Sisimiut og Nuuk inden længe i forbindelse med et seminar jeg er ved at planlægge med et par andre kræfter (en i Nuuk og en i Sisimiut). Og det skal nok blive helt fint og hyggeligt.

Det kan nok ikke blive mere stressende end at holde ferie i DK :)

De fire grønlandske mænd og fødselsdag under åben himmel

2008-06-16T19:30:00.003-02:00

Så er vi så tæt på sommerferie at jeg nærmest kan lugte de grønne træer i Danmark. Yay! Jo, jeg tror virkelig jeg trænger til ferie. Ikke at jeg sidder og er fuldstændig forfærdelig træt af det hele, men de mentale batterier trænger lige til en opladning ovenpå et langt men godt skoleår, der afsluttede i fredags.

Jep, fredag var der dimission og som sædvanen tro havde jeg været inde over noget underholdning. Nogen skal jo gøre det og som regel er det altid til stor morskab at se sine lærere på slap line. Sidste år lavede vi grin med en klasseværelse situation og I år havde jeg så valgt ikke at gentage mig selv. Det vil jo være lidt kedeligt hvis vi skulle gøre det samme år efter år efter år.

I år hed sketchen jeg havde skrevet ”De fire grønlandske mænd”. Egentlig er det ikke mig der sådan helt rigtigt har skrevet den, eftersom det er en grønlandisering af den store monty pyton klassiker ”The Four Yorkshire Men”. Ja, faktisk er det heller ikke dem der har skrevet den, men de har i hvert fald optrådt med den live (se f.eks. ”Live at Hollywood Bowl”). Sketchen handler om fire noble engelske gentlemen der sidder og nyder et glas vin og mindes deres barndom, og begynder at konkurrere over hvem der har haft den hårdeste barndom. Sketchen har jeg læst med eleverne i begge ATX klasserne i vores Monty Python forløb (er jeg ikke bare den faglærer du vil ønske du havde haft på gym?), så det var allerede en de kendte til. Jeg oversatte den så til dansk og lavede de fire engelske gentlemen til fine fornemme grønlændere og justerede teksten så den var tilpasset den grønlandske realitet, så Møllen blev til Fiskefabrikken, og en skotøjsæske på motorvejen blev til en kamik på indlandsisen, og den slags. I sammenhæng blev det replikker som:

Jeg skulle op om morgenen klokken 10 om aftenen en halv time før jeg gik i seng, vi levede af atom affald fra Thulebasen, arbejdede 29 timer om dagen på fiskefabrikken og betalte fabriksejeren for at få lov til at gå på arbejde, og når vi kom hjem slog vores mor og far os ihjel og de dansede grønlandsk polka på vores grav mens de sang ”så vender vi kajakken”.

Prøv lige at sige den replik med en stram mine mens der står 80 mennesker omkring dig der griner meget højlydt. Anna Marie klarede det flot. Hun var den fjerde grønlænder, jeg nummer tre, Karsten nummer to og Sine nummer et. Vi havde til lejligheden købt anorakker og tegnet et stort fed overskæg på alle os fire grønlandske ”mænd”. Dan var så vores tjener der vimsede rundt og skænkede vin og sagde ilumut på de forkerte tidspunkter (til de uindviede så betyder ilumut ”det er sandt”, ”nemlig” og den slags). Det hele forløb overraskende smertefrit og folk syntes det var ret så sjovt, og op til flere gik bagefter og smågrinede ”ilumut”. Så det var jo godt.

Om aftenen var der så afslutningsfest arrangeret af eleverne. Der var tre retter mad, snacks, selskabslege, musik, lidt taler, en dejlig stemning og det var rart at få sagt farvel til eleverne i et mere uformelt regi. Aftenen endte i klubben med Dan, Karsten, Sine og Camilla og nej, jeg var ikke god til billard den aften. Ikke at jeg normalt er et naturtalent, men den aften var jeg direkte katastrofal dårlig. Lavede minus 24 point på 3 skud. Av. Det var så mit stikord til at smutte hjemad. Vi skulle alligevel også være friske til næste dag.

Lørdag havde Anna Marie nemlig fødselsdag og den havde hun bestemt skulle fejres ude i det åbne landskab. Vi var fire både der sejlede og 11 mennesker ombord, der tog fra borde i Maniitsoq mod destinationen Ib Suit, eller lettere oversat – Ibs Hytte. Det er Ib fra klubben der satte sin hytte til rådighed, så vi sejlede godt ind i skærgården. Vejret var dejligt, men lige lidt for overskyet til det var perfekt og vinden ruskede også noget i os ude på det åbne vand der ligger ud fro Maniitsoq. Men vi nåede frem og det blev en dejlig aften (vi tog af sted fra Maniitsoq klokken 17) med godt selskab, masser af lækker mad, flotte omgivelser og et pænt vejr. Der var lidt koldt, men alt var bedre end det forfærdelige regnevejr vi havde de to foregående dage. Og selv om vi satte næsen hjemad hen ved de 12 om aftenen/natten, så skinnede midnatssolen som var det dag. En ting jeg har lært heroppe er at så snart Anna Marie og Christian inviterer så skal man sige ja, for så ved man der er kræset. Lørdag var ingen undtagelse: hjemmebagte brød, røget moskus, røget laks, krabbe, salat, chips og vin. Derudover skulle vi selvfølgelig også grille, så der var marineret moskus kød, grillpølser, peberfrugter og ost. Det var svært ikke at spise til man revnede. Jeg blev i hvert fald mæt. Mmmmmmmmm…

Søndag stod på rekreation og så er vi så småt begyndt at forberede os på hjemturen. Kufferterne er fundet frem, vi er snart i bund med vasketøjet (rettelse, Camilla er snart i bund med vasketøjet), de sidste aftaler er ved at være på plads (for Camilla, selv er jeg lidt bagud, men orker heller ikke at planlægge alt), har lavet aftaler med bådpasser (Per) og plantepasser (Tea). Nå, ja, det har jeg ikke fået fortalt. Camilla er i gang med endnu et projekt, eftersom vi har fået nogle tomat-, chili-, og agurkespirer af Sine. Dem har Camilla nu plantet om og så kan vi bare håbe på de ikke er døde når vi kommer hjem. Tea har advaret om at hun ikke har super grønne fingrer, men det går nok.

De sidste par dag inden vi skal af sted på torsdag går med planlægningsmøder for det kommende skoleår. Og som det ser ud til nu, så får jeg ret så travlt i de første par måneder, med tur både til Sisimiut og seminar i Nuuk. Det skal nok blive sjovt. Men sikkert også hårdt. Kunne være dejligt hvis man kunne tage konen med.

Nå jeg må hellere stoppe nu. Jeg har andre gøremål inden DK er i sigte. For eksempel skal jeg jo lige forberede mig på den store 60 års fødselsdag min far holder næste mandag. Han bliver nok lidt skuffet hvis ikke jeg siger et par bevingede ord. Hmm.. Mig i tænkeboks.

Ha det godt og god ferie alle sammen.

endnu et (skoleår) er gået + pæne billeder til vores nekrolog

2008-06-02T22:08:00.004-02:00

Mens resten af verden følger med i bombede ambassader på kukkassen, så sidder jeg med i grønland og vil undlade at komme med en politisk kommentar. Denne gang. For heroppe går livet sin vante gang med eller uden bomber. Weekenden kom og gik og den blev nydt i fulde drag, eftersom torsdag og fredag var meget lange og fulde af engelsk eksamen med mine 29 elever.

En mundtlig engelsk eksamen på ATI består udover at trække en tekst af tre ting: fremlæggelse af deres større skriftlige projekt, en oplæsning af en passage fra den tekst de har trukket, og besvarelse af spørgsmål til teksten.

Teksten de trækker er en kendt tekst, det vil sige at de har haft den på et eller andet tidspunkt i løbet af året. Jo længere det er siden, des sværere er det nok at huske, men det er jo derfor man skal terpe (men prøv at fortælle en teenager det…).

Deres projekt er et skriftligt projekt de bruger de sidste tre uger af skoletiden på at få skrevet (altså i engelsktimerne kun og så de sparsomme minutter de bruger i deres fritid). Projektet skal handle om et selvvalgt emne, der dog indskrænkes så meget at det enten skal handle om en tekst vi har læst eller om et emne som en af vores tekster har været inde over. I år var de tre store emner Johnny Cash, Calvin and Hobbes (Steen og Stoffer) og Freedom Writers Diary. Derudover var der projekter om grønlandske tegneserier (jo de eksisterer), nazisme (meget interessante historiske gennemgange), Superman, narko, dukkefilmen The Dark Crystal, Monty Python og amerikanske gadebander.. ja hvem sagde det behøvede at være kedelige emner?

Det store skriftlige projekt er i stedet for en skriftlig eksamen og for at afspejle dette tæller den samtidig også 20% af den mundtlige karakter. Ikke så meget at den har en kæmpe indflydelse på karakteren af den mundtlige præstation, medmindre at projektet udebliver eller afleveret men ikke består. Så går eleven nemlig 20% ned i karakter. Et 11 tal bliver til 9; 9 bliver til 7; 7 til 6, og så videre. Og dem var der nogle stykker af. 13 ud af 29 for at være hel præcis. Nogle var alt for korte (jeg krævede 3 til 5 sider), nogle var kopieret fra wikipedia, og andre var der bare ikke. Så det var ret mange, og jeg var faktisk lidt nervøs for at der var mange elever der skulle dumpe i år. Sidste år dumpede fem ud af 24, så i år så ikke så godt ud. På papiret. For da det kom til stykket kæmpede eleverne en fantastisk brag kamp mod nerver, sprogproblemer, flere nerver, forståelsesproblemer, udtale besvær, eksamensangst, overvældende mængder af tekster at skulle forberede sig på, forventninger fra venner, familie og bekendte og selvfølgelig endnu flere nerver. Og da røgen havde lagt sig var der 26 bestået ud af 29, hvilket jeg syntes var rigtig godt gået. Og endnu bedre end sidste år!

Og man kan heller aldrig forudse en elevs reaktion over deres karakter. Nogen trækker på skulderen over et 9 tal mens andre jubler så højt over et 6 tal at det kan høres over hele skolen. Jeg havde sågar en puge der smilede da hun fik 5. hun var overbevist om at hun havde fået 03 så det var jo bedre end forventet, mente hun. Og det kan hun vel også have nok så ret i. Alt afhænger jo af øjnene der ser.

Alt i alt gik det godt. Et 11 tal, et par 10 taller, tre 5 taller og blandet alndhandel for resten, masser af glade elever, ikke alt for mange sure miner, ingen dødstrusler, kun en meget træt mig og censor. Min censor igen i år var Linda Milne, den amerikanske dame fra Nuuk, der underviser engelsk på Jern og Metal skolen der. Om aftenen var hun og Charles inviteret på middag i privaten og det blev en rigtig hyggelig stund. Camillas patenterede reje risotto, humus, gulerodssalat, hvidvin, lidt øl og masser af snak. Jeg har simpelthen snakket sååååå meget engelsk de sidste par uger at jeg er ved at slå over i det per automatik. Hyggeligt i hvert fald.

Lørdag aften tog Camilla og undertegnede en aftenstur i båden, der nær var endt galt. Jeg havde eksperimenteret lidt med min GPS og lagt en rute på computeren, der lidt uheldigt bragte os midt mellem skær og kyst. Ikke at det er et problem. Der var plads nok, men på et kort kan man jo ikke lige se at på den og den kyst ligger der altså fiskenet i vandet. Det var nær gået galt. Heldigvis var det kun snoren der holdt nettet ude vi sejlede ind i (det eneste man kan se nettene på er en bøje i vandet eller som i dette tilfælde en gammel vanddunk). Vi fik basket den af, sejlede videre nu længere ude fra kysten for ikke at sejle i flere net, men dermed også tættere på skærene, alt imens vinden tog til. Jeg var ikke alt for glad for situationen. Til gengæld syntes Camilla at de tidspunkter hvor jeg var mest nervøs var glimrende tidspunkter at bede mig om at slukke motoren fordi hun lige ville tage et billede. Grrrrr… Her forsøger man at holde båden i balancegang mellem skær og kyst med en fralandsvind og så skal jeg SLUKKE motoren? Hun tog det ikke så pænt da jeg bad hende om at pakke kameraet langt væk. Og det værste var at hun ikke havde lært lektion da vi endelig nåede til havnen. Min bådplads er bag (endnu) et skær så det er ikke så sjovt når der er lavvande, og lavvande det var der lørdag aften. Også i den grad. Og mens jeg forsøger at gøre stakkels Madicken til præcisionen selv ved at styre mod de få meter mellem skær, bådebro og både, hvad gør Camilla? Trækker kameraet frem! Grrrr… Hun tog det ikke så pænt da jeg meget bestemt bad hende om at koncentrerer sig om at vi overlevede indsejling i stedet for at tage et billede til vores nekrolog.

Som I nok har gættet så overlevede vi også denne gang. Men næste gang laver jeg ikke en rute så tæt på kysten. Lidt har man da lært.

P.S. Jeg nåede at få fat i Økonomistyrelsen angående min SU gæld, så jeg behøver ikke længere at betale det frygtede girokort. Tror jeg vil sætte det i en ramme... hehe.

verdens dyreste brev

2008-05-27T22:20:00.000-02:00

I dag fik jeg lidt et chok. Ja chok er nok en større underdrivelse. Jeg blev lettere rystet. Det drejer sig om mit studielån. Det lån jeg ikke er begyndt at betale tilbage på endnu. Sidste år fik jeg nemlig udskudt første indbetaling endnu et år eftersom min økonomi ikke lige holder til månedlige afdrag på over 3000 kroner endnu. Der er så gået et år og det er på tide jeg får sendt en besked om at jeg egentlig godt vil have det udskudt endnu et år (man kan få det udskudt 4 år men kun et år af gangen). Og det glemte jeg så, og fik min første opkrævning i marts måned. Den glemte jeg så alt om. Den endte desværre i bunden af bunken og jeg skulle nok lige huske at kontakte dem og det blev så aldrig til noget. Og så hørte jeg ikke mere fra dem. Før i går.

I går fik jeg et brev og tænkte straks ”orv, dem skal jeg lige have ringet til og få udsat det dersens lån”, men desværre var klokken over Danmarks kontor tid, hvilket vil sige at det er omkring 12 i Grønland der så er 16.00 i DK. Så jeg tænkte den tager jeg i morgen og fik ikke engang åbnet brevet.

I dag modtog jeg så et nyt brev fra Økonomistyrelsen (det er dem der står for SU lånet). Underligt tænkte jeg da jeg jo havde fået et dagen før. Det viste sig så at det havde jeg ikke. Jeg havde modtaget et brev måneden før men det var bare først kommet frem nu, eftersom den gamle adresse stod på, og så var endt hos Masanti en måneds tid (hvorfor lige Masanti aner jeg ikke). Brevet fra sidste måned var 2. rykker for betaling af lån (har ikke set skyggen af første rykker) og understregning af at hvis ikke den blev betalt betragtede de lånet som opsagt og jeg skulle dermed betale HELE lånet på en gang. Det nye brev var så en bekræftelse af at de betragtede lånet som opsagt og et girokort på 189.337 kroner og 27 ører!!!!!! Snak lige om verdens dyreste brev.

Heldigvis er der visse forbehold, så som at man inden den 1. juni kan afkræfte sin opsigelse (just in case at det nu var en fejl), men hvis ikke det gøres skal beløbet betales inden 1. juni bliver det hele overdraget til inddrivelsescentret i Skat. Lyder ubehageligt.

Et eller andet sted kan jeg jo kun være MEGET glad for at brev nummer tre overhovedet nåede frem. Jeg mener, det første gjorde ikke, nummer to var en måned for sent og det sidste fandt herop på mindre end en uge. Hvis det nu var nået frem i næste uge skyldte jeg et inddrivelsescenter 189.337 kroner og 27 ører. Indtil videre skylder jeg godt nok stadig pengene, men heldigvis ikke til betaling lige med det samme.

Nu må man bare håbe at de tager telefonen.

jehova komplottet

2008-05-25T20:56:00.000-02:00

I en lille by som Maniitsoq går rygterne hurtigt, når først der sker noget. Og egentlig også ret hurtigt hvis der ikke sker noget. En fjer kan hurtigt blive til fem høns. Lad mig demonstrere.

Torsdag var ude og sejle med Dan. Dan er jo en af mine kolleger fra ATI, og da klokken var omkring fyraften aftalte jeg med Dan at vi lige skulle ud og sejle i Madicken. Ikke nogen stor tur, bare en smuttur over i Ata (en lille fjord på øen der ligger dejligt i læ) for at se om vi kunne fange en torsk eller to, samtidig med vi fik en fyraftens bajer og nød lidt tobak. Vejret var skønt og det var dejligt at komme ud efter at have siddet en hel dag på kontoret og rettet engelsk projekter. Torsk var der ingen af, og det nærmeste jeg kom var en grim ulk, der røg lige så hurtigt ud som jeg kunne få den af krogen. Efter en lille times tid tog vi turen tilbage, desværre uden torsk, men de lader åbenbart lidt vente på sig.

Om fredagen var Camilla og jeg så inviteret middag hos Charles. Den lille amerikanske lærer er tre uger i byen og har til lejligheden lånt en.. lejlighed. Herligt, og så ligger den ca. 25 skridt fra vores. Så vi blev inviteret til mexicansk mad, og adskillige øl senere begav vi os ned mod klubben, eller som Charles har døbt den ”The Secret Handshake Club”. Allerede før vi kom ind kunne vi se at den her aften blev god. Døren stod på klem og lyden af musik rungede blandet med en livlig snak og leben.

Og nu er det så jungletrommerne kommer ind i billedet. Du troede vel ikke jeg havde glemt det?

Den første jeg mødte indenfor var Marcus der prompte spurgte mig ”har du solgt din båd til jehovaerne?” Jehovaerne er naturligvis jehovas Vidnerne der holder til her i byen. Jeg har hilst på et par stykker af dem, og de er da meget flinke, men som Camilla så smukt udtrykte det, så kan vores livsstil vidst ikke helt forenes med ”jehovaerne”. Men Marcus havde hørt at jeg havde solgt min båd til jehovaerne. Det var jo ikke sandt, men nysgerrig hvor sådan an information kom frem kom jeg længere ind i rummet. Her mødte jeg så Ib, der så spurgte om hvem det var jeg var ude at sejle med i torsdags? Jeg forklarede at det var da Dan. Var han Jehova og havde jeg solgt min båd til ham? Næh, dan var lærer på skolen og vi var bare ude og få os en fyraftensbajer. Ikke helt den gængse jehova opførsel. Nej det kunne han godt se. Han ku sgu heller ikke helt forså hvis jeg var blevet jehova.

Samme tur fik jeg så også af Jon fem minutter senere. Nej, ikke jehova, ikke solgt båd, Dan er kollega, vi drak øl. Ahhhh.. okay så. Men det bundede åbenbart i at en eller anden (tror ikke engang det hverken var Ib eller Jon) havde set mig og Dan sejle af sted på nye eventyr. Det var så blevet konkluderet at Dan åbenbart var Jehovas vidne og efterhånden som den nyhed gik rundt havde jeg fredag aften åbenbart også solgt min stakkels Madicken til dem. Gad vide hvad det var blevet til hvis jeg ikke var kommet i byen fredag aften. Om mandagen var jeg sikkert allerede blevet medlem af jehovaerne, forkastet mit medlemskab til klubben, og skænket mine jordiske besiddelser til det højere formål… ja, man kan jo aldrig vide.

Det var i hvert fald godt det blev manet til jorden. Aftenen var i hvert fald en af de sjovere. Ikke mindst fordi vi havde fået en gæst, vores nye museums inspektør Tea. Tea er 26, høj, tynd og så er hun ikke ret grim (en jyde vil sige ”jeg har set det der var værre”), hvilket den mandlige del af aftenens klientel så sandelig havde bemærket. Jeg havde jo mit på det tørre (er lykkelig gift, tak) så jeg kunne kun morer mig over den pludselig energi, gutterne de havde. De var (næsten) alle sammen helt fremme i skoene og oppe på dupperne. Men endnu bedre, så faldt hun i en god snak med Camilla. Jeg håber lidt at Camilla i Tea måske kan finde den veninde hun har savnet at have heroppe. De klikkede i hvert fald fint. De er begge vegetarer (men spiser fisk), kan lide at diskutere design ting (tøj og alt det andet), har god musik smag og de faldt i hvert fald hurtigt i snak. Charles hyggede sig også og endnu en vegetar åndsfælle gjorde jo heller ikke noget på den konto.

Vi holdt festen kørende ret så længe og Camilla og jeg var hjemme ved en tre tiden, men ikke før vi havde udvekslet telefonnumre med Tea og hun var inviteret til Grandprix finale lørdag aften. Nu er jeg jo ikke sååå meget for grand prix, og det cirkus der har været i år, gør det ikke helt så meget bedre (tværtom), men i godt selskab, hvor man rigtig kan blive enig om hvor dårligt det ene nummer er og hvor grimme de næste er, hvem der burde vinde, og ikke mindst hvor dem og dem slet ikke burde være der, så er det ikke så galt alligevel. Til det er der så nybagte småkager., chips, chokolade og sodavand og så gør det pludseligt slet ike så meget at der er grand prix alligevel. Det var i hvert fald rigtig hyggeligt, også selvom det var Rusland der vandt. Blah. Så luk da den skjorte og gem det fuglebryst væk. Tsk. Næh, det burde have været Bosnien-Hertzegovina der skulle have vundet. Det var da en sang man kun kunne blive glad af. Sådan er verden så uretfærdig en gang imellem.

Egentlig havde jeg lyst til efter de indledende runder at skrive en lang og harcelerende blog over melodi grandprixen der var blevet til et stort cirkus, men jeg havde jo lovet ikke at være sur gammel mand, så jeg undlod. Jeg vil dog bare lige sige at det da var godt at hverken Estland (estisk udgave af Monrad og Rislund) eller Irland (en skræppende hånddukke der var en grip) gik videre. Utroligt at de overhovedet kom så langt.

Puha, sikke en smøre. Næste uge står den på eksamen med mine to klasser, så det skal nok blive spændende. Jeg lader hører fra mig hvordan det går.

Ha det.

WE ARE THE WORLD!!!

2008-05-21T22:07:00.001-02:00

Argh! Jeg kan ikke få den åndssvage sang ud af mit hoved! ”We aaaaarrree the wooooorld we aaaaarree the chiiiiildreeeeeen…”. Et forfærdeligt levn fra min ellers nogenlunde problemløse barndom har sneget sig op på mig og denne sang, der jo var et kæmpe hit den gang, men mest er kitch nu, har endnu engang taget plads i mit liv. Yrk.

Det hele kommer sig af at den lille Pisiffik er har fået ridser i pladen. Der er sådan set gået i hak. De sidste to dage jeg har været der inde for at købe en cola eller hvad det nu ellers er jeg skal have mig har ”WE ARE…” kørt i deres lidet agtværdige højtalere. I går nynnede jeg lidt med og tænkte hold da op, sikke et lille blast from the past der lige kom der, og mindedes min tid som bette knajt, der syntes det var en super sang og også synes at mine forældre godt kunne give nogle penge til de der afrikanere, når de rige og berømte nu sang at det var det man burde gøre.

I dag da jeg kom ind til frokosttid kørte den så igen, og jeg tænkte hodl da op sikke et sammentræf at radioen spiller den samme sang som i går lige på den tid hvor jeg kommer ind i forretningen. Det var da pudsigt, og handlede videre mens jeg kort men overfladisk skænkede min barndom en tanke og hurtigt kom fra det igen. Sidst på eftermiddagen på vej hjem fra arbejde svingede jeg så forbi selv samme forretning, og tænk om ikke den samme sang spillede igen! Nu er jeg ikke den der tror på en indgriben fra højere magter, så jeg køber ikke helt forklaringen med at det har været helt tilfældigt at radioen spillede den tre gange på to dage, præcist valgt når jeg kom ind i butikken. Nix, jeg tror simpelthen at radion har været en cd, og at de (de ansatte) har fået sat cd’en på repeat og nu er tvungen til at høre det ene nummer indtil der er en der tager sig sammen til at gå ind og skifte. Det har så åbenbart indtil videre taget halvanden dag. Jeg siger jer – hvis den stadig kører i baggrunden når jeg kommer forbi i morgen, så går jeg ind og skifter. Jeg mener det er en okay sang, men efterhånden er alt andet bedre end ”WEEE AAAAREEE THE WOOOOOOORLD!” Giv mig heavy metal med Skagerak! Giv mig Keld og Hilda, Jodle Birger, Kandis. Giv mig Nik og Jay, Backstreet Boys, new Kids on the Block! Giv mig new age, wienerwaltz, yesterday udført i den værste muzak instrumental trompet version! Giv mig noget andet! Puha.. der røg kæden vist af. Jeg undskylder.

Men mens jeg nu er i gang med at harcelere så er der noget jeg gerne har ville brokke mig over i en god rum tid. KNR - Kalaallit Nunaata Radioa. Magen til amatør kanal skal man lede længe efter. Det er som at se dansk fjernsyn i 70’erne – langsomt og kedeligt. Specielt mellem programmerne, der for det meste alligevel er taget fra dansk tv alligevel. I mellem programmerne trækker de så tiden ud i evigheder med stemningsbilleder, billedreklamer, oplysning til borgerne (for titusinde gang), gamle revy klip (igen igen) og sågar pausefisk.

Og så er de forfærdeligt inkonsekvente med deres tv programmer. For eksempel har de et kultur program der hedder Qaput! Der kommer to gange om ugen. Om torsdagen på grønlandsk og så tekstet på dansk om søndagen. Altså bortset fra at de op til flere gange har glemt at så sende den tekstede udgave om søndagen. Eller når de sender Viden Om, er det synkroniseret til grønlandsk. Det synes jeg er helt fin. Mere af den slags. Men så er det bare at de ikke altid gør det. Nogen gange sender de så en usynkroniseret udgave, så som seer er man fuldstændig i vildrede. Er man dansker kan man være heldig at se det en gang imellem (for den grønlandske udgave er ikke tekstet på dansk) og som grønlænder der ikke er så god til dansk kan man så ikke altid regne med at programmet er til at forstå, siden der ikke sendes undertekster på grønlandsk på nogen programmer overhovedet.

For ikke at taler om deres TV-køkken, der er en genudsendelse af et grønlandsk produceret tv køkken fra 1999 med skiftende kokke. Ja, ok, det er da fint nok. Men i dag skulle det så være med en Bibi et eller andet og hvad dukker så op? Frederik og Frede der laver en fiskeret i et program der blev sendt så sendt som for to uger siden. Så ikke nok med at det er en genudsendelse, men det her er så en genudsendelse af genudsendelsen. Og så tror jeg ikke engang at det var meningen. Helt ærligt så tror jeg bare at KNR er ret så inkompetente. Ja, det lyder hårdt at sige, men der har simpelthen været så mange åndssvage fejl fra deres side med programmer der ikke kommer, pludseligt skiftende sendetider, manglende synkronisering og undertekster og det bliver bare ved og ved. Nogen burde give dem en dummebøde, for det er simpelthen på stadie med en middelmådig lokal tv station. Hvis det altså er en af KNR’s gode dage. En løsning var at sende hele KNR staben på kompetence kursus. Eller låse dem inde i et rum hvor de kunne blive bombarderet med MTV i et par timer. Så var der da en chance for at KNR ikke var så dræbende langsomt. Man kan jo nå at falde i søvn mellem udsendelserne.

Av. Gamle mavesure mand. Hvad er det der sker med mig i dag? Jeg har det sådan set fint nok. Jeg er glad for tiden, min kone er dejlig. Jeg havde sidste undervisningsdag i fredags og torsdag og fredag næste uge skal jeg have mine elever til eksamen. Livet er godt. Bare ærgerligt at grønlandsk fjernsyn er lidt bagud. 30 år eller der omkring.

Nå, jeg lover at jeg snart skriver igen og det bliver alt andet end brok. For jeg er virkelig glad. Det lover jeg. Amar.

orv ja - hurra for AAB! Mere at være glad over :)

en forsmået kaptajn taler ud

2008-05-11T13:30:00.000-02:00

Som tidligere nævnt er Camilla startet i børnehaven som støttepædagog for Ulrik og Merethes ældste søn Alexander Julius på fem år, der har dyspraksi. Og det går strygende. Faktisk så godt at hun er blevet et større hit hos både den ældste og den yngste søn. Så vi tænkte at hvorfor ikke tage dem med på en lille sejltur, nu båden alligevel var kommet i vandet. Som sagt så gjort.

Ulrik ville også gerne ud og sejle så vi blev fem ombord på den lille Madicken, hvilket gik fint, men lad os bare sige at der vist ikke skal være flere end fem ombord af gangen. Og helst kun når to af dem er så små som Alexander Julius og Jonathan. Jeg må sige at jeg var en smule bekymret til at starte med, for børn er jo en lidt sjov størrelse. Har de en god dag og synes noget er sjovt og interessant så går det hele legende let, men er det lidt halvkedeligt og de er småtrætte og irriterede så kan selv den mindste ting blive en større kamp. Så hvordan kunne det ikke ende ude på søen, to timer hjemmefra, med to energi bomber der ville være alle andre steder end lige her. Det behøvede jeg nu ikke at være så bekymret for. For det første fordi at vi slet ikke tog så lang en tur (det turde jeg ikke lige), og for det andet fordi at de havde jo Camilla. Og far. Og så til sidst ham der har båden. Forklaring følger.

Jeg har gennem mine mange år prydet mig med den sikre viden om at jeg er god til børn. Børn elsker mig. Vi connecter ret hurtigt, hygger os, leger og jeg bliver ret hurtigt deres aller bedste ven i hele verden. Men jeg må sige at jeg har fået kamp til stregen. Inklusiv en overhaling indenom at ingen ringere end min kone. For på den her tur, som faktisk var ret hyggelig, der var al opmærksomhed fra de to gutter på enten farmand Ulrik eller Camilla. Jeg var ret hurtigt degraderet til ham der, der styrede båden. Som om det var noget. Næh, du, fiske med støttepædagogen det var lige noget for gutterne. Eller far der rodede med sin nyindkøbte pilke tingeltangel eller stod på hovedet og tog billeder, det hittede. Ingen interesse overhovedet for den eneste ene der rent faktisk gjorde turen mulig. Mig. Kaptajnen. Det kan jo ikke passe at jeg bliver fuldstændigt ignoreret på min egen båd! Mytteri. Næh, der måtte nye boller på suppen og det i en fart, hvis ikke jeg skulle miste skuden til bløde værdier og amatørfotografer. Jeg måtte sætte mig selv respekt. Vinde ungernes tillid. Og jeg havde et trumfkort. Et farligt trumfkort vil nogen nok sige. Et dødsforagt trumfkort vil andre sige. Jeg lod Alexander Julius styrer båden!

Okay, der var visse problemer med at styre båden for den bette knægt. Kræfterne holdt ikke helt til at dreje rattet, men hives det blev der da. Derimod fandt han hurtigt ud af hvordan man gav den gas. Og helst rigtig meget på en gang. Så båden fik nogle ordentlige ryk i tide og utide mens jeg behændigt forsøgte at styre båden væk fra at sejle direkte ind i diverse stykker fjeld eller skær eller hvad der nu var derude. Det gik nu fint, og jeg tror faktisk Alexander Julius lærte noget i dag. Han spurgte i hvert fald nok for to. Jeg måtte forklare både hvad et kompas var, hvordan omdrejningstælleren virkede, gassen, tændingsnøglen og specielt knappen der fik motoren til at vippe op og ned, var ret sjov. Men nu er den slags ikke ligefrem legetøj, så jeg holdte pilfingermentaliteten nede på et minimum, og det gik. Og jeg var populær. Eller båden var i hvert fald. Og siden jeg er kaptajn på båden, tager jeg lige den på min kappe.

Jonathan derimod var ikke helt tryg ved alt det der sejle halløjsa (og derved også sværere at vinde over på min side). Mest irriterede det ham at han skulle have en redningsvest på. Men han forstod godt at havde han den ikke på, kunne han ikke være på dækket og måtte bliver i kahytten. Så der var han det meste af turen mens han fortærede kiks efter kiks og sad med Camila (grrrrrr…) og kiggede ud af vinduerne efter de andre både, isflager, tang i vandoverfladen og alle de andre ting man kan se ude på søen. Han hyggede sig, og fik da også fisket lidt den ene gang han overbærende og efter en længere diskussion fik vesten på.

Under alle omstændigheder var det en dejlig formiddag. Vi fangede godt nok ingen fisk, men det er stadigt tidligt på sæsonen og torskene gemmer sig stadig på dybt vand. Så længe jeg ikke hører om andre i omgangskredsen der fanger tusinder af torsk, så er jeg ikke så nervøs. Men vi fik sejlet og nydt det brandgode vejr. Så må vi bare håbe at ungerne næste gang forstår at sætte pris på den vigtigste på båden.

Mig.

i går var det Camillas fødselsdag hurra hurra hurra…

2008-05-06T19:03:00.000-02:00

Jepper, så oprandt dagen endelig hvor min udkårne rundede det skarpe hjørne af 26. Og det må siges at det var en dejlig (og dyr) dag/aften. Men lad os lige spole tide lidt tilbage, før vi når så langt.

Maniitsoq er ikke ligefrem en verdens største shopping mekka, og rent personligt er der ud over lidt elektronik, bådudstyr og dagligvarer ikke meget at bruge sin surt optjente penge på. Så når det kommer til fødselsdagsgaver bliver det knapt så spændende. Heldigvis er internettet opfundet og online shopping er alfa omega for mig der ynder at læse engelske bøger, obskure tegneserier eller se lettere forstyrrede film, der alle kan skaffes ofte til billige penge over nettet. Så hvorfor ikke købe noget online til Camilla? Og jeg vidste samtidig om en hel flok af design, hækle og stof bøger Camilla ønskede sig der for det meste kun lod sig skaffe via en online biks i England. Go internet! Så jeg bestilte tre fine bøger til hende (og to til mig nu jeg var i gang), og krydsede fingre for at det grønlandske postvæsen ikke fuckede leverancen op alt for meget. Men alt dette vidste Camilla jo intet om.

Camilla derimod havde kun bemærket at jeg ikke en eneste gang havde spurgt hende om hun havde fundet noget i byen hun kunne tænke sig, og begyndte stille og roligt at prikke til mig – nu havde jeg vel købt en gave, og sårn. Det lød virkelig som om hun ikke troede at jeg havde tænkt mig at købe noget til hende, så den bold tog jeg så op (jeg kunne ikke lade være.. hehe). Så jeg forklarede at det var der sgu snart ikke råd til, men 5.000 kroner til båden, 5.000 til ny vaskemaskine, 800 for et spejl i soveværelset (ja det er dyrt når det hele skal ordnes på samme tid), så det var sgu ikke så godt med økonomien. Camilla mente at gaver det burde der altså være råd til og den behøvede jo ikke at være så dyr, og det var også en dårlig tradition hvis vi begyndte ikke at give hinanden gaver på vores fødselsdag. Jo, hun var nervøs. Faktisk tror jeg hun var ved at blive lidt sur på mig over min økonomiske snusfornuft når det nu var hendes gave(r) det gik ud over. Jeg måtte mane til ro, ved at love at jeg nok skulle købe en gave til hende til mandag (ellers havde jeg sovet hele weekenden på sofaen) og hun synes desuden lige hun ville gøre opmærksom at forretningen under Brugsen havde en flot halskæde, hun godt kunne lide. Hint hint.

Jo jeg kæmpede en hårfin balancegang mellem at være den dumme gaveløse pengegnier og så være den underdanige ægtemand der nok skulle tage sig sammen til at købe den der gave som hun jo så gerne ville have – uden så at være nogen af delene. Det hele kun for at overraske hende på selve dagen. Jo det var højt spil. Og for at sætte yderligere pres på så var der kommet to pakker til hende fra hendes veninder i KBH DK og en fra hendes forældre, men siden de ankommer til skolen og ikke hjem til os, så beholdte jeg dem på skolen og bildte den stakkels Camilla ind at der ikke var kommet noget endnu, hvilket ikke heldigvis er ret så plausibelt heroppe. Så Camilla var dobbelt frustreret, ikke nok med at manden i hendes liv ikke rigtig orkede det der med gaver, så så det heller ikke ud til at der kom noget som helst fra hjemlandet. Stakkels pige.

Heldigvis blev hun i en del bedre humør da jeg mandag morgen meget tidlig vækkede hende med pakker fra Danmark, hele tre gaver fra mig og naturligvis skønsang (”i dai ær dæ kamiilaaaaas fødselsdaaiii huraaa hurraaa hurraaa”, meget yndigt). Derefter var der morgenmad for to, og af sted på arbejde for os begge. Omkring tre halv fire tog vi ned til båden, fik benzin på og kom ud på en skøn tur i det dejlige forårsvejr. Planen var at vi skulle om på den anden side af øen, fange nogle fisk og tage hjem og få friske fisk til aftensmad. Desværre var fiskene ikke med på den plan, så vi endte i stedet på hotellets restaurant og fik hver en kæmpe fisketallerken med torsk, hellefisk, rødfisk, havkat og rejer med dertil hørende tilbehør og et par glas hvidvin. Jo der blev ikke sparet på noget. Aftenen sluttede foran tv avisen helt udmattede af alt den alt alt for friske luft.

Og så tror jeg heller ikke jeg skal bruge penge i meget meget lang tid…

klub champs 2008!

2008-05-04T22:06:00.000-02:00

I går havde vi klubmesterskaberne i alternative ”sportsgrene”, så i dag har jeg haft det rigtig skidt. Selvforskyldt naturligvis. Tømmermændene har banket om kap med min ekstrem dårlige sprit ånde, der bare ikke ville forsvinde selv efter 2 tandbørstninger og en halspastil.

Men aftenen (i går) var nu super hyggelig. Jeg er efter sidste generalforsamling blevet en del af aktivitetsudvalget og vi har den sidste måned haft et par møder og fik så stablet det hersens arrangement på benene. Først delte vi folk ind i fire grupper med fire i hver. Vi havde så forberedt fem forskellige korte discipliner: bowling, billard, søm på tid, bordfodbold og musikquiz. Bowling var noget med at vælte kegler på et billard bord, hvor hver man har 5 skud, billard var en turnering hvor alle havde 2 skud hver (efter tur), søm på tid var slå et kæmpe søm ned i en træstub (den slags adspredelse er allerede en fast del af inventaret i klubben alligevel). Bordfodbolden var at hele holdet skulle spille på en gang, hvilket altså betød at der stod otte mand og spillede bordfodbold på en gang. Ret så underholdende at se på. Og til sidst var der så en lang musikquiz hvor Jonas spillede 10 sekunder af en sang og så skulle man gætte kunstner og titel.

Vi var hold 1, og det bestod af undertegnede, Karsten (min ATI homey) og den garvede Bjørn. Jepper, et sandt dream team. Oprindeligt havde vi en fjerde mand, men han dukkede ikke op, så vi var istedet en dødbringende trio. I hvert fald i starten, hvor vi tæskede de andre i både bowling og billard (med lidt held og rimelig sikker Bjørn, samtidig med at jeg for en gang skyld ikke gav os minus point). Derefter gik det knap så godt. Søm på tid gik af helvede til, men hvad kan man forvente af to skolelærere versus en hel klub fuld af håndværkere? Jep, der er dømt nederlag. I bordfodbold fik vi skrabet en tredjeplads sammen, hvilket gjorde at vi lå lige hold 4 og kun et point bag hold 2 (point blev givet 5 for en sejr, 3 for en 2. plads, 2 for en 3. plads og sidste 1 for nederlag). Så der var spænding før sidste og afgørende disciplin – musik quiz. Her skulle det så også vise sig at vires hold måske var lidt bedre stillet end de fleste. Selv pryder jeg mig gerne af min store musikviden og Karsten og undertegnede har haft mange og lange diskussioner om musik (gerne under en eller anden form for alkohol påvirkning i klub regi, men alligevel.. utrolig kloge at høre på). Og bjørn vidste sig som en sand mester når det kom til old school jazz og det der lignede. Lad os bare sige at de andre hold lå tæt i den sidste kategori med henholdsvis 37, 37.5 og 38 point. Vi havde 67! WE ROCK(ed)! De fik på munden gjorde de. Så med den fantastiske opvisning af musikviden blev vi de store klubmestre anno 2008, vandt en flaske Blå Gajol og så gik det ligesom galt derfra. Øllene tog hinanden, de små blå blev hældt ned i en lind strøm og klokken halv to lå jeg på toilettet herhjemme og talte i den store telefon. Uh, jeg havde det skidt. Og stakkels Camilla, der skulle sove ved siden af den fulde stodder. Jeg var ikke et kønt syn.

Under alle omstændigheder så gjorde jeg et stærkt comeback lidt senere på dagen, efter morgenmad, hovedpinepiller, cola og bad var overstået. Vi har nemlig fået båden i vandet! YES! Båden har været på værft og bunden er nu flot, renset for ruger, ny malet og super duper klar til endnu en sæson. Så vi gik ned til havnen og tøffede en lille tur ud til Ata (en lille fjord i nærheden), pilkede lidt i det gode vejr og nød i det hele taget stilheden, naturen, solen og hinanden. Jo jeg fik lidt bonus point igen (havde også lidt jeg skulle indhente). Desværre bed ingen fisk på, men det kommer nok snart. Vi skal også på tur i morgen hvis vejret er til det, eftersom det er Camillas fødselsdag og så får hun lov at bestemme. Vi skal på en tur på den anden side af øen og se om ikke fiskemulighederne er lidt bedre der. Det tror jeg de er. Kunne lige passe andet at man ikke kan fange en fisk på sin fødselsdag.

Nu tror jeg at jeg vil i seng.. mit hoved er ikke hvad det har været og jeg skal jo helst være på toppen i morgen.

kartoffelhelvede

2008-04-22T21:32:00.000-02:00

I dag skulle jeg lave mad. Bare rolig, det er ikke første gang i det her ægteskab at jeg har taget den tjans, men i dag bestemte jeg mig for at prøve noget nyt. Det sku jeg aldrig have gjort. Det er lidt forbandelsen ved at have de her tyve forskellige opskriftsbøger med kæmpe store delikate tænder-løber-i-vand billeder. Man får jo lyst til at lave den slags mad. Få det til at ligne billedet. Smage herlighederne. For det ser jo godt ud. Ser ud som noget man virkelig vil kunne lide. Og der står en fin opskrift, og siden mit dansk er rimelig okay, så kan jeg godt skabe mig et overblik over hvad det er der skal gøres for at vi ender ved det her billede af den perfekte mad. Men hvad der ikke vises på det billede eller står i opskriften er hvor sygeligt svært det er at lave den ret, få det til at ligne noget fra en tre michelin stjernet restaurant i Paris. Der burde være advarsel på de opskrifter, sådan noget som ”Skal kun laves af en ekspert”, ”Er du ikke uddannet kok, vil din ret IKKE ligne den på billedet”, eller ”Amatører frarådes denne opskrift, da den for den uøvede vil svine uhensigtsmæssigt meget og give et middelmådigt resultat”. Velkommen til mit dilettant helvede.

Retten jeg skulle lave i dag var gnocchi. På papiret ser den ellers nem nok ud. 1) Du skal koge kartofler (kan ovnbages med skræl i en time), 2) lade dem køle lidt af, 3) mose dem med mel, smør, ost (nogen opskrifter har også æg), 4) trille dem til små ovale figurer med en teske og lave et lille tryk med bagsiden af en gaffel midt på så den ligner lidt en musling og 5) så koge den i saltet vand i 3 til 5 minutter. Nemt nok *host host*. Til sidst skal disse så serveres med en eller anden form for pasta sovs (for gnocchi er en form for hjemmelavet pasta, at I ved det). Ingen problem… en time senere lignede vores køkken jerusalems ødelæggelse. Der var mel og kartoffelsmat overalt på køkkenbordet, på gulvet, på ovnen, på skabene og generelt på alt hvad jeg havde rørt ved (hvilket vil sige gaffel, vandhane, briller, gryder, paletknive, køkkenrulle, køkkenrulleholder og hvad der ellers hører til en god dag i køkkenet). Yay. Det var simpelthen ligesom at en kartoffeldejsbombe var sprunget i køkkenet og jeg havde glemt at dukke mig. Men jeg kæmpede. Jeg rullede små kartoffel muslinger med mine kartoffelinficerede fingre til den store guldmedalje, trykkede med gaffel, kogte så kogende vand sprøjtede op om ørerne på mig, hver gang et nyt hold gnocchier skulle lynkoges, og forsøgte at holde liv i min pastasovs der var blevet færdig en halv time for tidligt. Ak ak ak.

Til gengæld kom det lidt til at ligne som på billedet. Bortset fra at mine muslinger mest lignede små fortabte albino mini frikadeller, og smagte lidt af kartoffelmos blandet med mel og kogt i vand i tre minutter, men det er jo sikkert sårn de skal smage. Man bliver i hvert fald mæt af det. Og så er der stadig halvdelen tilbage. Potionen var jo aaaaalt for stor. Ved ikke om jeg orker at se på dem mere. Fik lidt nok af at se på kartoffelrester da jeg gjorde rent på køkkenbordet, skabet, gulvet, ovnen…

Så hvis nogen tænker på at lave gnocchi, så husk advarslerne fra tidligere! Det smager okay, men, men, men... husk at gøre op med dig selv om det virkelig virkelig virkelig er det værd! Kom ikke og sig at du ikke er advaret.

colarelaterede tvangstanker om utopisk perfektion

2008-04-19T16:28:00.000-02:00

Jeg er offer for tvangstanker. Små neurotisk kan man jo altid være. Tvangstanker kan handle om mangt og meget, og min handler pudsigt nok (eller nogen vil sige logisk nok) om cola. Nærmere bestemt cola flasker. I mange mange år har jeg været meget meget glad for cola og det er gennem tiderne blevet til uhyggeligt mange flakser, store som små, glas som plastik. Og de er som oftest genbrugt. Glas har den fordel at den som regel ser ny ud. Er der slået noget af dem ryger de ud af produktionen og bliver erstattet af en ny. Plastik derimod har ikke denne fordel. Plastik flaskerne er i 99% af alle tilfælde ridsede, fulde af rifter, eller blot mærket af slitage og genfyldning på genfyldning. Selv nye flasker har et par skrammer fra transporten til den butik den nu står og forsøger at se så indbydende ud som overhovedet muligt. Ridset, brugt, ikke perfekt. Og det er her min tvangstanke sætter ind.

Det startede egentlig tror jeg med en reklame jeg så. En fyr skal købe cola (eller var det pepsi) og han tjekker samtlige colaer for hvilken en der har mest i. Stylet og med trendy musik i baggrunden gennemgår han flaske for flaske indtil han finder flasken. Den med mest i. Han køber den og da han kommer udenfor står der en lastbil fyldt med cola og den stakkels fyr kan starte forfra. For han skal have dén. Den med mest. Sød reklame, men den startede noget i mig. Det var okay at bruge tid på at gennemgå flaskerne. Det havde jeg jo set. Så spørgsmålet jeg så brændende havde ønsket at få besvaret var kun et smut i den lokale brugs fra at blive besvaret – for er det muligt at finde den perfekte, nye, uridsede, æstetisk tilfredsstillende plastik cola flaske?

Og sådan startede så den lille indkøbsleg jeg har kørende med mig selv, når jeg handlede ind i Brugsen, Netto, Pissifik eller hvor end det nu handler ind. Den cola der får æren af at blive købt af mig, er den der med et hurtigt skim af samtlige flasker ser bedst og nyest ud. Gang på gang er man blevet skuffet eftersom der var en flaske der så ud som om den havde potentialet, men så.. skuffelsen. På bagsiden var ridsen, eller matheden blev tydelig når flasken kom ud i lyset eller… Der var aldrig nogen der så perfekt ud. Der sneg sig altid en mindre perfektion ind, men jo flere ridser, des mindre havde jeg lyst til at købe den. Indtil i torsdags.

På vej hjem fra skolen tog jeg lige forbi Brugseneeraq for at købe et par sodavand til weekenden, og der var den! Min hellige gral. Den perfekte cola. En halv liters perfektion. Ingen unødige ridser, mathed eller rifter. Ny, fuld af energi der springer i øjnene så snart lyset får lov at spille i den mørke væske. Men hvad er det? Der er ikke kun 1 men HELE TO! Min perfekte cola havde en tvilling. Jeg var ved at græde af glæde mens jeg med handskerne på lagde dem i mit køleskab herhjemme, efter en meget stille cykeltur hjem (skulle jo nødigt ridse dem så tæt på mål).

Hjemme ventede så den normale verden i kraft af Camilla, der bare slet ikke har set lyset med hensyn til æstetisk tiltalende perfekte colaflasker. Faktisk synes hun lidt det er noget pjat at jeg ved hvert indkøb er ved at gå i stå ved sodavands skabet. Men hun var da glad på mine vegne. Jeg havde fundet svaret på mit spørgsmål, men var der udover ret ligeglad med flasken, og i øvrigt ret tørstig… Så nu her lørdag er der ikke flere perfekte colaer, men heldigvis nåede jeg da at tage et par billeder af mit Utopia.

Er til Camillas ærgrelse nok ikke færdig med at stille spørgsmålet næste gang jeg er på indkøb. For der kan jo godt være flere perfekte flasker derude der blot venter på at jeg finder dem og sætter den æstetiske pris på dem ingen andre gør. Ja, for deres skyld, må jeg fortsætte min søgen.

mmmmm.. Cola.

jordskredssejr og bryllupsprinsesser

2008-04-09T23:15:00.000-02:00

Yrk. Jeg har haft en af de der dage, hvor det meste af dagen har gået med at være træt, øm og uoplagt. Mest af alt har jeg haft lyst til at lægge mig ind over keyboardet og tage mig en skraver på arbejdet, men er ikke sikker på at det er så velset. Plus at jeg lige skulle undervise fire timer og sørge for at forberede mig til min grande PG eksamen på fredag. Synes ligesom det var lidt sværere at koncentrere sig, når man hele tiden skulle sørge for at holde sig vågen. Men bare rolig, sådan er jeg altså ikke når jeg underviser. Det er kun når jeg sidder nede på det halvlumre kontor og stirrer ind i skærmen og … zzzzzz… men så er det at man tager overtøjet på og vandrer over i pisiffik, køber et par ævler og en cola. Energi. Så kan man da lidt igen.

Og dagen blev ikke meget bedre da jeg kom hjem. Jeg var vist lidt ond i sulet mens jeg luskede rundt i køkkenet og forsøgte at bruge mine sidste rester af energi på at lave en æggekage. Heldigvis var Camilla i sådan ca. 100 gange bedre humør end mig, og vidste godt hvornår hun skulle slippe alt hvad hun havde i hænderne, kysse mig på kinden hjælpe mig med opvasken. Og som aftenen skred frem er mit humør blevet bedre, min hovedpine gået væk og mit energi niveau steget til et nogenlunde acceptabelt niveau for et almindeligt velfungerende menneske. Nu er det så bare Camilla der sidder og surmuler, eftersom flickr.com (siden hvor hun lægger billeder op) driller noget så ubarmhjertigt. Og jeg har jo ikke timer at hjælpe hende i, eftersom jeg skal have skrevet den her blog. For der er vist på tide.

Heroppe er der sket lidt af hvert siden sidst. I går havde vi det store kommunalvalg. Vi har en forestående kommunesammenlægning, der betyder at vi ender med at have 4 storkommuner, så det var jo spændende at se om det var de samme røvh.. øh jeg mener flinke politikere der kommer til at sidde ved magten igen igen. Og eftersom jeg har boet i landet mere en 6 måneder kan jeg jo stemme. Ikke at jeg har fulgt særlig meget med i de tv transmitterede debatter. Jeg har for længst bestemt mig på at stemme på grønlands pendant til SF (ja, jeg er lettere rød) partiet IA, så valget var ligesom truffet på forhånd. Faktisk var jeg inde og give en personlig stemme på Maniitsoqs 1. vice-borgmester Mimi Karlsen, både fordi hun var fra IA, og fordi hun er fra byen, men så sandelig også fordi hun var den der viede Camilla og mig. Så det er bonus i min bog.

Valg i grønland er lidt en sjov forestilling. I Danmark ville man have set valgplakater i månedsvis før selve valgdagen. Så kan man rigtig gå og blive træt af at se på dem, og med sprittuschen i baglommen overveje om ikke Pia K. plakaten mangler et lille Hitler overskæg eller Anders Fjogh måske lige skal have briller og et par manglende fortænder. Det eksisterer ikke i Grønland. Her kommer plakaterne nemlig op samme dag som selve valget og de er nede igen dagen efter. Sådan. Ikke så meget pis. Ville det ikke være skønt hvis julen kunne være ligesådan derhjemme? Julepynt op midt i december måned og væk 2. juledag? Nå, det var vist et sidespring. Men under alle omstændigheder så gør den korte plakat tid ikke festen mindre, når så dagen oprinder. I kan tro der var plakater, bannere, flag og parti farver repræsenteret i byen, og tættere man kom forsamlingshuset som var byens valgsted, jo tættere blev plakaterne.

I Grønland får man heller ikke tilsendt et valgkort. Man dukker bare op på valgstedet og stiller sig i den kø der passer til din fødselsdag (1-7, 8-16 etc.), de finder dig på listen, giver dig en stemmeseddel off you go. Og apropos stemmer, så er det altså lidt sjovt at læse i avisen bagefter at AI har vundet en jordskredssejr i Nuuk, når de reelt fik 2000 stemmer. Ja, det er lidt andre forhold heroppe. Men nok om valget.

I fredags havde Camilla og jeg vores bryllupsdag. Yay os. Vi har nu officielt været gift i et år (et år og fem dag), og det kom egentlig bag på mig hvor hurtig det år var gået. Ja, jeg burde nok have skrevet en lang blog om den store dag, men på den anden side set så havde jeg egentlig mere lyst til at nyde min kone den dag end at hænge ud foran computeren. Men det forstår i jo nok. Jo det blev en dejlig aften med lækker mad, rødvin, romantiske stearinlys og alt det der gejl der nu en gang skal være der sådan en aften. Og så fik vi endelig åbnet den boks med beskeder fra alle gæsterne til vores surprise bryllups fest i sommers. Der var rigtig mange søde beskeder, nogle mere kloge end andre, nogle havde sprunget ud som digter, mens andre blot havde tegnet brudeprinsesser og mange af dem (Toras bidrag). Vi arbejder pt. på at få dem i en ramme af en eller anden slags, men udvalget af rammer heroppe er lidt spartansk, så vi må vente til vi er i tømmerhandelen igen. Aftenen var i hvert fald hyggelig.

Nå man jeg vil til at se dyner, så jeg kan blive lidt mere frisk i morgen end jeg var i dag.

masser af gode nyheder!

2008-03-31T21:58:00.002-02:00

Yay! Masser af gode nyheder her fra det kolde nord denne gang. Faktisk hele tre af slagsen!

For det første lyder det til af uofficielle kanaler at både Camilla og undertegnede begge bestod vores VHF prøve vi var oppe i torsdag. Vi mødte Marianne, vi går på kurset med, nede i brugsen, og Mariannes nabo havde haft vores VHF lærer på besøg og fortalt resultatet, som naboen så sagde videre til Marianne der så fortalte det til os. Ja, sådan går det når jungletrommerne buldrer og byen er lille. Herligt. I hvert fald så længe det er gode nyheder. Faktisk var jeg lidt nervøs før prøven torsdag, da jeg havde bøffet vores test prøve om tirsdagen. Der havde jeg én sølle fejl for meget i den ene kategori til at jeg officielt kunne bestå. Så onsdag blev der terpet og terpet og terpet. Og det hjalp åbenbart.

Og så har Camilla haft sin første dag på arbejdet i dag! Hurra! Jo, i dag var Camilla med i børnehaven som støttepædagog for Alexander Julius, og det gik eftersigende glimrende. Alexander Julius viste hende i hvert fald rundt i hele børnehaven mens han fabulerede om dynamit (noget med en plakat om arbejdssikkerhed hvor der er noget der ryger i luften), så det lyder til at hun er i kridthuset. Og hun blev desuden kapret af ungerne til at spille uanede mængder af forskellige spil, men der var vist bare ingen der rigtig kendte nogen af reglerne og alle mente hele tiden det var deres tur. Hehe. Det var vist ikke så mærkeligt at hun var lidt bombet da hun kom hjem. Også selvom det kun var en halv dag. Det skal nok blive sjovt. Hvad der er mindre sjovt er dog lønnen. I hvert fald hvis de seriøst mener hun skal være ansat som ufaglært. En ufaglært tjener kun godt og vel 80 kroner i timen (det er medregnet tillæg!), hvilket må siges at være en anelse usselt. Så vi er ved at se om hun ikke kan blive anset som faglært, også selvom det ikke er børnehavepædagog hun er uddannet som. Hun har trods alt en erhvervs bachelor fra et seminar. Det må sgu da tælle for noget. Så vi krydser fingrer. 80 kroner.. tsk.

Og så til den sidste glædelige nyhed.. vi har endelig taget os sammen til at investere i en NINTENDO WII!!!!! Til den udenforstående så er det en spillekonsol til fjernsynet med den forskel at du rent faktisk skal bevæge dig når du spiler. Så vi (skygge) bokser løs på hinanden, spiller tennis (jeg får tæsk af min kone i begge), bowler (det er jeg lidt bedre til), og svinger imaginære baseball bats i baseball, hvor vi skal holde afstand da jeg svinger som en fuld mand på rulleskøjter. Lad os bare sige at Camilla har fået de første knubs.

I anledning af at vi havde fået indrettet vores lejlighed (og købt en nintendo wii) bestemte vi os for at holde en housewarming her i lørdags. Det var en ”kom en gang efter aftensmad” ting, men det betød dog ikke at vi danderede den før gæsterne kom. Næh du. Vi fik bagt chiabata brød serveret med selvrøget laks (det vil sige det var Anna Marie og Christian der selv havde røget fiskene), fik lavet guacamole (staves det sårn?), humus, salsa, lavet grøntsags tagselvbordshalløjsa man så kunne bruge i de før nævnte dip ting (sammen med tortilla chips selvfølgelig). Og så masser af rødvin. Ren luksus. Men vi (gæsterne, Camilla og mig) skulle ikke sidde og være casual hyggelige hele aftenen, nix. Jeg havde lånt projektor på skolen, fået sat stereo anlægget til den nye wii, og så kan du ellers tro at hele aftenen gik med bowling turnering blæst op på hele den ene væg. Alle var med (vi var 8, der alle fik spillet 2 kampe), og det var virkelig hyggeligt. Der var ingen der sad over og alle gik op i det med liv og sjæl. Turneringen endte med at Christian som en anden dark horse lige fik tiltusket sig sejren, eftersom han klart var den mest stabile spiller. Vi andre spillede som vinden blæste, men havde det nu sjovt alligevel. Vi nåede også lidt boksning og tennis. Specielt var det sjovt at se Anna Marie nærmest hoppe rundt på stedet for at fange den ene bold efter den anden, og når den så endte uden for i den ene eller anden ende spørge ”hvad skete der?”. Det var åbenbart ike meget hun havde set mens hun hoppede rundt. Hehe. Og så var det også en lejlighed til endelig at møde Karstens bedre halvdel Ellen. Virker sød, og så var hun rent faktisk ikke helt ueffen til bowling. Tror det hjælper at være mor til to på den konto.

Til sidst kan jeg meddele som en bonus information at jeg har været ude og investere 545 kroner i en ny træningsdragt (som om jeg nogensinde har haft en før), for nu skal Camilla og jeg nemlig til at gå i motionscenter. Vores tirsdag er nu, efter bestået VHF kursus, atter en gang ledig, så vi har bestemt os for at kigge lidt på hvad byens motionscenter har at byde på. Så Adidas træningsdragten er købt, hvilket jo betyder at uanset hvor tumpet jeg klarer mig med maskinerne, så ser jeg i det mindste brandgodt ud mens jeg dummer mig. Nemlig.

Ha det.

"Vores" nye lejlighed

2008-03-24T22:06:00.000-03:00

Så er det sket. Jeg er blevet gift og lever nu endelig sammen med min kone. Ja, det kan da godt lyde lidt mærkeligt taget i betragtning af at vi snart har et års bryllups dag og Camilla har boet hos mig i snart to måneder. Men det er netop lige det – hun har boet hos mig, i en lejlighed fuld af mine ting, mine møbler, min seng, mit rod, mine køkkensager osv. Der var ingen af hendes ting og der var intet der rigtig var vores. Og så skete det endelig her onsdag før påske – Camillas ting ankom endelig til vores lejlighed. Ja, endelig. Så kom hendes 25 kasser, hendes reol, hendes seng der heldigvis er lidt større end min (så min ryger ud), hendes skrivebord, stol, symaskine, lamper, billeder, alt det køkkenudstyr vi fik i gave til vores overraskelse bryllupsfest, hendes tøj, stof, mapper, cd’er, og alle de andre ting man får skrabet sammen og synes man skal have med. Og gudskelov for det.

Hele påsken har stort set gået med at tømme flyttekasser, debattere hvor ting skulle stå, malerier og lamper hænge, indrette køkken, frasortere alt mit gamle lort vi ikke mere havde brug for, omarrangere stuen, flytte den tilbage igen, flytte sengen, se film, sove længe, lave god mad, slappe af og nyde hinandens selskab. Det har både været hårdt og masser af dejligt. Mest hårdt for Camilla tror jeg. Hun havde et par dage hvor hun var på grænsen (faretruende tæt) på at blive hys over alt det her indflytning, for hvor skulle det hele stå, hvad var bedst, hvad skulle ud, hvad skule blive, i hvilken kasse havde hun gemt lige præcis den ting hun nu stod og gerne ville have placeret på reolen, var noget gået i stykker og det hele var vist en anelse uoverskueligt for den stakkels pige. Så var der ikke andet at gøre end at give hende et ordentligt bjørnekrammer, sige hun skulle tage pyjamas på, hente dynen og så sidde og slappe af med hende på sofaen, eller være den der havde overskuddet til at lave mad, eller hente cola selv om vejret udenfor var lort. Og det hjælp. Hun er god igen og lejligheden er så godt som indrettet.

I dag er det så bare mig der har været lidt hys. Det var så over en printer der bare ikke vil længere. Sådan noget lort. Ja, det er ikke engang noget gammelt lort, da det var en printer jeg købte lige før jeg tog til grønland, men nu gider det billige lort ikke mere. HP garanti for kvalitet mig et vist sted. Bah. Så det var jeg ret sur over. Og hendes printer er ikke meget bedre. Den laver streger og klatter med blækket. Ærgerligt, for vi skulle jo have printet billeder ud som vi skal sætte i rammer til vores køkken væg. Men det må så vente til vi a) enten får en ny printer, b) printer det ud et andet sted, eller c) køber en ny printer. Det må tiden så vise.

Orv, jeg må hellere lige sende en venlig tanke til skolens pedel Karl Bertil der brugte et par time hos os her søndag som handymand sendt fra himlen. Jer som kender mig vil vide at en handymand, det er ikke en betegnelse jeg kan tage på mig uden at få en meget lang Pinocchio næse. Jeg kan bare ikke sætte et søm i en væg uden at vælte væggen. Eller knække hammeren. Eller få sømmet i øjet. Så jeg aftalte med Karl at han kiggede forbi og vupti i løbet af et par timer var der sat tre hylder og lamper op på kontoret, billeder i stuen og lamper i soveværelset, noget der ville have taget mig sådan ca.... et års tid, hvis jeg var heldig. Og så havde det nok ikke engang blevet gjort særligt pænt. Så tak for det Karl. Tusind tak.

Og så må jeg lige blære mig lidt på min fars vegne. Min far er som nogle ved, bankdirektør i Eik Bank, der ligger i Kbh., og det gør han efter sigende rigtig godt. Under alle omstændigheder var han i TV2 news her for nogle dage siden (klik for læse indlsag og se klippet). Det var i forbindelse med den der online bank Northern Rock der lukkede og slukkede og bad deres kunder om at hæve deres penge inden udgangen af april. Som den første bank tilbød Eik Bank nemlig kunderne at de kunne overføre deres penge til Eik bank, med samme favorable vilkår som de havde hos Northern Rock. Og desuden tilbød han også de 9 ansatte i Northern Rock job hos Eik bank. Ret sjovt at se sin far på tv, helt alvorlig og meget tænksom og det så i det hele taget ud som at han virkelig tænkte over det han sagde, måske mest for ikke at sige noget lort på national tv. Det ville være lidt ærgerligt. Men det gik i hvert fald godt. Så kudos farmand. En (tv)stjerne er født. Yay. Minder mig om den eneste gang jeg har været på nationalt tv. Det var dengang der var popstarz eller hvad nu programmet hed den gang. Nej, jeg stillede ikke op. Men det gjorde en fyr der havde hovedrollen i et vikingespil i Aalborg og han klarede sig ret godt i det indledende udskilningsløb, så det var ikke sikkert at han kunne spille alle forestillingerne. Så jeg blev bragt ind som ekstra backup just in case at han faktisk gik videre. Men dagen oprandt så da han skulle have at vide om han gik videre eller ej. Vi stod i kostumer på en mark i udkanten af Aalborg, midt i en øver, da tv holdet (som aftalt) rendte rundt og filmede. Han fik så stukket en telefon i hånden og skulle så havde ”samtalen”, med kamera på og et par af os i baggrunden. Samtalen gik ikke helt som han havde håbet. Det var et nej, hvilket han fortalte os. Til det sagde jeg så ”Røv”, ”Sikke noget pis” og ”Fåk det, det går nok”. På nationalt tv (trust me, det blev sendt). Jo, den store ord ekvilibrist har jeg altid været. Og så undrer jeg mig over at jeg ikke har været mere på tv. Hmmm.

Tror jeg vil slutte nu. I dag er der endnu en dag. Desværre ikke længere med ferie, men derimod arbejde og op tidligt om morgenen og alt det der. Jep, tilbage i trædemøllen. Ja, jeg er vel ikke den eneste. Det var så den påske. Heldigvis er min kone glad over hendes.. øh.. vores nye lejlighed, så det går nok alt sammen.

den store blog uge #7: Søndag med stort S

2008-03-16T22:34:00.000-03:00

I dag har Camilla og jeg holdt søndag med stort S. Det vil sige sove rigtig længe (tror vi vågnede lidt i 11), gå i pyjamas den halve dag, spise kold pizza fra i går til frokost, spille computer (dvs. jeg spillede computer mens hun chattede med veninderne), se masser af afsnit af amerikanske serier (vi nåede vist en 3-4 stykker i dag og blev færdig med 3. sæson af ’The 4400’) og ellers bare hygge og lave så lidt som overhovedet muligt. Men vi fik da lavet en interessant makaroni pesto ret med svampe (kantareller og champignon), løg og paprika til aftensmad. Og jeg må sige det smagte meget bedre end jeg regnede med. Jo, er ved at blive lidt hooked på det der vegetar halløjsa.

En fast regel når man holder ’Søndag’ er at man ikke bevæger sig uden for døren ud til den store verden under nogen omstændigheder. Så ikke noget med lige at stikke ned til købmanden hvis man mangler noget. Så må man bare kompensere med noget andet. Det forhindrer dog ikke verden i en gang i blandt at komme til dig. Så omkring klokken 15 mens jeg stadig gik i pyjamas og slåbrok ringede det pludselig på døren. Nå, tænkte jeg, og regnede egentlig med at det var naboen der endnu en gang havde låst sig ude. Min nabo er en flink fyr, men jeg har endnu ikke mødt manden ædru, hvilket er lidt trættende i længden. Men jeg skal ikke fortælle folk hvordan de skal leve deres liv. Og angående hans låsen sig ude, så var det ikke fordi han havde tabt nøglen, men derimod at cylinderen i døren var gået i udu. Så det var vitterligt ikke hans skyld. I hvert fald troede jeg at det nu var ham der stod halv snalret ude foran min dør og skulle bruge et nummer på vores vicevært igen. Jeg bandt min slåbrok, tog min mest tålmodige mine på og åbnede døren, og der stod så… 2 nydeligt klædte unge mænd. Faktisk så nydeligt klædte at det skreg Jehovas Vidner. Man kan se det på dem lang tid før de overhovedet åbner munden. Det er den slags folk der altid er upåklageligt (og så godt som ens klædt), velsoigneret, høflige og altid smilende som om at i dag simpelthen er den bedste dag i hele verden, fordi Gud er til og han kan lide dem. Helt vildt meget. Pisse irriterende. Men jeg skal ikke fortælle folk hvordan de skal leve deres liv. Og på den anden side set har jeg heller ikke det store behov for at indlede en samtale med medlemmer af Jehovas Vidner.

De to fyre var rigtig nok fra Jehovas Vidner. Og ret overraskede over at se en voksen mand i morgenkåbe klokken tre om eftermiddagen, og undskyldte hurtigt i tilfælde af at de havde vækket mig. Næh, jeg holdt så men bare søndag sagde jeg, og de faldt lidt til ro. Der er vist noget i bibelen om at man skal hvile om søndagen så jeg tror det faldt i meget god jord. De ville i hvert fald invitere til et foredrag på lørdag om jesus opstandelse og det var da fint nok. Jeg nikkede, tog imod deres papir og lod dem gå videre til næste stakkel, der skulle reddes. Jeg kunne ikke helt lade være med at tænke på en sang af Superjeg, hvor Peter Sommer synger ”jo mere du nikker, jo mere får du fred”. Sjældent er der ytret klogere ord…

I morgen skal jeg starte på et førstehjælps kursus sammen med resten af lærerstaben. Det kommer til at foregå mandag til onsdag og så lige afslutning torsdag næste uge. Vi har jo påskeferie heroppe, hvilket vi sige at eleverne har påskeferie og os andre arbejdende folkefærd først får ferie torsdag. Så for at bruge tiden på noget fornuftigt (nu eleverne er væk) er det blevet bestemt at vi skal have et førstehjælps kursus. God idé. Sidste gang jeg tog sådan et var da i 1991. Ouch. Det er.. sørme.. et par år siden. Der var jeg 15, hvilket vil sige at jeg nu er.. hmmm. LALALALA… vi skifter lige emne. Der er kursus og Camilla skal med, så det skal nok blive sjovt.

Hvis vi er rigtig heldige så kommer Camillas ting i morgen. Endelig. Så de kommer nok på onsdag. Glæder mig allermest til det nye køkken. Til vores bryllups fest i DK fik vi simpelthen så meget nyt køkkenudstyr i tror det er løgn, og siden det jeg/vi har i brug lige nu er noget gammelt lort, så bliver der intet mindre end vidunderligt at skifte hele molevitten ud. Nye gryder, nye maskiner (el-kedel, blender), nyt service, nye knive, nye alt muligt! Det bliver jo som at lave mad i tv-køkkenet ”ja vi har snydt lidt…”. Glæder mig som et lille barn. Så er der så hendes 20 andre papkasser med alle hendes ting. Det bliver jo også ”spændende”. Og en ny seng (YES!), reol, skrivebord og en masse andre ting, så mit hjem endelig kan blive vores hjem. Håber bare vi kan have det hele.

Til sidst vil jeg bare lige sige tak for god ro og orden ovenpå en hel uge med blog. Det kan jo være jeg gør det igen en anden gang. Det var egentlig lidt rart at man vidste at man skulle skrive. For så fandt man tiden uanset om man nu synes man havde overskuddet eller ej. Håber ikke det har været for meget, eller for kedeligt for jer, kære læsere. Uanset så ses vi snart igen.

Nå, men jeg vil lige klemme det sidste ud af søndagen. Hygge.

den store blog uge #6: samlebåndsdød og job i sigte

2008-03-16T01:14:00.001-03:00

Så er der netspil igen. 8 nørder der sidder ved hver sin computer og skyder hinanden i smadder. Og jeg dør igen. Mange gange. Lige som jeg tror jeg havde skovlen under de andre så bliver man pløkket i ryggen. Igen. Men det er alligevel ikke uden underholdningsværdi.

Vi startede klokken 7 her til aften, men som sædvanlig kom vi ikke rigtig i gang før omkring klokken 22. Vi skulle lige forsøge forskellige spil før vi blev enige om et vi alle gad, og det vi så gad det var så det der tog 20 minutter og installere. Og min første installation gik så af helvede til, så det tog to gange 20 minutter før jeg var klar til at dø. Og dø. Og dø og dø.. Jeg sød også lidt nogle andre men rationen er omkring tre gange død før jeg nakker en af dem.

Ellers har dagen været en dejlig afslappende og hyggelig lørdag. Klokken 14 var vi ude med Ulrik og Merethe og deres to unger, Jonathan og Alexander Julius, og kælke. Der er en fin kælkebakke lige bag ved politistationen og efter en lille times faren frem og tilbage op og ned, tog vi hjem til Ulrik og Merethe til nybagte boller og varm kakao. Ren hygge og drengene var virkelig i sit es. Der skulle drikkes kakao og spises boller til de var stopmætte (de nåede ikke så mange boller som os andre), vises legetøj frem og leges gemme til den helt store guldmedalje. Der skulle også tælles og Alxander Julius fik fint demonstreret fra et til ti, men efter ti kneb det lidt. ”1-2-3-4-5-6-7-8-9-10-7-3-2” kom det fra ham med et smil i hele hovedet.

Det var sjov og ballade, men der var en mere alvorlig bagtanke med besøget. Deres ældste søn, Alexander Julius, lider nemlig af dyspraxi, hvilket er lidelse der hos børn hæmmer deres motorik. Hos Alexander Julius kommer det så til udtryk specielt i hans tale, hvor han har svært ved konsonanter. Og så er han hans grovmotorik lidt klodset til tider. Men hans hoved fejler ikke noget og hans energi niveau er.. lad os bare sige at han ikke behøver mere sukker end alle andre børn. Men ”lidelsen”, som er medfødt er noget der kan trænes op til at blive bedre og for at det skal ske, har kommunen nu tildelt ham 20 timer med en støttepædagog om ugen. Og så er spørgsmålet lige, hvem det er der hver uge skal træne 20 timer med den lille 5 årige charmetrold. Måske er det nemlig Camilla.

Jobbet består i at lave øvelser bl.a. gennem leg med Alexander Julius, og med jobbet følger også en oplæring i hvilket program man skal følge og hvordan man gør det bedst muligt. Så ebsøget i dag gik mest på om Alexander Julius i det hele taget kunne lide Camilla, eftersom de kommer til at spendere en hel del tid sammen. Og kunne han det, så ville Merethe og Ulrik skrive en ansøgning til kommunen og/eller Alexander Julius’ ergoterapeut, om at de synes det skal være Camilla. Og ’besøget’ gik fint. Han havde absolut intet imod Camilla, og Camilla synes også han var en dejlig dreng, så nu har hun sagt ja til at ansøge om jobbet. Og så kan vi kun vente på resultatet. Det vil være dejligt hvis hun får det må jeg sige, også selvom det kun er halv tids.

Derudover har Camilla også søgt job hos turistkontoret her i byen og på tirsdag skal hun ud og besøge Inuit Pels, for at høre om der er muligheder for nogle timer der. Så det kan jo ende med et par halv dages job giver en hel. Dejligt er det i hvert fald at der endelig sker noget på jobfronten. Tror det har været lidt hårdt for Camilla den sidste måned at sidde hjemme og ikke rigtig vide om der overhovedet er job til en som ikke taler grønlandsk. Så vi krydser fingre og håber på det bedste.

Nå jeg må tilbage og skyde.. jeg mener dø noget mere.

den store blog uge #5: dementi!

2008-03-14T21:29:00.000-03:00

Jeg har lovet at bringe en dementi. Det viser sig at gårdsdagens blog ikke var bragt på et fuldstændig sagligt grundlag, og det undskylder jeg selvfølge mange gang til mine mange læsere der helt og aldeles mener at min ydmyge blog er den skinbarlige sandhed. For min kone er hverken tvangsneurotisk (ikke særligt meget i hvert fald) eller inficeret af rengøringsvanvid. Så det har jeg lovet at sige. Fra Camilla. For bloggen i går fremlagde ikke alle fakta, og kom derfor til at give sandheden en uheldig drejning. Og hvis der er en ting jeg ikke vil have siddende på mig, så er det at jeg er manipulativ (med mindre det nu er fordi jeg ved at jeg har ret).

Hvad er så de skandaløse fakta jeg belejligt ’glemte’ i gårsdagens skrivelse? Jo det drejer sig specielt om vasketøjet. Grunden til at Camilla meget imod min vilje tvang mig til at cykle frem og tilbage med en million kilo vasketøj i stiv kuling, sne om ørerne op af bakke, var ganske simpelt at hun ikke havde mere rent undertøj. Her skal det altså til hendes forsvar siges at hun den sidste måned (altså siden hun ankom) kun har haft det tøj hun havde med sig i sin kuffert, hvilket igen vil sige ikke pokkers meget. Alle hendes ejendele, herunder alt det andet tøj hun har, er simpelthen ikke kommet op endnu. Først havde vi håbet på en hurtig ekspedition, da det ikke lykkedes (det danske flyttefirma tog sig VIRKELIG god tid med at sende det af sted), så skulle skibet komme i starten af ugen, men så var det pludselig et helt andet skib, det var på og nu ser det ud til at det ankommer lørdag. Så ved vi i det mindste hvad vi skal lave i påsken. Det vil altså sige at tøsen ret hurtigt kan løbe tør for tøj. Så ved i altså det. Og undskyld. Det var selvfølgelig unfair af mig at skrive at hun tvinger mig til at cykle i pendul fart mellem skolen for at vaske tøj, når hun kun tvinger mig til at cykle vasketøj i pendul fart af ren og skær nødvendighed. Og så fordi hun elsker at se mig bestille noget. Eller. Shhh.. Dementi!

Og så mente hun heller ikke det var helt fair med min beskrivelse af opvaske situationen. For "opvaske må jo altså tages når man løber tør for f.eks. bestik" (hendes ord). Og det er det da noget om, men her er det jo så min erfaring fra mange år som ungkarl kommer til sin ret – man vasker selvfølgelig kun det op man skal bruge! Så behøver man ikke vaske op så tit, og man får meget mere tid til at de vigtige ting her i livet som f.eks. spille computer. Eller se film. Eller begge dele på en gang. Men prøv du at forklare hende det.. tal om at smide perler for svin. Den tid er åbenbart slet og ret over. Jeg må se det i øjnene.

Til sidst må jeg dog lige forklare at min kone ikke er en sippe. Tværtom. Men der er åbenbart kun så meget en gift kvinde vil finde sig i. Og opvask og manglende undertøj står højt på listen. Så det ved jeg nu. Nu vil jeg så ind og se anden del af X-faktor med min kone. For det gør man når man er gift.

den store blog uge #4: Kunsten at bo sammen med sin kone

2008-03-13T22:45:00.000-03:00

Nu har jeg snart været gift et helt år, men Camilla og jeg har immervæk kun boet sammen lidt over en måned, så det kræver en smule tilvænning. For os begge to. Jeg mener, jeg er jo den lettere tilvante drengerøv med computerspil, lidt for meget cola, serie kigning, hurtig madlavning og gerne rester op til flere dage i træk eftersom jeg laver STORE portioner og generelt lidt af en forkælet singlefyrs tilværelse uden den del der hedder gå i byen og score damer. ’Byen’ nøjes med at være sporadiske besøg i klubben, aftener til skolens netcafe, eller settlers aftener hos Per. Men det kan jeg jo ikke helt længere. I hvert fald ikke bare sådan uden lige. Der er jo kommet et kvindemenneske man skal tage hensyn til. Og heldigvis for det.

Forstå mig ret. Jeg elsker Camilla over alt på jorden, men det her bo sammen noget, det kræver altså en hvis tilvænning. For eksempel skal der laves varm mad hver dag. Og det skal være vegetarisk, dog med fisk en gang i blandt. Så ingen saftige bøffer eller frikadeller (med mindre de er lavet af blendede bønner blandet med blendede grøntsager og ris, linser og den slags), og heller ingen store blodige steaks (medmindre vi altså taler tun steaks, der så heller ikke er blodige). Nu er situationen dog ikke så grel at jeg ikke må få kød hvis jeg gerne vil have det, men jeg synes bare det vil være lidt mærkeligt at vi ikke spiser det samme, når vi nu skal lave mad sammen. Så jeg forsøger så vidt muligt at spise det samme som tøsen. Og jeg klager altså heller ikke. Det smager fremragende, også selvom det er sundt. Hun kan jo nogle tricks, men ingen tvivl om at det ville være mere spændende sådan rent grønsagsmæssigt at bo alle andre steder end i Grønland, her hvor udvalget er småt og prisen høj. Men vi er ved at lære at leve med det. Dog nægter vi at købe bakken med champignon til 40 kroner, og agurken til 25 kroner hører til ren luksus. Vi købte en sidste weekend da Camilla bestemte sig for at vi skulle have burger (jeg havde sukket efter en burger et stykke tid). Så vi bagte selv burger boller, gjorde fyld klar og hvor hun som bøf brugte stegt knold selleri, brugte jeg så en sydende lækker bøf af hakket moskus kød… mmmmm… jeg siger jer det var gode sager. Så kød kommer der da på bordet en gang i blandt.

En anden ting er opvasken. Alene i lejligheden kunne jeg sagtens ignorere en opvask i meeeegeeet lang tid (flere uger hvis den var specielt ondskabsfuld), men det går ikke i Camillas verden. Der skal der i stedet for være pænt og nydeligt i køkkenet og opvasken klares hver eneste dag. Se, det er der jo ikke noget i vejen for, men desværre forventer hun jo så også at jeg tager del i denne tvangsneurose. Jeg forsøgte at snige mig uden om med undskyldninger om PG rapporter, vigtige ting på computeren (”jamen jeg er næææsten færdig skat”) og tusind andre dårlige undskyldninger. Det gik også fint indtil for et par dage siden hvor jeg fik en ordentlig overhaling. Jo jeg havde røde ører og må slå mig til tåls med at det nu er ’vores’ tvangsneurose.

Og så er der vasketøjet. Vi har som bekendt ikke selv en vaskemaskine, så al tøjvask foregår på skolen, hvilket jeg da jeg var alene sørgede for at skete så sjældent som overhovedet muligt eftersom det indebære at tage en kæmpe sportstaske på nakken, taget hen på skolen, vaske og så tage en kæmpe sportstaske fuld af halv vådt/klamt (ergo meget tungt) vasketøj tilbage igen. Det er bare ikke lige det jeg glæder mig til den ene eller to gange om måneden det blev til. Men nu er vi to. Og da hun har det med vasketøj som hun har det med opvask så ved vi jo godt hvad klokken er slået. Ak. Jeg siger dig jeg er allerede træt af at cykle vasketøj frem og tilbage. Hele TO (jeg gentager TO!!!) gange er det blevet til bare denne uge! (måske fordi vi ikke vaskede sidste uge, men det er jo historien fuldstændig irrelevant). Så nu har Camilla fået jobbet at finde en vaskemaskine i en fart. For en gang skyld har vi økonomien til det, og hvis ikke vi havde pengene, så skulle jeg nok finde dem, om det så betød at jeg ikke kom hjem til sommer. Tanken om mig i pendulfart med vasketøj på ryggen hujer mig bare lige så lidt som Pia K. som statsminister.

Men det hele er altså ikke lutter selvopofrelse. Der er så absolut også fordele ved at have sin kone i huset. Der er rent og pænt. Der er altid nogle at snakke med, nogle at komme hjem til, nogen at se middelmådige amerikanske serie med. Der er god mad hver dag (ikke at det kun er hende der laver mad altså, for eksempel skal jeg lave pizza på lørdag, så kom ikke her). Man kan sove i ske. Og så er det lidt sjovere at holde pyjamas weekend når man er to.

Jo, det er sgu nok ikke så tosset alligevel.

den store blog uge #3: en begrebsverden på vrangen

2008-03-12T21:42:00.001-03:00

Uanset hvor smuk og dejlig grønland den nu en gang er, så har den nogle helt uforståelig og altoverskyggende dunkle sider, som jeg hverken kan eller vil forliges med. Og et af de aller værste er selvmord.

I dag fik jeg at vide at en knægt forsøgte at begå selvmord i mandags ved at skyde sig selv med et gevær. Han overlevede, ligger nu på sygehus i Danmark, men kommer ikke til at tale eller se normalt igen. Kuglen tog halvdelen af kæben, røg gennem tungen og det ene øje. Og her kommer så det værste. Knægten er kun 11 år.

Hvad er det der sker i et land hvor selvmord bliver en del af en 11 årigs begrebsverden og ikke nok med det, men også set som en acceptabel løsning på de problemer, der nu end måtte være. Jeg forstår det ikke. Og mit gæt er at der er der sikkert en hel del andre der heller ikke gør. Både grønlændere og danskere zuzammen. Det er simpelthen for sørgeligt og alle mine tanker går til den stakkels familie der nu sidder tilbage og tænker på hvad fanden der gik galt. For det er et problem heroppe.

Det første år jeg var heroppe skete der 55 selvmord. Det er rundt regnet et selvmord om ugen. Og med et så lille land, hvor alle kender alle eller kender en der kender en, så kommer et selvmord hurtigt til at ramme rigtig mange mennesker. Og det er måske også der man skal finde kimen til hvorfor en 11 årig dreng kender til begrebet ”selvmord”. Det er nemlig alt for synligt heroppe. Alle kender en der har begået eller forsøgt selvmord.

Sidste år havde vi en ung knægt der skød hovedet af sig selv nede i en båd i lystbådehavnen. Det var den 11 åriges fætter. Måske har det, at fætteren skød sig selv, et eller andet sted legaliseret selvmord som en mulighed for at løse problemet for den stakkels knægt, der nu ligger på hospitalet med ar for livet. Selvmord smitter. Kort og godt. Ja det er sikkert desværre hverken første eller sidste gang den slags sker heroppe. Uforståeligt og alt alt for sørgeligt.

Sorry, jeg slutter nu. Det var et lidt hårdere emne at skrive om end jeg regnede med. Et eller andet sted bliver jeg både utrolig trist til mode, men samtidig så edderbrodereme rasende. Ikke på nogen bestemt. På det hele. For der er fanme noget galt når en 11 årig forsøger selvmord. Det skal ikke kunne ske. Punktum. Det giver ikke mening.

Uforståeligt.

Sort.

Sørgeligt.

den store blog uge #2: Very High Frequency

2008-03-11T22:44:00.000-03:00

Så blev det igen tirsdag, hvilket betyder hjem fra arbejde, afslapning i kun en times tid, så madlavning, slå mave sammen med konen og så af sted igen (dog sammen med konen). Camilla og jeg har nemlig i den sidste lange stykke tid gået på VHF kursus, hvilket i bund og grund er et kursus hvor du lærer at bruge de høj frekvens radioer de fleste har med i deres båd. Og lad os bare slå fast at det ikke er ligesom at ringe på en telefon. Man slår ikke bare et nummer ind, ringer op og siger ”Hej Bent”. Man skal vide en masse om radio jargon, hvornår man må kalde op, hvad man skal sige, hvad man skal gøre i nødsituationer, hvad der i det hele taget kvalificeres som ’nødsituation’ osv.

Jo der er dømt familiehygge hver tirsdag aften når vi tager ned til den lokale skole og får undervisning af Kuunnunnguaq, på hans egen underfundige og afslappede måde at undervise på. I dag handlede det om DSC (Digital Selective Calling), GMDSS (Global Maritime Distress and Safety System) og bestilling af radiosamtaler. Vi lærer om hvilke kanaler der hører sig til i hvilke situationer, tidspunkter for trafiklister, frekvenser for special udstyr som Navtex, EPIRB (Emergency Position-Indication Radio-Beacon), og alle mulige og umulige ting man skal huske til eksamen der efter sigende er sat til den 27. marts. Her skal vi kunne svare på de ovenstående mystifystiske ting (heldigvis giver det lidt mere mening jo mere tid man bruger på det), men også huske opkaldsprocedure for nød-, il-, sikkerheds- og almindelige opkald. Nød (opkaldet starter med 3 x MAYDAY) er når der er overhængende fare for dig eller din båd og du behøver hjælp lige nu. Il (her startes med 3x PAN PAN) er når du er i vanskeligheder men ikke i overhængende fare for liv og lemmer lige nu. Men il-situationen kan udvikle sig til nød, hvis ikke man får hjælp. Det er jo ikke helt ufarligt for eksempel at drive rundt uden benzin på båden, hvis vejret trækker op til storm. Sikkerhedsmeldingen (det er 3 x SECURITE) er hvis man finder objekter i vandet (containere, skibsvrag eller lignende) der kan være til fare for andre. Så melder man det til alle stationer (herunder kystradioen, der så sender det videre).

Men jo, vi forsøger at lære noget, og jeg må sige at Camilla næsten går mere op i det end mig. Hun læser en del i bogen (jeg har kun lige skimmet den), tager tests på nettet og det er jo rart at vide at man har en belæst co-pilot med sig, når man er ude og sejle. I det hele taget er det rart at have noget sammen. Nu kunne hun jo desværre ikke tage skipper beviset med mig sidste år, men radiokurset her ender ud et VHF bevis, der betyder at man har lov til at have en VHF radio. Og når vi begge to tager kurset så har vi da dobbelt chance for at bestå… det går nu nok. Uanset så har vi allerede en VHF radio. Man skal jo ikke have bevis for at købe end, heller ikke for at bruge den. Men har du ikke beviset så har du ikke et MMSI (Maritime Mobile Service Identity) nummer, der gør det nemmere at tilkendegive hvem du er hvis du er i nød, da du og din båd så er registreret i et eller andet register Søfartsstyrelsen har.

At den bliver registreret bliver også en enestående chance for endelig at få officielt at få ændret bådens navn til Madicken. Folk kender kun det lille orange lyn som ”Ruth”, til gengæld kender alle så Ruth. Hvis jeg siger ”ja, jeg har købt Pers gamle båd”, så siger de ”nå Ruth, ja den kan vel også selv finde vej efterhånden”. Ikke nemt at skulle sige, ”Nej Madicken”. Måske er det nemmere bare at lade den hedde Ruth. Så ved folk i hvert fald hvad man snakker om. Hvis folk bare kunne deres Astrid Lindgren, så var det hele bare lidt nemmere.

Mig: ”Mayday mayday mayday, kalder alle stationer, Her er Madicken Madicken Madicken.”
Ternen: ”Mayday Madicken her er Ternen. Er du sikker på at du hedder Madicken, jeg kender ikke noget skib af det navn”.
Mig: ”Madicken er den der lille coole orange lyn”
Ternen: "Siger mig ikke noget"
Mig: "Pers gamle båd?"
Ternen: ”Nårhh, Ruth”
Mig: ”Glem det, jeg vil reddes af nogle andre”.

Nå, men jeg vil i seng og drømme om VHF, DSC, MMSI, NAVAREA, EPIRB, MAYDAY, SECURITE, PAN PAN, frekvenser, opkaldsprocedure og hvad det ellers alt sammen hedder… og Madicken.

den store blog uge #1: hvor har du været?

2008-03-10T22:46:00.000-03:00

Puha, det er godt nok ved at være lang tid siden sidst. Over to uger for at det ikke skal være løgn. Så kan det være så som så med gode intentioner og høje løfter om hyppigere skriveri, når jeg bare lader jeg i stikken i to stive uger. Sikke da an tølper. Men det er nu heller ikke fordi jeg har lagt på den lade side. Jeg har forberedt den teoretiske PG eksamen, været i Nuuk til selve eksamen, spillet firmafodbold, undervist, vejledt, vænnet mig til at bo sammen med min kone (og ved samme lejlighed brugt en masse tid sammen med hende), fejret alcoa placering (det blev Maniitsoq), været til generalforsamling i klubben, spillet world of warcraft (det skal jo også passes), hjulpet med Karstens flytning (nej, jeg var ikke syg), været til tandlæge igen igen (ingen rodbehandling denne gang), været til VHF kursus indtil flere gange, besøgt gamle venner, været stand in IT mand på skolen og sikkert alt muligt andet jeg ikke lige kan huske pt. Men alt det har jeg jo ikke skrevet en eneste linie om, hvilket egentlig er ret så for dårligt. Derfor har jeg givet mig selv en udfordring - denne uge skal jeg skrive et nyt blog indlæg hver dag. Jeg lover ikke det bliver en roman per dag, men planen er at komme i gang. Der er en masse jeg ikke lige har fået fortalt, så hvorfor ikke tage sig lidt sammen, når man nu har chancen. Og så det også som om at man har lidt mere overskud nu denne her PG eksamen er ovre. Og det er vel også et godt sted at starte.

Karsten og jeg tog til Nuuk her i torsdags, da vi skulle ned og forsvare hvert vores afgangs projekt. Vejret var lidt ustadigt, men med en to timers forsinkelse nåede vi da frem. Så alt var ajunngilaq. Vi ankom til hotellet og siden det var Hotel Hans Egede var der jo ikke noget at klage over. Rummet var fint, med en fantastisk udsigt over til Blok Y eller hvad den ellers hed. Grim, grå og sørgelig. Og man følte lidt sig lidt beluret når man var i værelset med gardinerne trukket fra. Det kunne man så bare lade være med. Men der befandt jeg mig så i Nuuk, med udsigt til en faldefærdig blog og med en eksamen næste dag hængende over hovedet. Jeg kunne kaste mig over bøgerne og håbe på det bedste eller jeg kunne gøre noget der kunne får mig til at tænke på noget andet. Så det gjorde jeg så. Det sidste altså.

Landet ligger nemlig sådan at for en lille måned tid siden rejste et par, Mikael og Maja, sammen med deres lille datter Silje til Nuuk. De er de dejligste mennesker jeg kender fra min tid på Studenterhuset i Aalborg, og selvfølgelig skulle jeg da benytte lejligheden nu jeg var i Nuuk til at besøge dem. De bor i Nussuaq, og det viste sig at de kun boede omkring 100 meter fra hvor jeg selv boede som barn i fire år. Det var hyggeligt at se dem igen. Tro jeg sidst så dem for lidt over et år siden, men de lignede sig selv, bortset fra at Mikael havde ladet løvemanken falde. Han har lige så længe jeg har kendt ham (og det er efterhånden ved at være et par år) haft det største, længste, krøllede hår, men et dertil hørende on/off gedeskæg. Men det var der ikke noget af. Lidt skæg var der, men ikke som før. Han så jo helt… voksen ud.. Ak, det går jo den vej. Men under alle omstændigheder så gik der ikke lang tid før snakken faldt på hvordan det gik derhjemme i Aalborg, hvem der var hvor og hvem der havde gjort hvad, fået job, stadig var på huset, var kommet videre eller blot gået i stå. Altid godt med en update om gamle hoveder. Efter en god aftensmad og et par øl (kun 2, jeg skulle jo til eksamen næste morgen), lidt mere diskussion, denne gang om Grønland, politik og den slags opløftende emner (jo, det var sarkastisk) tog jeg hjem til hotellet. Klokken var omkring halv ti, og efter at have læst lidt gik jeg i baren med Karsten. Der var på tide at få et par night caps mens vi snakkede lidt om morgendagens store udfordring. Men det blev kun til to øl (jeg skulle jo op næste morgen.. hov, havde jeg ikke sagt det før?). Til de nervøse læsere der sidder og tror det endte i ren øl maraton, så kan det siges at det gjorde det ikke. Vi kom i seng i ordentlig tid, men havde før det en glimrende diskussion om pædagogik, undervisning, teori, vores oplæg og forsøgte at støtte hinanden. Specielt Karsten var lettere nervøs, da han ikke havde haft tid til at forberede kæmpe oplæg med storslået power point præsentation. Men det havde jeg. Jo, jeg havde snydt lidt og havde hjemmefra forberedt et længere powerpoint præsentation, læst op på noget teori, der u begyndte at rumstere som en vanvittig inde i mit hoved. Som små puslespilsbrikker tørnede de rundt i mit hoved og jeg forsøgte febrilsk at få lagt de sidste brikker inden min eksamen fredag formiddag.

Hele fredag formiddag (jeg skulle til eksamen klokken 10.30) gik med ikke at spise særlig meget morgenmad, diskutere med mig selv på mit hotelværelse, perfektionere power point showet, der ikke helt ville som jeg ville, være nervøs, overbevise sig selv om at det ikke rigtig betød noget så længe jeg bare bestod, være lidt mere nervøs fordi jeg egentlig godt ville have en god karakter, og så endelig klokken lidt over 10 tage elevatoren til 5 etage hvor eksamen skulle tage sted i et af hotellets konferencelokaler.

Heldigvis var der gode nyheder da jeg kom op – Karsten havde bestået med bravur. Han havde fået et flot 10 tal, så kimen var lagt til noget godt. Håbede jeg. Tidligere var der så, fandt jeg ud af, givet både 8, 9 og et enkelt 11 tal, så det så da ikke ud til at de dumpede folk på stribe. Så jeg tog en dyb indånding og gik ind i løvens hule, til mine eksaminander Ib og Bo, samt censor (tror nok hun hed) Lisbeth. Men det gik stort set som planlagt. Jeg fik i hvert fald snakket en forfærdelig masse, brugt eksempler fra mine egen undervisning, bragt alt mulig teori ind i billedet, jeg ikke havde med i projektet, fik tegnet og fortalt, skrevet og forklaret og pludselig var der gået 30 minutter. Så kunne jeg spændt gå ud og vente på dommen.

Dun dun duuuuuuun… JEG FIK 11!!!! Yay mig. Følte mig lidt god da jeg fik det at vide. Det hjælper selvfølgelig alt sammen at jeg har taget 6 år på uni, og elsker at fordybe mig i teori, hvilket også var ordene fra censor. Hun fortalte at efter hun havde læst mit projekt, havde sagt ”hold da op, det var godt nok teoretisk” og havde virkelig håbet på at jeg kunne demonstrere en mere praktisk tilgang til undervisning til eksamen. Og siden det var nøjagtig hvad jeg gjorde, så var hun glad.

Resten af opholdet i Nuuk gik med at købe lidt gaver til fruen derhjemme, være til meget fin afskedsmiddag om aftenen, drikke lidt mere rødvin og øl og ellers vågne op næste morgen fuldstændig rundt på gulvet. Ikke fordi jeg var bagstiv eller havde misset mit fly eller noget så tåbeligt. Nej, mine briller var pist væk. Jeg lægger dem altid på natbordet ved siden af, og der lå de ikke. Jeg kiggede på gulvet men med mit begrænsede syn kunne jeg ikke se noget som helst. Heller ikke på skrivebordet, på toilettet, i mine sko (man ved jo aldrig), i jakken, under dynen, i sofaen eller… det var bare VÆK!!! Og det hjalp ingenting at tage kontaktlinser på. Mine briller var og blev væk. Jeg begyndte at tænke tilbage. Nej, jeg havde haft dem på mens jeg sad og drak det sidste glas rødvin på mit eget værelse mens jeg så en eller anden tåbelig serie på flimmer kassen. Så enten var de virkelig godt gemt eller også havde nogen fjernet dem. Og det sidste var lige lidt for paranoidt til at være sandt) så jeg tog en ekstra ekstra runde. Denne gang tog jeg sengen ud fra væggen og volia. Det vidste sig at der var en bred liste lige bag ved listen mine briller kunne ligge på, præcis så man ikke kunne se dem når man kiggede på gulvet. Hurra. Det kan godt ske de er vold gamle, men det er stadig de bedste briller jeg nogensinde har haft. Har forsøgt at finde et par nye, sidst jeg ar hjemme, men der var bare ikke lige ”dem” jeg havde lyst til at bruge en milliard på. Så det hjorde jeg så ikke.

Men jeg kom hjem lørdag formiddag til en dejlig kone og weekendhygge. Nogen gange er det ikke helt tosset at være mig.

knald eller fald, potentiel rodbehandling og eksperter ingen gider at høre på...

2008-02-20T21:57:00.000-03:00

Yay mig! Hold kæft hvor er jeg god! Ja nogen må jo sige det som det er… Nej grunden til at jeg jubler lidt på mine egne veje er at jeg ENDELIG har fået afleveret min 3. og sidste PG opgave. Den skulle afleveres senest mandag så I kan nok tror at jeg har siddet hele sidste uge inklusiv weekend med næsen mod tastaturet og skrevet, skrevet, skrevet. Opgaven måtte højst være 20 sidder af 2100 anslag (med mellemrum) og jeg tror jeg nåede op på de 18 stykker, så helt på den lade side har jeg altså ikke lagt. Min opgave handler om hvilket dannelsesideal man kan finde i vores fagplan for engelsk undervisning og hvad det så betyder for min undervisning (om noget). Så det blev til noget højtflyvende akademikersnak, men så er det jo lidt et held at man er akademiker. I uge 10 er det så eksamen hvor jeg skal forsvare det og en gang i marts/april den sidste eksamen, den praktiske, og så er jeg uddannet lærer. Yay mig, igen igen (til den tid altså). Nå, nok om PG rapporten, men det var altså dens skyld jeg ikke lige fik skrevet sidst uge, bare så I ved det. .

Tirsdag stod den på tandlæge besøg, yrk. Min midlertidige fyldning jeg fik lavet for 3 måneder siden, var gået hen og holdt op med at være midlertidig, altså forsvundet, så jeg var begyndt at have lidt ondt i tanden igen. Mig ned til tandlægen i en fart. Jeg skulle ikke nyde noget af at vente lige så lang tid som sidst, hvor det bare gjorde mega nas. Så længe det kun gjorde lidt nas en gang imellem så kunne jeg godt bide tænderne sammen som man siger… Men tandlægemanden var nu en flink fyr. Han var en ældre herre og var fra Færøerne tror jeg. Hans dansk var i hvert fald med tyk dialekt, og umiddelbart lød den hverken norsk eller svensk men stadig nordisk. Det første han sagde til mig var at vi praktisk talt var naboer. Jeg bor Annertusoq 1065-102 og han bor i 1066-102, altså i blokken lige ved siden af. Rart at vide. Tandlægen bor lige ved siden af og betjenten bor to blokke ned. Ja, man kan hurtig komme folk ved heroppe.

Torsten, som min tandlæge hedder, fandt hurtig ud af at den var helt gal med den tand. Den skulle både bores og udsættes for en voldsom genopbygning, og efter adskillige sprøjter var jeg så godt som følelsesløs i halvdelen af ansigtet. Og godt det samme, for der skulle bores som galt det livet og det var ikke langt fra nerven. Han fortalte også bagefter at jeg må komme igen på mandag for at han kan tjekke hvordan tager imod indpakningen. Hvis den ikke gør det ordentligt, så skal han bore igen og så skal tanden have en rodbehandling (nerven skal fjernes!!!!). Så jeg krydser fingre, gør amar halshug og håber på det bedste. For jo mindre tid jeg tilbringer hos tandlægen jo bedre.

Derudover planlægger jeg at blive syg på lørdag. Det er på lørdag at Karsten skal flytte ind i den nye lejlighed så det ved vi jo godt hvad det betyder… ”hej René, ja der kom ikke lige så mange jeg havde regnet med, men vi kan godt klare det alene, der er jo ikke så meget” mens man bare ser panikken i hans øjne og en lejlighed fuld af ting på størrelse med rundetårn og der vejer deromkring. Nej, selvfølgelig er jeg ikke syg på lørdag, og venner er jeg ret sikker på der er nok af. Og selv om de ikke skulle være der, så skylder jeg ham stadig en flytning. Han var god ved mig i november, da jeg flyttede. Så nu håber jeg bare at jeg ikke sådan helt rigtig bliver syg, for der er noget forfærdelig noget i omløb, og min hals har gjort træls de sidste tre dage. Men det må vente til søndag med at gå i udbrud.

I morgen er det så det store knald eller fald dag for Maniitsoq. Alcoa og landstyret giver den officielle melding i morgen klokken 14.00 grønlandsk tid, hvor deres store aluminiumsværk skal ligge. Det bliver enten Nuuk, Sisimiut eller som vi alle går og håber på Maniitsoq. Og det er lidt knald eller fald. Kommer den til at ligge her, så bliver byen meget større, og ryger den til anden side, så dør byen. Ikke sådan over night, men det kommer til at trække en masse kræfter ud af byen, der tager andet steds for arbejde.

Apropos valg om steder ting skal ligge. Der er planlagt en fisker fanger uddannelse i grønland og der har været nedsat et udvalg med kloge hoveder der skulle bestemme hvor den skulle ligge. Vores egen leder, Per var med som skoleforstander (men ikke den eneste) og de brugte lang tid på at debattere hvor det var smartest at ligge en sådan skole. Der var peget på Paamiut, fordi der lå der andre fisker fanger uddannelses relaterede ting, Sisimiut, fordi de havde et allerede eksisterende kollegium der kunne tages i brug, og Maniitsoq, da vi allerede har lærerkræfter og den kunne være en udvidelse af ATI skolen. De lærde folk endte med at pege på Maniitsoq. Fint nok, tænker man så. Så skulle den hellige grav være velforvaret eftersom politikerne har udpeget disse folk til at komme med et velkvalificeret bud, så må de vel også følge det. Men sådan er det jo ikke heroppe. Ummannaq, lød svaret fra politikeren der skulle tage den endelige beslutning. Ummannaq er en by på 1200 indbygger i det nordligere Grønland og den har overhovedet ikke været inde over på noget som helst tidspunkt. Så den beslutning er taget på baggrund af.. ingenting. Intet budget, ingen fakta om byens kapacitet til i det hele taget at kapere en skole af den størrelse. Til gengæld har politikeren (kan desværre ikke huske hans navn lige nu) ret mange interesser i Ummannaq, så sådan tager man den slags beslutninger. Nu er rådet af kloge hoveder så i Ummannaq for at se hvad de så gør nu. Ikke let at være ekspert når folk først ansætter dig til at udtale dig om ting du ved en masse mere om end dem, og så bagefter vælger ikke at gide at høre på dig alligevel. Nogen gange kan man ikke andet end at nikke og smile og så indvendig bare tænke ”hvis det er sådan landet kører, så er de da også selv ude om det…”. Så kan man jo håbe at beslutningen om Alcoa værket ikke bliver truffet på samme måde. Siden Alcoa har 17 milliarder (tror nok den er god nok) i klemme tror jeg nu heller ikke de vil finde sig i den behandling.

I hvert fald bliver det offentliggjort i morgen klokken 14.00 og diverse gutter har allerede bebudet at de skal være at finde på hotellet når det sker. Så det vil jeg også være. Jeg har ingen undervisning, så jeg tager en tidlig dag, Camilla under armen og så op på hotellet. Så må vi håbe at det bliver sejrspropperne fra champagnen der lyder og ikke gravøllene der bliver fundet frem.

Det kunne nu nok være lidt sjovt hvis det så lyder i radioen i morgen ”… og det nye store Alcoa alluminiumsværk skal ligge i … Ummannaq!”

kold og træt, men ganske veltilfreds

2008-02-11T21:11:00.000-03:00

I dag var jeg træt. Eller i dag er jeg træt. Stadigvæk. Jeg sov ret elendigt og vågnede flere gange i løbet af natten. Ved ikke om det var på grund af et eller andet mystifystisk lavtryk eller om det bare er fordi jeg skal vende mig til at sove ved siden af min kone, men resultatet blev uanset at mine elever havde en noget klatøjet lærer i dag. Det gik okay, men det kunne have været møj bedre, hvis bare søvnen havde været lidt mere sammenhængende og dyb.

Og ja, kære læser, den er god nok. Camilla er ankommet! Hurra! Hun ankom i torsdags kun et par timer for sent, så det var jo ingenting. Det betød til gengæld at vores månedlige lærerrådsmøde var ovre og at jeg så kunne tage imod hende i lufthavnen. Bonus. Hun så jo dejlig ud som altid, bortset fra at hun var ret forknølet så hele torsdag og fredag gik med snotpapir og mindre charmerende nyseanfald. Men det skal jo med når man kommer fra den ene yderlighed til den anden. For heroppe er der altså koldt. Rigtig koldt. I weekenden passerede vi de minus 30 på et tidspunkt. Jeg ved ikke hvad den stod på i morges men der var så koldt at mine briller duggede da jeg cyklede gennem tunnelen. Så er det altså koldt (selv uden for tunnellen). Og kulden går også lige i lungerne. Det bliver sværere at give den gas på cykel synes jeg. I dag måtte jeg stå af lang tid før jeg plejede på vej op til ATI (og det hjalp jo heller ikke at mine briller var duggede fra tunnelen). Da jeg kom hjem i dag synes jeg desuden at mærke en ubehagelig stakåndethed, begyndende til den jeg oplevede i Sisimiut sidste år, så for lige at være på den sikre side tog jeg mig et hvæs med astma medicinen.

Men weekenden forløb stille og roligt. Camilla var på benene (fra hendes sygdom altså) igen lørdag og vi tog en eftermiddags gåtur til hotellet, da jeg havde fået en besked fra en bekendt/veninde, Christina, om at hun var i byen, så hende måtte vi jo lige hilse på. På turen derop var der så koldt at der gik is i mit skæg og Camillas øjenvipper blev til istapper (tjek billedet)!

Men Christina arbejder for INI, og det viste sig at hun var i byen sammen med et par kolleger for at interview et par folk om The Maniitsoq Way. Ikke at det lige var det hun kaldte det, men det viser sig at INI i Maniitsoq er utrolig gode til at smide folk ud af deres lejligheder. Ja, det lød forkert, men sagen er at folk der ikke betaler deres leje her i byen bliver smidt ud senest efter to måneder, hvor de i andre byer ikke er nær så stramme og hurtige. Men hvorfor er det så en god ting kan man spørge sig selv. Jo for hvis folk bliver for lang tid oparbejder de alt for meget gæld til boligselskabet, en gæld der kan give uoverskuelige økonomiske konsekvenser senere. Ved at reagere prompte opstår ikke dette gældens sort hul. Så det var de lige i byen for at høre hvordan det kunne gøres så effektivt for alle parter.

Lørdagen endte for Camilla og mit vedkommende med en om ikke andet så underholdende tur i klubben. Der gik lidt selvsving i den og nogle dobbelt Fernet Branca’er (jo selv jeg drak dem, selv om de smagte ækelt) og en hel del øl senere proklamerede Marc (vores hotel ejer) at han gav grønlandsk kaffe på hotellet. Så måtte hele selskabet ud i taxaer og af sted til hotellet og ind i baren. Til den uindviede kan det fortælles at grønlandsk kaffe er en meget indviklet drink med en forfærdelig meget alkohol i, plus kaffe og flødeskum samt noget stads der er sat ild til mens det hældes i. Det ser voldsomt flot ud mens de laver den, mens siden jeg ikke er den store kaffe fan, fik jeg mig en øl i stedet. Den sidste time gik lidt op i hat og briller, med en gæst der ville lægge arm og den slags først med Jesper så med Jon. Tror ikke han vandt overhovedet, men han var meget ihærdig.. og fuld. Hvilket gjorde ham ret belastende. Skal lige siges at han var dansker, men det gjorde ham skam ikke mindre irriterende, tværtom. For man forstod udmærket alt det lort han lukkede ud. Og det var ikke småting. Og så gik Camilla og jeg hjem. Havde vi kunne få en taxa havde vi gjort det, men de tog desværre ikke telefonen, så vi gik den lange kolde vej hjem, heldigvis fulde nok til ikke at bemærke det.

Og søndag gjorde lidt ondt i håret.

Orv ja, Camilla har næsten fået tilbudt et job. Hun skal ned og tale med Masanti i morgen (tirsdag) om en stilling på deres kontor. Det kræver nok lidt oplæring, men det tror jeg ikke bliver det store problem. Det eneste ’minus’ er at de ikke vil have hende med mindre hun vil binde sig for mindst to år (oplæring og sårn, tror jeg). Jeg har sagt til at hende at det er helt op til hende. For det er ikke to år, men derimod to et halvt år i så fald. Mit skoleår går jo til juni. For mig er det ikke det store problem. Det betyder jo en sæson mere med skuden, jagt, et liv i et stille tempo og alt det der. Ikke noget der generer mig. Det er mere vigtigt hvordan hun selv har det med det. Men hun skal ned og snakke med dem i morgen, så må vi se hvad der sker. Jeg støtter hende uanset om vi skal hjem i 2009 eller 2010. Damn. Det lyder langt væk. 2010. Bliver spændende at se hvordan vores liv har udformet sig til den tid.

Nå jeg har en PG opgave jeg skal have afleveret senest på mandag.. og den skriver sig jo desværre ikke sig selv.

Ha det.

Brand på ATI!!!!

2008-02-05T22:47:00.000-03:00

I dag var der brand på ATI!!! Dun dun duuuuun! Det vil sige, der skulle forestille at være brand på ATI, for vi havde nemlig brandøvelse. En brandøvelse Sikkerhedsudvalget på skolen havde varslet med i laaaang tid, da de hele tiden har forsøgt at få bandvæsenet med. Men det kommer jeg til senere.

Som sagt havde de varslet med brandøvelsen en rum tid, og hvis jeg husker rigtig godt efter så tror jeg faktisk godt jeg kan huske noget mumleri om at det skulle være i uge 6. En dato havde vi ikke fået, da det helst skulle komme som en overraskelse. Det gjorde det så. For i dag stod jeg så midt i engelsk timen i min Fremmed Amager fodbold t-shirt med en langærmet under, da Susanne pludselig åbner døren og siger ”Skolen brander!” og skynder sig væk igen. Aha, tænker jeg, brandøvelse! Eleverne tager det også stille og roligt (også foranlediget at der ikke lyder nogen alarm nogen steder), og for at være helt sikker tjekker jeg lige proceduren ved brand som hænger i alle klasseværelser, mens jeg beordrer eleverne ud.

1. få elever ud af den nærmeste udgang – tjek
2. luk alle vinduer og døre – tjek
3. kom væk i en fart – tjek

Det skulle være til at finde ud af. Vi når ud i gården hvor det er piv koldt. Vi snakker minus 17-18 grader og der står jeg så i t-shirt mens alle andre har overjakker på mm. Snyd og bedrageri. Men jeg får tjekket at mine elever er kommet med ud, og står så lidt og venter på at nogen kan lukke os ind igen. Men der var lige et par ting der skulle ordnes først. Ulrik forklarede først at der var tale om en øvelse (bare så ingen var i tvivl), og det var meningen at brandvæsenet skulle have været med, men de havde haft for travlt.. de sidste 2 år. Tsk. Håber aldrig der bliver brand for real, med den entusiasme brandvæsenet viser. Og så havde vi et offer for branden der skulle lægges i aflåst sideleje. Den grønlandske del af vores personale har lige været på førstehjælps kursus, så de udnyttede lige muligheden for at få afprøvet om deres nye lærdom hang ved. Det gjorde den skam og Heidi blev lagt i en nydelig aflåst sideleje i den kolde sne. Prrrhhhh.. Koldt.

Nu var det så at Susanne kom og spurgte om jeg havde styr på mine elever (ikke kontrol over dem, men vidste om der manglede nogen), og det mente jeg nu ikke, men siden jeg havde glemt afkrydsningsskemaet kunne jeg jo ikke vide med 100% sikkerhed.. tænk nu hvis!!! Så susanne gik ind i den (brændende) bygning og hentede den fopr mig, så vi lige kunne tjekke. De var der og så var det tid til at komme ind igen. YAY! Varme! Damn, det tog mig 20 minutter at blive varm igen. Det hjælper heldigvis at bevæge sig mens man underviser. Eleverne tror det er fordi jeg er vildt aktiv, men egentlig prøver jeg bare at holde varmen (ssshhhh.. sig det ikke til nogen).

Faktisk har vi haft en brandøvelse før, men den var nu noget ufrivillig. Louises 6-7 årige knægt, der er lidt af den hyperaktive damp karakter, bestemte sig for på et tidspunkt da han var på skolen at sådan en brandalarm da skulle prøves. Vupti var glasset (plastikket) smadret og riiiiiiiiiiiiiiiiiiiing. Og så var skolen på den anden ende. Heldigvis var der ingen undervisning på det tidspunkt, men vi skulle jo skyndes os at få ringet til Brandvæsenet inden de troppede op med hele udstyret (for det var blevet jævla dyrt). Men det lykkedes da. Intet var dog så skidt at det ikke var godt for noget. Vi fandt ud af ved den lejlighed at alarmerne neden under var for lave i forhold til dem ovenpå, så de sku vidst være skiftet nu.

Og så er der nu ikke særlig lang tid til min dejlige kone ankommer, hvis vejret ellers holder (7-9-13). I dag var jeg på indkøb for der skal jo ikke være nogle smalle steder når nu hun endelig dukker op. Så der blev købt grøntsager, frugter, brød, frossen pizza (til søndag), rødvin, hvidvin og tusind ting til at lave super mad til min super kone. Ja, der blev købt ind for over 800 kroner! Og i morgen skal jeg så lige have købt de sidste ting ind… og så har jeg fået støvsuget i dag (det er ret stort), og køkkenet ser helt præsentabelt ud. Nu mangler jeg bare at få vasket tøj i morgen. Det nytter jo ikke at have to kæmpe poser vasketøj når man sådan skal se ud som om man faktisk har styr på det (er så dårlig til at få vasket tøj). Men det er i morgen, og så er jeg (næsten) klar. Torsdag er der undervisning, lærerrådsmøde og så ankomst. Hurra..

Det var vist det for i dag. Jeg vil bare lige benytte lejligheden til at takke for de kommentarer i har skrevet og den støtte har vist mig i forbindelse med min ret så ubehagelig oplevelse. Det var dejligt. Og for lige at besvare et par spørgsmål i den forbindelse – nej, jeg har ikke tænkt mig at anmelde klovnen. Det gør jeg ikke af to grunde 1) han tæskede mig ikke (heldigvis), så overfald bliver svær af bevise, 2) han vil blot benægte og sige at jeg cyklede ind i ham. Og nej, det er ikke fordi jeg er bange for at han vil komme efter mig, tror bare det er mere besvær end det er værd. Havde han tæsket mig, så kan I godt tro at jeg havde anmeldt ham og det ku kun gå for langsomt.

Og ja, min ryg gør stadig ondt, men det er heldigvis meeegeeet bedre end i lørdags. Nu døjer jeg bare med at være stiv i nakken da jeg har siddet for meget i stolen med puder i ryggen. Hvis det ikke er det ene så er det det andet. Men det skal nok blive godt igen.

En ting der lige skal bemærkes er at jeg er begyndt at kigge på folk, navnlig grønlændere. Lidt for at se om jeg kan gennemskue hvad de synes om mig. Vækker jeg afsky, glæde eller er de ligeglade. Heldigvis har min observation indtil videre kun ført til 50% ligegyldige miner og 50% smil eller goddaw nik. Så det er da ikke noget dårligt resultat. Så jeg smiler tilbage og har det pludseligt meget bedre igen. Det er sgu nok ikke så galt at bo i Grønland alligevel, når alt kommer til alt.

en 'ægte' grønlænder

2008-02-02T22:52:00.000-03:00

I dag viste grønland sig fra sin aller grimmeste side for mig. Tag ikke fejl, jeg elsker landet. Det er smukt, barskt og folkene er søde og dejlige.. ja det vil sige de fleste er. For latent mellem danskere og grønlændere ligger der hele tiden racismens hæslige ansigt. Enten ved danskere der mener sig overlegne eller grønlændere der hader danskere pga. af at det er den gamle koloniovermagt. Også selvom det nu har været under selvstyre de sidste 30 år, så hører man stadig at det jo er danskernes skyld hvis noget går galt, ikke stemmer eller er helt ad helvede til. Så danskerne er dumme, og de skal ud af landet. Eller i hvert fald ned med nakken. Som der skete for mig i dag.

I dag var en dag jeg havde set frem til den sidste uges tid. Først skulle jeg spille world of warcraft meeegeeet længe, da jeg jo skal klemme alt den tid ud af det jeg kan, da det jo ikke bliver så muligt når Camilla kommer. Og om aftenen skulle jeg så over til Per for at få en omgang tæsk i Settlers. Men sådan skulle det ikke gå (bortset fra det med tæsk men det kommer jeg til). For at sådanne en dag bliver optimal er det jo nødvendigt med cola og gerne meget af det, så klokken halv over ti hoppede jeg på cykelen og kørte af sted de 300 meter ned til Brugseneraq. På vejen passerede jeg en fyr på vejen og lidt længere nede kunne jeg se en fyr i en rød jakke gå midt på vejen (på vej ned af) mens han lavede nogle mærkelige faktaer, så som slå lidt op i luften eller noget. Jeg tænkte at han nok hørt musik og var blevet lettere euforisk over et godt nummer eller noget. Men det var han ikke. Til gengæld slingrede han noget i nogle mærkelige ryk længere over mod der hvor jeg kørte. Da jeg skulle til at passere ham sørgede jeg for at tage et ordentligt herresving for at undgå ham, men i det samme tog han et hurtigt ryk i lige præcis min retning og væltede mig af cykelen.

Mig og cykel lå nu på jorden og jeg kan ærlig talt ikke huske om han gik ned også, men i min forskrækkelse råbte jeg ”hvad fanden laver du?”. Det han så lavede var at være på benene lynhurtigt, og så ville han slås. Intet mindre. Til mit held havde jeg en cykel imellem os, så han hun kunne ikke rigtig komme til, for han var altså ikke en splejs. Han var muskuløs, tæt, et sted i tyverne og fuld. Ikke verdens bedste kombination når man som mig er så langt fra kampklar som man kan komme. Men han begyndte at råbe af mig på grønlandsk, mens han forsøgte at få et slag ind, men holdte hele tiden lidt igen siden han godt kunne se at det ikke var så nemt som han havde håbet. Under hele forløbet prøvede jeg at tale til manden og hitte ud af hvad fanden han havde gang i. Og også sige at jeg altså ikke forstod grønlandsk. Men det var som at sætte en rød klud foran en allerede olm tyr. Dansk var ikke det der skulle til for at stoppe den mand. Det eneste danske der kom ud af hans mund på dansk, var da han ophidset pegede på sig selv og sagde ”ægte grønlænder” og derefter pegede på mig og sagde noget meget langt på grønlandsk der helt sikkert var noget lident positivt om danskere.

På nuværende tidspunkt var det ret ufedt at være mig. Jeg er pacifist og vil gøre ret meget for at undgå en slåskamp hvis jeg kan komme af sted med det, men der var bare ikke noget man kunne sige til ham. Han ville slås med en dansker og det var så lige mig der kom forbi, og snakkede jeg dansk til ham var det bare endnu mere vand på hans mølle. Hvis jeg skulle komme ud af det skulle hjælpen komme udefra. Og det gjorde den så (heldigvis). Fyren jeg havde passeret tidligere var nu nået ned til os og han stoppede op og begyndte at tale stille og roligt til min topgejlede slagsbror. Han svarede vrissent tilbage. Men de fik en dialog i gang (stille snak besvaret med vrissen et eller andet). På et tidspunkt troede jeg så at min overfaldsmand var faldet ned, så jeg tog chancen og spurgte ham ”er vi okay?” men den betydning at jeg i så fald kunne komme videre og langt væk derfra. Det var vi så ikke. Det fik slagsbroren til at hidse sig op igen. Heldigvis var en tredje mand så kommet forbi der råbte ham op. Denne mand var med familie også på vej til brugsen og kunne godt se at den da var helt gal. Dette fik så min lad os kalde ham ikke-yndlings-grønlænder til at gå efter familiefaren i ophedet diskussion. Dette var så mit que til at trække mig væk, og skabe en plads mellem os. Jeg træk mig tilbage til den første grønlænder der havde blandet sig. På nuværende tidspunkt havde min slagsbror opgivet sit foretagende, da han åbenbart var talt fra det af faren. Han gik nu videre ned af vejen ond i sulet.

Min redningsmand fortalte at han havde set det hele. Jeg sagde at jeg havde prøvet at undgå ham, hvortil min redningsmand sagde, ”jeg tror han ventede på dig”. Den sætning ramte mig hårdt. For jo, han havde sgu nok ret. I retrospekt så det da sådan ud og han havde jo set det længere væk fra. Men hvad fanden er det der sker når man kan blive overfaldet på cykel klokken 10.30 om formiddagen ved højlys dag???? Jeg ku forstå hvis det var i en mørk gyde midt om natten. Det her giver jo ingen mening. Er hadet virkelig så stort til danskerne at det er måden det komme til udtryk? For så har vi sgu et problem. Ikke kun mig som offer, men fanme også Grønland som land. Og nej jeg ved godt at sådan er ikke alle grønlændere. Men stadig væk, sådan er nogen. Og det er nok. Specielt hvis det er deres opfattelse at det er 'ægte' grønlænderes ypperste mål at smadre danskere... Skal det her betyde at jeg skal være bange for at bevæge mig uden for? Selv ved højlys dag? på cykel? Skal jeg være evindelig på vagt overfor alle der er af grønlandsk herkomst? Hele tiden holde øje med om de er mulige overfaldsmænd. Den forpulede idiot har jo fjernet min sikkerhed. Min tro på at den her by, det her land, her var folk sgu gode nok, fornuftige nok til at ikke at lave sådan et stunt.

Jeg kan ikke lade være med at få et flashback til 1983 hvor jeg på vej hjem fra min skole en eftermiddag i Nuuk også bliver overfaldet af to drenge der vil tæske mig fordi jeg er dansk og er der. Det var først da jeg stortudende råber til dem (efter nogel slag så vidt jeg husker) at jeg vil fortælle det hele til mig far eller noegt at de får kolde føddder. Det var åbenbart autoritetstro bøller. Eller også havde de bare fået det sjov ud af det de ville. Tjaa, åbenbart ikke et nyt fænomen.

Men efter jeg havde sikret mig at min overfaldsmand var et godt stykke væk, så gik jeg i Brugseneraq og fik købt mine colaer. Heldigvis var der ikke sket mere med min cykel end at kæden var hoppet af, så jeg satte den på igen og skyndte mig hjem. I sikkerhed. Da jeg kom op var adrenalinen ved at forlade kroppen kun for at blive erstattet af en ualmindelig vedholdende smerte i ryggen. Resultatet af et fald af cykelen i fart var ved at gå for min krop. Og det gjorde ondt. Så nu sidder jeg her om aftenen med godt med puder på ryggen efter at have spist en iboprofin (eller hvad det nu hedder) som jeg fik fra Per og det har da hjulpet gevaldigt. Men det gør stadig ondt, så jeg glæder mig ikke til i morgen tidlig når jeg vågner. Hvis den er helt gal så må jeg tage en tur op til vagtlægen og se om de kan gøre noget.

På trods af den her mildest talt forfærdelige oplevelse så nåede jeg at spille World og Warcraft (at sidde i en stol godt med puder var snart det bedste jeg kunne gøre for min ryg uanset), og så fanme om jeg ikke også vandt i Settlers! Jepsen. Endelig efter halvandet år med ydmygende nederlag kunne jeg rejse mig fra støvet og erklære mig sejrherre (bortset fra at jeg sad ret stille for min ryg ikke skulle gøre alt for ondt…). Så lidt godt kom der da ud af dagen.

Til sidst vil jeg bare sige at det da vidst var godt at jeg ventede til aften med at skrive denne blog. Hvis ikke jeg havde fået oplevelsen bare lidt på afstand så tror jeg nok jeg ville have kommet til at rigtig skrive noget jeg godt senere kunne komme til at fortryde. Men sådan er det jo når man få ødelagt sine glansbilleder.

Men jeg er stadig glad for at bo her. Det er bare ikke alle der er glad fo at jeg så bor her.

lønningsdag på godt og ondt eller mr. Romantic og de røde Khemere

2008-01-30T23:33:00.000-03:00

I morgen er det endnu engang lønningsdag. Og gud ske tak og lov for det. December var dyr og januar har virkelig trukket økonomiske tænder ud af et allerede hårdt prøvet budget. Gaver, rejse, lidt for stor husleje, flyrejse, flytning og alle de andre udgifter, regninger og ekstra ting der bare hober sig op har gjort det hovedpineindbydende at kigge på sin bankudskrift. Så det er med et lettelsens suk at jeg hilser morgendagen velkommen med alt hvad det indebærer af dejlige hårdt tjente klingende mønt, der rasler lige ned i lommen.. nej, nok nærmere bankkontoens sorte sugende hul. Ej, så er det heller ikke værre, og jeg har også taget visse forholdsregler for at være sikker på at februar ikke kommer til at gå udelukkende vand og brød, kærlighed og kildevand. Arbejdet har udbetalt hvad der hedder ferietillæg, hvilket giver lidt ekstra, samt at jeg hopper over mit afdrag på mit banklån denne måned. Det skulle nok tage det værste. Forhåbentlig.

Og med morgendagens lønningsfest følger også den sædvanlige feststemning for en hel del af resten af byens indbyggere. Lønningsdag er lig med ølkasser over disken i de lokale brugser, stole smil i små tegnebøger, feststemte naboer med en dunst af alkohol omkring dem og en generel eufori, jeg selv kan huske fra da jeg gik på gymnasiet og lige havde fået SU. Men det er immervæk nogle år siden. Og det er ikke kun ungdommen jeg taler om. Det er faktisk slet ikke ungdommen jeg taler om. Og nej, det er ikke for at cementere den grønlandske karikerede arketype vi ser for os, mens vi ’danskere’ bruger udtryk som ”grønlænderstiv” eller hvad vi nu siger i vores uvidenhed mens vi dømmer et helt folk over en kam. Men uanset hvordan man vender og drejer det, så eksistere denne karikatur i bedste velgående. Denne weekend dranker, der lever for festen, hyggen, sangen, hvilket er fint. En god fest er en god ting. Det bliver bare sørgeligt når den kommer på bekostning af andre. Og jeg kan ikke lade være med at sukke indvendig når jeg passere en gammel stiv kone nede i brugsen, der stinker af alkohol mens hun halv svajende køber en pose øl onsdag eftermiddag. Eller tirsdag. Eller hvornår det ellers var hun sidst løb tør. Heldigvis er det langt fra alle der der sådan. Men der er en del.

Apropos alkohol så er min naboer i 101 vist også lidt nogle fest aber. Slet ikke i samme dur som der jeg boede før. Der var det jo i tide og utide, selv i hverdage. Mine nye naboer holder fest, men det er aldrig super højt, og kun en gang har det været en hverdag. Heldigvis er min nye lejlighed bare kun halv så lydt som før, og mit soveværelse ligger i midten af lejligheden så ’skaden’ forbliver minimal på min nattesøvn. Og det er jo altid noget. Men jeg har mødt min nabo to gange, og begge gange har han lugtet af alkohol og begge gange var om eftermiddagen. Ikke et godt signal hvis jeg skal være helt ærlig. Dog virker han da ret flink. Vi fik første gang en lille snak. Han introducerede sig og fortalte at han var kok på et skib, ude 14 dage og hjemme 14. Det kan jo være derfor at der skal gives gas når nu han endelig er hjemme. Er bare ikke helt sikker på det lige er måden. På den anden side så skal jeg heller ikke fortælle hvordan andre skal leve deres liv. Og så har de så vidt jeg kan se heller ingen børn, så de skader kun dem selv. De har det jo sikkert sjovt nok, så skål til dem.

Av, det blev vist en lidt mere deprimerende blog end jeg regnede med. Det var ikke meningen. Hvad kan jeg sige at lidt mere positiv karakter? Der er jo altid Camilla, min dejlige kone. Der er nu kun en uge til at hun står af flyet og flytter ind hos mig. Det er da positivt. Hun kommer torsdag og jeg har taget fredag fri for vi skal have en laaaang weekend, hvor jo mindre vi skal uden for en dør jo bedre. Tror det jeg glæder mig allermest til at fredag morgen hvor jeg kan vise hende solopgangen hun kan se fra vores tre stuevinduer. Jeg siger det er et syn for guder. I morges var det en ildrød glød bag bjergene i det fjerne. Fantastisk. Intet mindre. Helt og aldeles fantastisk. Som I kan se på billedet jeg tog. Så det skal hun se in real life. Og bagefter skal vi ligge på sofaen i pyjamas med dyne over os og se en eller anden dødssyg serie, mens vi bare nyder det at endelig være sammen. Charles spurgte om jeg tog det romantiske initiativ og flydte lejligheden med blomster eller lignende. De der kender mig ved at det nok aldrig sker. Ikke nok med at ”sig det med blomster” aldrig rigtig har sagt mig noget, så er blomster hundedyre, og jeg vil aldrig kunne finde nok heroppe anyway. Så det bliver et nej. Det nærmeste jeg kommer den romantiske glød, er at lejligheden bliver gjort ren, sengetøjet skiftet og opvasken bliver taget inden hun kommer. Ja, jeg ved det godt, det er næsten for meget af det gode, men jeg ofrer mig for sagen. Jep, mr. Romantic det er mig…

Derudover er den sidste tid ellers været i krigens tegn. World of warcraft (det spil jeg spiler online) fortsætter med uformindsket styrke, jeg er begyndt (og snart færdig med) en ældre science fiction serie ved navn Babylon 5 hvor der er store krig og rumslag i hvert andet afsnit (og taget i betragtning af at der er 110 afsnit plus det løse i tv film, så er det ret mange slag) og sidst men ikke mindst så er Settlers sæsonen i fuld gang. Vi har nu overstået de første fire aftenen (en om ugen), og det heller ikke denne gang lykkedes mig at vinde en eneste gang. Det var tæt på sidste gang, men som min farmor lærte mig ”lige ved og næsten slår ingen mand af hesten” (hvordan så end den skal forstås, for hvem vil slå folk af heste.. har altid undret mig over den). Til gengæld har Jonas overtaget Pers trone som stormester. Hele tre gange i træk har Jonas gået væk fra bordet som sejrsherre mens Per og undertegnede har måtte bøje vore hoveder i skam. Men det skal være slut! På lørdag er endnu en gang en chance for at mine Røde Khemere for oprejsning (mine brikker er røde, så jeg har døbt dem… det har dog ikke hjulpet på deres moral). Måske fordi de røde khemere egentlig var the bad guys. Kunne jo være jeg ubevidst har stigmatiseret min egen lejr… kunne være jeg skulle tage de blå næste gang. Bom bom bom. Eller måske bare kalde dem Rød Front i stedet for.

Nå jeg må hellere slutte. Skal snart i seng, så jeg er klar til min halve fridag i morgen. Jeg har taget den første del af dagen fri så jeg kan komme i gang igen med min PG opgave. Den har været lidt i et dødvande, og eftersom deadlinen nærmer sig må jeg hellere komme i gang. Så hej med jer og sov godt.

Rød Front!

skriveblokering, kulturaften og drømmen om at sove i ske

2008-01-23T21:59:00.000-03:00

Jeg er gået i stå. Ikke sådan personligt eller sårn, men med min blog har jeg været lidt i dødvande, som ikke har været så nemt at komme ud af. Det er lidt efterveer fra novembers manglende internet og så en lang juleferie bagefter. Jeg er simpelthen helt ude af rytmen. Så undskyld. Jeg vil forsøge at råde bod på det her i den nærmeste fremtid. Startende nu.

I dag er onsdag og det betød grønlandsk undervisning af Ib, men efterfølgende tur i klubben til en fyraftensbajer eller tre. Normalt er der ikke mange andre i klubben onsdag fetremiddag/aften ud over Ib og mig, men i dag ankom Rajesh og jon samtidig med os, og kort efter Marcus just hjemvendt fra juleferie. Rajesh tager til Danmark i morgen tidlig for at påbegynde sin nye uddannelse som markedsøkonom (så vidt jeg husker), så det er lidt en omvæltning han ser frem mod efter 10 år i grønland. Derfor har det også stået ham meget på sinde de sidste par uger at sige farvel til alle med maner. Så sidste uge var der afskedsfest i klubben, og det var da hyggeligt. Masser af mennesker, gratis øl, og god musik. Ikke nogen dårlig kombination. Angående musikken så har den fået en drejning til det bedre efter Anders tog hjem. Ikke at Anders var nogen skidt fyr, tvært om (han er en rigtig fin fyr). Men han havde en vane for konstant at ville høre Big Fat Snake, og det blev altså en kende ensformigt i længden (sorry Anders). Men Rajesh sørger dog altid for at huske vore ”faldne” kammerater så han spiller altid et nummer for dem der ikke er til stede – ”det næste nummer er for min gode ven (indsæt selv hvem der lige mangler) det er hans yndlingssang”. Så kommer der John Mogensen (Karsten), Big Fat Snake (Anders), eller noget andet. Og det blev selvfølgelig også gjort til festen.

Men Rajesh fortalte i dag et par ting der var lidt sjove. For det første gav han mig en undskyldning fra den klubfjendske taxa chauffør. Han er en gammel ven af Rajesh og han kunne godt se at han havde været lige lovlig voldsom i sit ordvalg angående klubben, så det ville han godt undskylde. Det var alligevel flot. Det er aldrig nemt at sige undskyld så undskyldning modtaget.

Det andet han fortalte var at der nede på Pisiffiks opslagstavle er sat et opslag op med ordlyden om ”wanted dead or alive 50.000$” og et billede af.. mig! Jeg har ikke selv set det, men ifølge Rajesh er den god nok. Men hvem der lige har sat den op har jeg ingen anelse om. Det ku være en morsom elev eller tja.. jeg ved det ikke. Men jeg må hellere derned i morgen med et kamera for lige at forevige øjeblikket. Det er ikke hver dag jeg ligefrem er penge værd :)

I lørdags havde vi kulturaften. Som enhver der har gået på et bare noget normalt universitet vil vide så er der de tre K’er, Kunst, Kommunikation og ikke mindst Kultur, tre begreber der er så flyvske og svære at definere at folk lidt gør med dem hvad de vil. Og kulturaften i Maniitsoq er ingen undtagelse. Forstået på den måde at når jeg hører ordet kulturaften tænker jeg musik, teater, happenings, højtoplæsning eller den slags fint kulturelt kommen hinanden ved erhvervsdrivende forsøger at lukrere på ved at holde længe åbent, kalde det open by night og derefter kalde sig selv kulturel… Det var vist et sidespor. Heroppe er kulturaften ikke specielt fint kulturelt (faktisk slet ikke), men det er derimod rigtig meget med at komme hinanden ved. Det handler nemlig om at besøge alle de steder man normalt ikke kan komme til at besøge, så som vandværket, lufthavnen (udover ankomsthallen), skolerne, fabrikker mm. Alt sammen så folk kan se hvad alle de andre egentlig går og laver. Og herunder selvfølgelig også ATI. I år bestod det store ATI kulturudvalg af Sine, Ulrik og undertegnede, og vi havde gennem talrige møder (når man er i et vigtigt udvalg skal man også gøre noget ud af det) fundet frem til at aftenen omtrent sku være ligesom sidste år. Hvorfor fikse noget noget der ikke er i stykker som de der amerikanere siger. Men bare fordi det skal være som sidst betyder ikke at der ikke er arbejde at lave. Jeg skulle ordne slides til fremvisning fra tre projektorer (sidste år var det kun to så lidt nyt skete der da), der skulle stilles hyggecafe op, bages kager, gøres klar i laboratoriet, overtales elever til at komme og svare på spørgsmål osv. osv. Heldigvis ikke noget jeg skulle gøre alt sammen. Men jeg havde mit at bøvle med. Jeg havde sat mig for at ud over de to projektorer der skulle vise henholdsvis billeder og information om studiet, skulle der også være en sidste projektor der projekterede ud af et vindue og ned på sneen med en velkommen til ATI og lidt billeder. Nemmere sagt en gjort. Karl-Bertil, vores fantastiske pedel og super handy altmuligmand, lavede et lille stativ ud af træ (efter min tegning) så vinkelen var lige i… vinkel, så at sige. Men så flimrede den i stedet. Det var galt med ledningen, Et stykke tape senere fra loftet, virkede den så. Det skal så siges at min fremvisning var lavet som en sidelænsprojektering, for at folk så den rigtig når de ankom. Jo der var virkelig tænkt over det. Det sjoveste var næsten at se bysbørnenes reaktion på en projektering på sneen. De gik helt i selvsving, kastede sig over lyset på sneen, prøvede at blokere det, fange bestemte billeder, grave i sneen og alle mulige andre tossestreger man kun har energi til når man er i den alder. Hehe. Og bagefter kom de indenfor til den store tour og kage.

Aftenen som sådan gik godt. Der var masser af folk, masser af snak, interesserede miner, og forbavsede udtryk når vi nærmede os laboratoriet. Her var Sine og Louises tryllevand specielt et hit. Det var kolber med en farveløs væske, der pludselig blev blå hvis man rystede flasken! Magi siger jeg. Hun forsøgte godt nok at bortforklare magien med at det var noget syrebase værk der ændrede konstruktion når man rystede flasken for så kom der ilt i blandingen. Men det var jo tydeligt for enhver at hun løj. Magi siger jeg.

En ting jeg dog manglede denne kulturaften var sidste års ekstremt påtrængende og benhårde revolver journalist udsendt af den lokale radiostation. Han var ingen steder at se i år. Ærgerligt, for det var fantastisk sidste år da han nådesløs kastede sig over Karsten, der befibbet og med mikrofonen helt oppe i ansigtet fremstammede noget om hvordan det nu var at være lærer på ATI. Ret sjovt, hvis man altså ikke lige var Karsten.

Derudover spørger alle folk hele tiden om hvornår Camilla kommer op. Og svaret er jo heldigvis ”snart!”. Kun lige godt to uger tilbage. Så starter der en helt ny epoke i mit liv. Et liv sammen med kvinden jeg elsker over alt på jorden. Men også et liv med mindre computerspil og de der tåbeligheder jeg normalt kan komme af sted med. Til gengæld bliver maden bedre, og så sover man bare lidt bedre når man er to…. mmmm.. man det bliver skønt.

Tror jeg vil i seng og drømme lidt om at sove i ske. Godnat.

Det var den jul

2008-01-09T21:47:00.000-03:00

Klokken er passeret de 21 og jeg er nu blevet færdig med to kager jeg skal have med i morgen på arbejde. Ikke at der er noget specielt at fejre, men jeg er og bliver lærerrådsformand og jeg har sat lidt af en ære i altid at komme med kage til vores månedlige lærerrådsmøde. Det er sådan set bare lidt rart med en sukkerbombe på et til tider ret langt møde. Så de er nu fikset. Ja deet er den ene kage der er til lærerrådsmødet, den anden til TAP’erne (Teknisk Assisterende Personale), der altid klager over at der aldrig er kage tilbage når mødet er ovre. Så nu får de en helt selv i stedet. Så skal der nok blive ro.

Derudover er det hele ved at returnere til den vante gang. Arbejdet er afslappende, eftersom vi ikke helt er kommet i gear endnu, da en af vores klasser af på en måneds skoleophold i Sisimiut. Min computer har savnet mig og får en masse opmærksomhed. Der er masser af sne og temperaturen ligger på godt de minus 16. Klubben ligner sig selv, dog med den undtagelse at jeg rent faktisk vandt et spil billard overlegent over Per og Karsten den anden dag, hvilket må siges at være lidt af en præstation (jeg fik en gang 100 for at holde op med at spille efter som mit og Thomas’ spil trak aaaalt for langt ud). Og så er Per lidt en haj, så der klappede jeg mig selv lidt på skulderen.

Helt som det plejer er det dog ikke på ATI når jeg kommer til at tænke på det. Vi har nemlig fået en ny lærer, Dan, der virker som en flinker fyr. Dansk, og kommer lige fra kokkeskolen nede i Sydgrønland hvor han har undervist. Tror han bliver en god mand at have på skolen. Under alle omstændigheder har han da allerede nu holdt længere end den sidste vi ansatte, så det må jo anses for en bonus.

Og så har Susanne sagt op. Hun vil nu prøve lykken med familien i Nuuk. Jeg ønsker hende da alt mulig held med det, men det er lidt ligesom om at hver gang vi lige er ved at få lærerkræfter nok så smutter der en. Men nu er vi så i gang med at lede efter to nye vi kan ansætte – en faglærer og en fast IT mand. Den sidste kommer til at være skøn addering til vores travle hverdag, specielt for Karsten der udover undervisning har været vores IT mand med mig som løs sidekick. Og han har haft nok at se til.

Nå ja, så fandt vi jo ud af før jul at vi havde en del penge at gøre godt med før jul (skolen, ikke mig altså), så nu har vi fået 28 nye bærbare computere, 12 nye lækre fladskærme til computerne, nye møbler til vores computer rum (dvs. de er på vej med skib tror jeg nok) og en ny bil! Yay. Det kan godt være vi er underbemandede men vores udstyr fejler ikke noget.

Men juleferien gik godt. Jeg havde ret travlt synes jeg. Lidt mere end godt var, da der var rigtig mange folk jeg slet ikke noget at se og lige give et klem og ønske god jul og godt nytår. Til gengæld var Camilla og jeg på en konstant fart mellem København, Roskilde, Hobro og Aalborg. Der blev hygget med familie, sviger familie og de venner der nu kunne blive tid til. Faktisk blev vi så sociale at vi kun nåede en sølle aften hvor det kun var os to. Alene. Hvilket var lidt ærgerligt. Heldigvis kommer hun op til mig her den 7. februar for good, så det roder jo ligesom lidt bod på det. Og gaverne var jo heller ikke helt at fornægte må man sige. Der var slåbrok, pyjamas, cowboybukser, cd’er, dvd’er musikanlæg, bøger, computerspil, køkkenknive, en ny pibe, fodbold trøje, farverige sokker og en helt masse andet jeg ikke lige kan huske. Jo det var et indbringende år. Men julen kostede eddermanme også knaster. Av for sulen. Men sådan er det jo ”julen var længe, koster mange penge…”.

Før jeg tog af sted til Danmark havde vi (ATI) julefrokost på hotellet, hvilket nok var en af de hyggeligste aftener jeg har haft heroppe. Helt igennem dejligt. God mad, godt selskab og i det hele taget en afslappet og herlig stemning. Vi var hele personalet fra ATI minus to tror jeg, så vi var godt repræsenteret.

Dagen startede dog ikke helt sådan for mig. Faktisk startede det mest af alt derhjemme som en værre Tycho Brahes dag for mig. Jeg havde planlagt min fest forberedelsestid sådan lige til kanten (jeg sad og spilede computer lidt for længe) – bad, i tøjet, pakke gaver ind og ud af døren. Men efter jeg havde været i bad fandt jeg ud af at de bukser (til det jakkesæt jeg ville have på) var revnet ned af siden, så mig løbe rundt i hele lejligheden efter nål og tråd og da jeg ikke kunne finde det, måtte jeg vælge andre bukser. Da jeg så endelig fandt et par jeg kunne passe (mine absolut ikke fine bukser) var klokken allerede for meget. Jeg ville storme ud af døren, men havde jo glemt at pakke gaver ind til nisseven og pakkespil, så det skulle så også gøres, men hvor var så tapen, saksen og papiret blevet af? Jeg fandt det, fik pakket meget hurtigt ind, ringet efter taxa og stormede ud af døren, ind i taxa og af sted. Da vi så passerede tunnelen kunne jeg så se at jeg havde glemt gaverne, så vi måtte vende om, tilbage, op i lejligheden, hente gaver og af sted igen… suk. Jeg plejer ellers at være punktligheden selv, men klokken var 19.20 før jeg stod på hotellet. Heldigvis var jeg da ikke den sidste der kom, men forpustet var jeg.

Det hele endte dog lykkeligt også selv om hverken jeg eller Karsten vandt noget som helst i pakkelegen vi stadig har Sine under mistanke for at have brugt falske terninger ved. Hun blev i hvert fald ved med at vinde.

Så nu er jeg tilbage. Og det er dejligt. Væk er det danske møgvejr der gav mig en helvedes forkølelse sekundet jeg satte min ben på dansk jord. I stedet er der masser af frostklare nætter, og en glæden sig til at min kone træder ud af flyveren og ind i mine arme om mindre end en måned.

Orv ja, en ting jeg lærte af at bage kager i dag. Lad være med at tage din splinternye fodbold trøje på når du står og smører springforme med olie.. suk.

Tak for lort.. og glædelig jul

2007-12-11T22:01:00.000-03:00

I dag har været lidt en blandet fornøjelse. Dagen har som sådan været fin nok. Arbejdet var overkommeligt og fint, vejret har været acceptabelt og selv internettet har virket i dag. Så det virkede som en rigtig lovende dag. Jeg havde bestemt mig for at i dag skulle være dagen hvor jeg fik ordnet en masse af alt det jeg ikke rigtig får ordnet, såsom vasketøj, referater fra møder fra sidste uge og så papirarbejde. Jeg har længe haft et hængeparti med mine feriepenge jeg havde opsparet i Danmark. Dem fra sidste år havde jeg glemt at få inkasseret og dem fra i år, havde jeg ikke fået bestilt en ferie til endnu. Fra sidste år var det et par tusind og fra i år var der så tale om det helt og aldeles anstændige sum af 10.000 bobs. Jo, jeg måtte hellere få det ordnet mens tid var. De 2 kilo var fra feriepenge fonden eller hvad den nu hedder så dem ringede jeg til. De var ikke så vilde med at udbetale dem, eftersom det ferie år jo var gået, men siden jeg jo havde holdt ferien (det havde jeg faktisk, eftersom jeg ikke havde opsparet feriedage på ATI før nu), så ville de godt. Jeg skulle udfylde en seddel og få arbejdsgiver til at skrive under, sende den, og så på et eller andet tidspunkt får jeg så de penge, også selvom de faktisk var overført til en eller anden ferie fond. Det ville bare tage lidt længere tid end normalt. No problem, one down, one to go.

De 10.000 kroner var så penge jeg havde opsparet under magistrenes A-kasse som ledig mens jeg sad i Aalborg og lavede så lidt som muligt (eftersom jobbene ikke lige hang på træerne). Det skulle jo ikke være det store problem. På mit papir stod der jo at de holdt indtil ferieåret sluttede 30. april 2008. Jeg var jo egentlig i god tid, alt taget i betragtning. Men sådan skulle det jo ikke gå. Jeg ringede til dem, og så var det at man virkelig fik at føle bureaukratiets klamme hånd og den dansk/grønlandske forbindelse i fuld vigør – for kunne jeg få mine penge udbetalt? Mine egne hårdt optjente 10.000 kroner? Nix. Eftersom jeg ikke længere var bosiddende i Danmark. Så havde jeg intet krav på mine egne penge! WHAT!?! Jo, det kunne jeg jo bare læse i reglerne og bla bla bla. Det var ingenting at gøre. De kunne heller ikke overføres til min kone der er bosiddende i Danmark. Så med mindre jeg bosætter mig i Danmark inden den 30. april, så mister jeg 10.000 lige ud af vinduet. Sygt! Tak for lort siger man så. Og glædelig jul. Om ikke andet så er det da et ganske tydeligt bevis på at Grønland IKKE hører under Danmark, så alle de grønlandske politikere kan godt stoppe deres tudeprinsesse trip. Hver gang der er noget galt heroppe, så er det danskens skyld, for det er jo dem der har ansvaret og så videre. Ikke en skid. Når man ikke engang kan få sine feriepenge udbetalt så har vi i hvert fald ikke meget at sige. For DK er grønland udlandet, så der bliver godt nok ikke råd til de store gaver i år. Ærgerligt ærgerligt (bemærk den snedigt indlagt undskyldning for små billige gaver til ingen penge).

Derudover har den sidste uge jo faktisk været helt okay. Jeg havde jo fødselsdag i fredags (tak for alle hilsnerne), så jeg bagte kage, gav fyraftens øl. Var i klubben og endte på en af mine halvårlige ture på Ajo i deres zebraskinds helvede med den samme inerverende dumdum musik. Heldigvis var selskabet da okay. Og så mødte jeg en hel sofafuld af mine elever der skrålede ”Happy birthday to you” for mig. Awww… det varmer en stakkels gammel mands hjerte. Hehe. Nej, jeg føler mig ikke specielt super gammel eller noget, emn jeg gik alligevel hjem da musikken skiftede til techno helvede og klokken slog de 2-3 stykker. Jeg tog en taxa hjem og sjovt nok endte jeg hos den samme taxachauffør som sidste uge, ham med ”racistiske slyngelklubber” og ”de knepper vores damer”. Han havde denne gang heller ikke skruet ned for charmen, så klubben var denne aften en skamplet for byen, og her drak de sig alle fulde og kørte spritkørsel hjem og den eneste grund til at de aldrig blev stoppet var fordi at politiet var danske. Right. Tror ikke jeg har hørt om en eneste person i byen der nogensinde er blevet stoppet for spritkørsel, men det argument holder nok ikke. Jeg bestemte mig for at det ikke var det værd og holdte min kæft, men min ellers stoiske ro orkede heller ikke at høre mere på det fjols.

Lørdag holdte Rajesh julefrokost for venner og familie på hotellet, med alt betalt undtagen drikkevarer. De fleste var lidt brugte fra dagen før, så det blev en fantastisk dejlig stille og rolig aften i venners selskab, med god traditionel julemad, og jeg holdte mig til cola det meste af aftenen, der var jo ingen grund til at udfordre skæbnen alt for meget. Jo, jeg var lidt mat i koderne, men heller ikke mere end at vi tog i klubben ved en 22-23 tiden og blev der til klokken 3 om natten med lidt øl, god musik, hyggelig selskab og lange snakke om verdenssituationen, lokalt sladder (du kan tro jeg fik nogle ting at vide), kongefamilien (frede rules), fremtiden og alt det andet som man kan gøre sig klog på en god aften i klubben. Skønt og lige hvad jeg havde brug for.

Søndag formiddag stod i båd-vinter-klargøringens tegn. Jeg mødtes med Per lidt over 10 og vi skulle rense motor, renset tændrør, skrue vindskærm og paneler af min båd, og ellers sørge for at begge vores både blev ordentligt pakket ind i presenning nu da sneen for alvor har gjort sit indtog. Det gik dog ikke helt som planlagt. Motorerne var for kolde til at vandet kunne løbe igennem så de kunne ikke renses, vi kunne ikke komme ind til tændrørene, vi kunne ikke få rattet af min båd der sad på træpanelet, så den kunne vi heller ikke få det af, og for at gøre ondt være så var det så hunde koldt og glat at jeg skvattede af båden, slog mit knæ og faldt de meter halvanden ned i sneen. Av for sulen da. Men vindskærmen blev da skruet af. Og bådene blev da også pakket ind, så de er da klar til vinter. Sådan da.

Derudover kom Charles til Maniitsoq i dag, og vi har fået en god snak, og fik her til aften en god omgang vegetar aftensmad lavet af undertegnede. Heldigvis virker han ved betydelig bedre humør end sidst jeg så ham. Men vi fik snakket grønlandske oplevelser, shop talk og alt det andet man skal som den ene engelsk lærer til den anden. For ikke at tale om alt det politiske trummerum han dagligt skal igennem. Ret sjovt, hvis det ikke var så tilpas grotesk.

Og i morgen formiddag (onsdag) er min kone så til den afgørende eksamen. Det bliver lidt spændende hvordan det går. Ikke at jeg er i tvivl om at hun nok skal klare sig fremragende (hun er faktisk utrolig dygtig til det der design halløjsa), håber bare ikke hun er for nervøs. Hun arbejde stadig på sit oplæg da jeg snakkede med hende klokken 23 (dansk tid), eftersom slutningen drillede og der var vist heller ikke tid nok til alt det hun gerne ville perspektivere på. Men hun skal nok klare det. Hun er jo fantastisk. Og hun er min. Yay. Så giv hende lige et klam hvis I ser hende og ønske hende held og lykke eller tillykke (alt efter hvornår I ser hende).

Held og lykke skat.

Lyseslukker, nul service og racistiske slyngelklubber

2007-12-04T23:06:00.000-03:00

I dag da jeg kom hjem fra arbejde fik jeg mig noget af en overraskelse. Jeg havde ingen elektricitet. Overhovedet. Jeg tjekkede relæet, men kunne ikke se noget der var slået fra, nogen sikring der var gået eller noget der bare lignede den slags. Mystificeret ringede jeg til den første jeg kunne komme i tanke om der måske vidste mere om den slags end stakkels uhandy mig. Jeg ringede til Per. Han kunne heller ikke lige forstår hvad der kunne være galt og foreslog at jeg ringede til viceværten. Jeg fandt en nummer og greb knoglen. Han sagde at han var på vej. 2 minutter senere ringede han så igen og sagde at det var fordi jeg ikke havde betalt min regning, og de derfor havde slukket for strømmen. WHAT? Hvad dælen er det der sker? Han gav mig nummeret på elselskabet og selvfølgelig var de lukket for i dag, så der var telefonsvarer på.

Nu var det jeg begyndte at få sved på anden. En ting er at stå uden strøm, en anden er at se frem til en hel nat uden strøm, med mad i køleskabet og fryseren fuld af moskus og fisk. Fuck. Jeg ringede til Per igen og han fandt hurtigt et nummer på en kaldevagt fra selskabet. Ham fik jeg så fat i. Han kunne så bekræfte at der var blevet lukket, og jeg skulle kontakte kontoret i morgen. Som om… jeg tog min mest diplomatiske men MEGET bestemte tonefald og sagde at jeg jo altså havde brug for strøm LIGE NU! Han spurgte om jeg havde kvittering på min regning, som jeg bekræftede at det havde jeg. Så gav han mig et nummer til deres maskinmester (eller hvad det nu var han kaldte ham), der hed Palle. Palle kunne godt se problemet og sendte en mand, der så efter han havde set min kvittering genåbnede min strøm. Hmm.. Ikke lige den bedste måde at starte min aften på. Men det skal så siges at hele ikke var helt uforskyldt. Jeg havde fået en rykker, der blev betalt et par dage for sent (i fredags), og den havde de så åbenbart ikke lige fået, så de bestemte sig for at lukke. Det er da fint nok at de er konsekvente overfor dårlige betalere, men så vil jeg fanme have en skriftlig advarsel og ikke bare en rykker. Der skal stå at hvis der ikke er betalt så kapper de lortet. Men nej nej. Det skal man åbenbart lærer på den hårde måde.

Og apropos service, så er jeg snart klar til at gå i åben krig med Tele Grønland. Det konstant
ustadige internet fortsætter. Den ene dag virker det fint og det næste dag er det væk. Det er til at blive sindssyg af. Jeg ved godt at jeg burde tage det med et smil og tænke ”haha, det griner vi af i morgen, eller næste år er det bare en sjov anekdote”, men det har efterhånden stået på så længe at min tid som rolig hindu ko, for længst er opbrugt. Som eksempel kan det siges at mit net ikke har virket en eneste søndag den sidste måned. Og søndag er jo slet ikke en dag hvor man godt lige kunne have tid til at spille lidt computer eller snakke med konen over skype? Nej, vel… for helvede da. Jeg spurgte en af deres supportere om hvad man skulle gøre for at få en eller anden form for refusion, og han svarede at virkede det ikke i mere end 5 dage så kunne man søge refusion ved at udfylde en blanket på posthuset. Som sagt så gjort. Jeg skrev på sedlen at mit net kun havde virket 10 dage ud af 30, og regnede med at så var det lige som om til dem at finde ud af hvilken form for kompensation de ønskede at komme af med. Mandag blev jeg så kontaktet af tele kontoret, der vile sende mig en fax. Jeg gav dem et nummer og så var det at jeg fik… en opgørelse over mit forbrug for november måned. Det skal lige fortælles at mit abonnement hos tele grønland er det store abonnement, hvor man månedligt betaler 600 kroner hvor der så følger 2 gb forbrug med. Alt der over koster så 0,5 kroner per mb. På opgørelsen kunne jeg så se at jeg i de ti dage havde været tæt på de 2 gb, og der stod så en kommentar fra kvinden fra kontoret. Hun skrev ”jeg tror du har været i nettet fra den 1.11 til den 28.11.07”. Sig mig lige en gang – hvad fanden har de gang i?

Det fik mig så til at prompte skrive et brev tilbage til dem. Det gik som følger:

"Jeg har sendt en klage til jer over mit internet, med ønske om en delvis refusion for den sidste måned. Sagen er den at mit internet har være mere nede end det har været oppe den sidste måned til min store irritation. Kort fortalt har den været nede ca. 2/3 af tiden, altså 20 dage ud af de sidste 30, hvilket jo ikke kan siges at være en optimal løsning for nogen parter.

Svaret fra jeres side (som jeg lige har modtaget) har så været at sende en opgørelse over mit forbrug for denne måned, hvilket holder sig lige under de 2GB, med kommentaren "Jeg mener du har været i nettet 01.11 til 28.11.07".

Så er det jeg spørger - hvordan er det lige jeg skal tolke det? For jo, jeg har været på nettet, det har jeg jo aldrig påstået andet. Men jeg har kun været på nettet i de 10 dage ud af 30 dage det var muligt. Så mit forbrug ville have været en del højere hvis ellers jeg havde fået lov.

Men skal det tolkes som at det kan I ikke tage jer af, siden at jeg jo allerede har fået mine 2 GB, så jeg skal da bare være glad for at jeg har brugt min kvote? For det kan jeg da roligt sige - at det er jeg ikke. Jeg har måtte aflyse den ene online aftale efter den anden pga. jeres net, og det har ikke være nemt når man for det første er supporter for landets e-lærings forum "eforum", har en kone i Danmark, og derudover ynder at spille spil over nettet (en fritidsaktivitet jeg har dyrket seriøst de sidste 3 år).

Jeg vil bare høre om det kan passe at I regner med at så længe jeg tilnærmelsesvis får mine 2 GB om måneden, uanset stabilt net eller ej, så har I overholdt jeres del af aftalen? For så tror jeg at der er noget jeg har misforstået.

Med venlig hilsen
René Toft"

Jeg har ikke hørt fra dem endnu. Men gør jeg det ikke, med en eller anden form forklaring, så tror jeg sgu jeg skriver et læserbrev til Sermitsiaq. Jeg mener hvor meget skal man finde sig i? Kan det virkelig passe at bare fordi alt heroppe er baseret på et hjemmestyre monopol, så er service en by i Rusland? Jeg fatter det ikke.

Nå, ja, så har jeg også lettere indirekte fået prædikatet ”racist”. Jeg tog i fredags en taxa hjem fra billard klubben, og da jeg steg ind lagde taxa chaufføren ud med at sige at han var ked af at han var den taxa der var tættest på, for var det op til ham så kørte han ikke for folk fra dansker klubben. Og i de fem minutter turen tog fik jeg godt nok en svada lige fra hans indestængte sideben. Ikke at han var ubehagelig, eller højtråbende. Han var utrolig sympatisk, men han var af den overbevisning at klubben kun var for danskere der ikke ønskede at integrere sig, og generelt var fuld af håndværkere der ville bolle grønlandske piger og ellers holde sig for sig selv. Nu er jeg jo hverken håndværker, eller har den store lyst til at bolle andre end min kone, så jeg var ikke helt tilfreds med den udlægning af mit eneste udholdelige gå-i-byen-sted. Flere af medlemmerne har været her i oppe i mere end 20 år og er grønlandsk gift. Jo, men grønlændere kan jo ikke blive medlemmer, så det var et gemmested for danskere, en racistisk slyngelklub. Tag den. Men det er åbenbart holdningen hos flere grønlændere. Men det er rigtigt at der ikke er grønlandske medlemmer, hvilket jo kan debatteres om det er holdbart, men så vidt jeg har fået af vide er det prøvet før, med et ikke positivt resultat. For mit vedkommende ser jeg det bare som en herreklub (vi har heller ingen kvindelige medlemmer, hvor kommer feministerne og ligestillingsrådet efter os?), hvor man kan være sig selv, høre lidt gasolin, drikke en øl, uden at skulle tænke på at man befinder sig i et fremmed land. Måske et gemmested, men måske nærmere et hvilerum. Personligt kan jeg ikke se noget galt i at en minoritet har et sted hvor de kan være sig selv. Kunne da forestille mig at der også findes klubber i Danmark, hvor grønlændere kan være grønlændere og tale grønlandsk uden at skulle tage hensyn til danskerne. Men måske tager jeg fejl?

Dog kunne jeg også bare vælge at sige angreb er det bedste forsvar at gøre opmærksom på at det er en underlig til at beskylde os for racisme i et land, hvor politikerne har gjort racisme overfor alt hvad der hedder dansk stuerent, alt under parolen grønlandisering. Men det gjorde jeg ikke over for den fortørnede men sympatiske taxachauffør. Jeg sagde blot at jeg da vist ikke passede til hans generalisering af et standard medlem, og vi endte med at snakke om det ikke snart var tid til at man skulle stå på ski. Sådan er der så meget.

Har du skor?

2007-11-29T13:21:00.000-03:00

I dag var jeg nede og undervise procesteknikerne, hvilket der i sig selv ikke er noget mærkeligt i. Det mærkelige opstod da der pludselig midt i timen stod en af viceværterne fra INI (boligselskabet i byen, jeg lejer lejlighed hos) og ville snakke med mig.

Faktisk havde de forsøgt at få fat i mig dagen før, men jeg havde undervisning og kontoret havde så taget imod en besked, hvor der stod jeg skulle ringe tilbage på det og det nummer. Det gjorde jeg så. Desværre var der så ingen i den anden ende der anede hvorfor de ville snakke med mig og om hvad, og mest af alt lød det som om jeg havde fået forkert nummer. Lettere mystificeret ringede jeg så til hovedkontoret for at høre om de vidste noget, men det gjorde de så heller ikke. Men de kunne se at det nummer jeg skulle ringe tilbage på var et nummer på viceværternes fælles mobil telefon. Jeg ringede tilbage til det første nummer for nu var jeg jo sikker på at det faktisk var dem der havde ringet og at de jo åbenbart ville snakke med mig om et eller andet. Stadig ingen held. Jeg fik snakket med to forskellige og de vidste lige lidt om noget som helst. Jeg bad dem ringe tilbage når de vidste hvad de skulle snakke med mig om (for der måtte jo være et eller andet).

Klip til i dag, hvor jeg så står overfor en vicevært midt i undervisning der ville snakke med mig. Øh, ok, det kunne vi da godt, heldigvis var vi også ved at være i nærheden af frikvarter. Vi gik ind ved siden af og han spurgte så meget alvorligt ”Har du skor?”. Øhh.. kom igen? ”Du boede i Annertusoq 990?”, ja, det er rigtigt, ”har du skor” gentog han. Jeg var virkelig på bar bund her. Det var tydeligt at mandens dansk var lettere mangelfuldt, men det må jo være mit problem (og ikke hans) eftersom jeg er gæst i hans land og ikke omvendt. Så min hjerne knagede mens jeg forsøgte at dechifrere ”skor”. Hvad snakkede han om? Havde jeg glemt at aflevere skruer fra den gamle lejlighed, var jeg skør, skulle jeg have scoret en eller et eller andet (tøs, penge, you name it)? Virkelig ikke nemt. Heldigvis var en af eleverne, Sine, i nærheden så hende kidnappede jeg til tolk og så var det fyren løsnede op og plaprede løs på grønlandsk. Sine kunne nu fortælle at det han talte om var et skur. Og ja, jeg havde da haft et skur til den gamle lejlighed. ”Den er låst, de nye lejere kan ikke komme ind”. Mærkeligt for jeg var da overbevist om at jeg havde tømt skuret og efterladt det piv åbent. Men jeg kunne jo tage fejl. Han foreslog sågar at de brød låsen op, hvilket han da gerne måtte gøre, hvis der var en, men jeg havde nøglen med min hængelås, så vi kunne da lige gøre på den mindre voldsomme måde først. Det var han med på og jeg kunne bare køre med. Jeg gav mine elever besked på at der nu helt automatisk var pause og at jeg straks var tilbage (forhåbentligt). Jeg gik med ud og så til min forundring en lille varevogn fyldt med INI viceværter (der var fire så der var kun liiige plads til mig). Man følte sig lidt som ham den stikkeren i en mafia film der sidder midt i bilen blandt alle bossens gorillaer, der lige så straks der er en ”pause” udmærket ved at så skal han have cementsko på, eller hvad de nu plejer at gøre. Men viceværterne var nu søde nok og da bilen stoppede, var vi hos min gamle lejlighed og ikke nede ved havnen… pyyha.

De stoppede godt nok ikke ved mit skur, men derimod på den anden side af min (ex)blok. Jeg gik det sidste stykke over på den anden side af blokken og traskede over til mit eks skur og ganske rigtigt. Det stod piv åbent og tomt, på nær at det var ved at have samlet en pæn lille samling sne som en ekstra bonus til de nye indflyttere. Viceværterne stødte til og jeg pegede på mit skur og sagde at det var vist ikke låst. Ja det kunne de da godt se. De begyndte at pege ned på de skure på den anden side af blokken og jeg opfangede noget med at nogen havde taget fejl, om det så var dem eller den nye ejer, fik jeg ikke rigtig fat i. Men det var da godt jeg var dernede og låse op for ellers havde de da brudt en eller anden stakkels lejers skur op og sat hans ting på gaden. Men sådan kan det jo gå når man låser sit skor.

Back to basic

2007-11-20T22:58:00.000-03:00

Ja, så er jeg kommet hjem fra Nuuk. Det skete fredag morgen og nu er alt så tilbage i den gamle trummerum, dog uden al den stress der har været her på set seneste. Nu skal jeg selvfølgelig passe på hvad jeg siger. Ugen er jo ung endnu...

I dag skulle jeg undervise en flok anlægsbestyrer fra AGF (Arctic Green Food) i basis brug af nogle programmer til computeren. Det var Word, Excel og så lige Outlook, og når jeg siger basis, så mener jeg basis. Det var helt ned til ”sådan starter du en computer”, så selv min mor ville have kunne være med.

Fra starten havde jeg fået at vide at de skulle være 14 stykker på holdet, jeg skulle undervise fra 8 til 11.30 og at jeg ikke skulle regne med at de kunne særlig meget. Overhovedet. Det er også fair nok. Vi kan jo ikke alle være født med et memorystick i r****, og man skal jo lærer det på en eller anden måde. Så jeg fandt nogle helt basis øvelser frem, nogle vejledninger, kopiere i timevis til de 14 sæt, satte computere op mandag eftermiddag og var rimelig klar da tirsdags morgen så oprandt.

Nu er der bare sådan at vejret her for tiden er helt umuligt. I hvert fald når man taler flyvevejret. Der sner næsten hele tiden, overskyet og I det hele taget ikke ligefrem et cykel vejr. Men det skal da ikke afholde mig fra at cykle i det. Og det går da også hurtigere at cykle rundt stadig væk, men man føler sig lidt som en unødvendig vovehals når vejen så ofte er spejlglat og vinden ond som Pia K overfor en asylansøger. Nix, det er ikke lige i de her dage man skal forvente alle når frem til noget som helst kursus. Så det gjorde de så heller ikke. Der kom 6. De vidste sig så at der var ’kun’ 10 der skulle være kommet fra AGF, og de var 6. De sidste 4 skulle være kommet fra et andet firma, men så skulle de vist ikke være kommet alligevel og hvad ved jeg. Sådan noget kunne jo være rart at vide før man kopiere 14 x 80 sider og finder kæmpe mapper og huller papirer og… nå, men lad nu det ligge.

Så de 14 var altså blevet til 10 der var blevet til 6. Af de 6 var der så 2 der absolut ikke havde brug for et basis kursus. De var fint vant til at bruge både word, excel og outlook. Så tilbage var der reelt 4 som skulle have den undervisning jeg havde forberedt. Og en af dem kunne så ikke tale dansk. Slet ikke. Danm. Mit grønlandske er ikke lige til at skulle oversætte brug af computer for viderekomne - det rækker mest til ’tak’, ’hvordan går det’, ’den lille brugs’, ’på beløbet’, ’ja, det er min kone’ og ’nej jeg står ikke på ski’. Så heldigvis trådte den ene af de computerkyndige til og oversatte løbende noget af det jeg fablede om og fyldte selv på.

3½ timer virker måske for nogen som lang tid at være på skolebænken, men du bliver forbavset over hvor hurtigt 3½ timer kan gå. Og det er da slet slet ikke nok tid til at se på tre programmer. Deres chef mødte lige op om morgenen og fortalte at kurset stort set ville være en succes hvis de kunne tænde en computer og finde ud at sende en mail, når vi nåede frokost. Det kunne være godt his de kunne word og excel, men det vigtigste var mail programmet, så de kunne sende en mail fra bygderne. Men den melding downgradede jeg mit word/excel program en smule og bestemte mig for at bruge mere tid på outlook en planlagt. Og det var vist også meget fornuftigt eftersom det første 15 minutter gik med ”sådan logger du ind”, ”dette er skrivebordet”, ”dette er et vindue og her en mappe og sørme her er en fil” og den slags basal viden. Det var faktisk ret sjovt at skulle undervise i noget så basis at man selv for længst er holdt op med at tænke på det.

Efter den lille introduktion, kiggede vi på word, de skrev lidt, slettede, gemte, åbnede igen og de der ting man lige skal prøve. Mere nåede vi heller ikke før den første time halvanden var gået. Så kom tiden til emails. De fik en introduktion og fik så lov at sende emails til hinanden. De skulle lære at sende til en enkelt, til flere, sende med vedhæftning, at besvare en mail, tjekke kalender, kontaktmappe og meget mere. Tror faktisk de fik fat i det.

Under omstændighederne synes jeg i hvert fald at det gik helt godt og at de kom da i gang. Men der er da ingen tvivl om at det hele glemt om en uge, hvis ikke det er de holder det ved lige. Går det helt galt så har de stadig min mappe med vejledninger til samtlige programmer... desværre kan man så sige at det hele står på dansk. Det er der i hvert fald en der ikke kan læse. Håber det går alligevel.

Nå, men jeg må se dyner. Nat nat.